screaming souls

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2014
  • Opdateret: 20 nov. 2014
  • Status: Igang
Victoria Valentine var en ganske almindelig 17 årig pige fra New Orleans, blondt hår, blå øjne, elsket musik og bøger og hun havde et smil til at dø for. og det var lige det hun gjorde. døde. hun var lige fyldt 17 d. 13 oktober, og det var meningen at hun skulle fejre sin fødselsdag med 2 af sine bedste venner, Willow og Luckas. hun var sammen med dem da alt gik galt.

2Likes
1Kommentarer
162Visninger
AA

1. Sølvslangen

''løb!'' råbte Luckas.

 Det var nat og de var langt inde i skoven, ingen ville høre det vis de råbte efter hjælp så de styrtet af sted imellem alle trærene, i håb om at finde hovedvejen. Luckas var nogen få meter foran Willow og Victoria, han havde altid været den hurtigste af de tre, og det fik han brug for nu. tænkte Victoria imens hun løb så hurtigt hun kunne ved siden af Willow der havde tårer løbende ned af kinderne,

''vi kommer til at dø'' sagde hun med en skræmt stemme,

''vi kommer ikke til at...'' mere nåde Victoria ikke at sige,

 de kunne høre hurtige, tunge skridt bag dem, så Willow tog Victoria i armen og halede hende med sig igennem alle grenene. de var nået et godt stykke væk, da Victoria  pludselig brød ud i et skingert skrig, en af grenene havde boret sig ind i hendes lår.

Willow der ikke havde klaret at stoppe, styrtet lige ind i Luckas der havde vendt sig om for at hjælpe, han gik over til hende og tog grenen forsigtig ud af hendes lår, Victoria skulle virkelig anstrenge sig for ikke at skrige af smerte, Luckas rev ærmerne af hendes trøje og bandt dem rundt om hendes lår for at stoppe blødningen. tårerne randt ud af Victorias øjne, hun vidste at hun blev nødt til at tage sig sammen og begynde at løbe, så hun rejste sig op med hjælp fra Willow,

''tror du at du kan løbe resten af vejen?,

så får vi dig på hospitalet når vi når frem til byen.''

sagde Luckas og så bekymret ud.

''det bliver jeg nødt til, ellers er vi alle dødsdømt.''

sagde Victoria og tog et skridt videre.

''det kan jeg godt, jeg skal bare holde vægten på mit andet ben''

sagde hun og begyndte at løbe i forvejen. da de var få meter fra hovedvejen, var der en mand der sprang ud fra skovkanten og greb fat i Victoria. det var ham der havde jagtet dem længere inde i skoven, han havde fundet ud af hvor de skulle hen, og så havde han ventet. og nu havde han Victoria.

''nej!'' skreg Willow.

Luckas havde taget en stor tyk gren der lå på jorden, og nu løb han imod manden og boret grenen ned i hans skulder med all sin kraft, manden gav fra sig et hyl og slog så hårdt han kunne til Luckas, så han fløj lige ind i træet bag ham. han var bevidstløs.

Willow spurtet over til Luckas og klasket ham på kinden for at han skulle vågne, og det virket men han var stadig ør i hovedet. Victoria der stadig sad fast i grebet til manden, vred og sparkede for at komme fri men det blev bare værre.

da manden trak en kniv op ad lommen og kylede den ind i maven på hende gav Willow sig til at skrige, og Luckas fik tårer i øjnene

''nej!'' skreg han og kiggede forfærdet over på manden.

Victoria var lige ved at døse hen, men hun havde lige kræfter nok til et ord.

''løb!'' råbte hun så højt hun kunne,

og det var lige nok til at Luckas vågnet fra transen og greb armen til Willow, de løb ned til hovedvejen og videre mod byen.

 manden havde forladt Victorias næsten livløse krop og gået tilbage ind i skoven. mens hun lå der i de farverige efterårsblade kunne hun lige få vendt hovedet nok til at kigge ud mod hovedvejen hvor hendes venner var løbet i sikkerhed,

hun smilede svagt inden hun lukket øjnene og ventet på at det skulle være over. men lige da hun havde lukket øjnene kunne hun høre noget glide igennem bladene ved hendes hånd, hun åbnet øjnene for at se hvad det var, og ud kommer en sølvslange med lilla krystaller spredt ud over ryggen,

hun troede ikke på hvad hun så, hun havde aldrig set en slange af sølv og krystaller før, hun var ikke engang sikker på om de eksisterede, men der var den og den kom tættere på, den snoede sig rundt om hendes håndled som et armbånd og der blev den.

Victoria kunne føle at hun blev mere og mere træt indtil hun overhoved ikke kunne mærke noget som helst,

 

.Og så døde hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...