Et skud i tågen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Igang
Det med man ikke kan godtage den man er, man kæmper for være en anden, for andre ikke skal se ens svage og sande side. Det med skubbe alt væk, og leve i frygt for andre skal se hvor svag man endeligt er.. Istedet for den stærke som man prøver frem stå som.

0Likes
0Kommentarer
201Visninger
AA

2. Fortabt i sine egne tanker

I virkeligheden burde jeg nok været gået hjem inden alt det skete men jeg kunne ikke.
Der var i virkeligheden så mange ting jeg burde gør men som jeg aldrig får gjort selv om jeg tit få skæl ud.
Jeg burde osse indrømme over for mig selv at jeg har disse fejl men selv det kan jeg ikke.
Jeg burde os komme ud af den boks jeg er i, hvor jeg hele tiden prøver skubbe den virkelig mig væk.
Det hele skete en ganske normal lørdag klokken 20:30, jeg var taget til indflytter fest hos en veninde, alt startet stille og roligt jeg blev kastet ind i en folk jeg ikke kendte og var utryk ved det hele, jeg snakket løst om alt muligt for skjule min stigen navøsetit, en forslog at vi skulle lege flaskehalsen peget på, den den peget på skulle kysse min veninde Josephine meget fint, flasken blev dejet den ende på mig, nervøst som jeg var kiggede jeg skiftevis på dem alle. "Hvilket slags kys skal det være?" spurgte jeg min hals føltes tør, mit hjerte og hjerne arbejdet på højtryk om at finde en vej ud.

 

 


Der blev sagt der skulle kysse på munden og ikke bare sådan et tante kys, jeg blegne vist nok en smule rejste mig langsomt, og blev nærmest skubbet hen i farven på Josephine, rødmene og små grine fik jeg skælvene af angst kysset hende hurtigt på munden, dog var det ikke nok for flokken. 
Josephine tog fat om mit hoved og gav mig et heftigt kys på munden som tog pusten fra mig og gjorde mig mere nervøs og bange for at mine følser ville afsløre mig de følelser der gjorde mig anderledes, min krop handlet par automatik og jeg lagde armene om hende, trak hende tættere og åbnet hendes læber med tungene.. Grin sprede sig imellem folk bag mig og jeg krømpet mig lidt og træk mig væk. Grinte usikkert og lignede en der bare syntes det hele var sjovt,

 


Imens hele mig bare blev mindere og fik det være for hvert sekundt der gik, "Så fik i et kys der en første medalje værd!" grinte jeg og satte mig tilbage i sofaen. Jeg skælvet svagt og hørte endeligt ikke efter hvad folk sagde. "Hallo jorden kalder Elizabeth,, hey den landet på dig.... Kom nu vågn op!" et puf fik mig revet tilbage til virkeligheden. "Hvad?" så forvirret på dem alle.

 


"Det din tur, du se om du kan have sex med....................... Josephine !" jeg rejste mig bart op "Nej aldrig! det går jeg simpelhen ikke med til!. Jeg vil os kunne se hende i øjne i morgen når vi alle er ædru!" sagde jeg surt men jeg kunne ikke slippe. De skubbet mig ind i et værelse sammen med Josephine, helt alene jeg var bleg, nervøs og havde mest af alt løst til flygte så langt væk som muligt. "Det heller ikke med min gode vilje, men drenge gik sammne og syntes det kunne være sjovt!" fnøs hun og lagde armende over kors. 

 


Jeg så nervøst på hende "Og ligegyldigt hvad er vi stadig de samme imorgen?" spurgte jeg meget nervøst jeg kunne næsten ikke skjule min frygt nu, det var os latterlig leg.
Mine tanker var over alle bjerge jeg forstilte mig alt der kunne ske og ikke kunne ske, alt var lige så apsurt som den første tanke. "Øhm du stopper når du ikke vil længer ikke?" sagde jeg for jeg var ikke sikker på jeg kunne stoppe mig selv når først var igang,

 


 mine følelser kunne bedrage mig når som helst og vise mit sande jeg. Det jeg prøvet at skjule for alt og alle selv mig selv. Hvorfor kom jeg overhovedet til den her latterlige fest!?.
Josephine gik tættere på mig og lagde armene om mig selv om jeg kunne se modvilje i hele hendes krops holdning men det var os tydeligt hun ikke vile stoppe dette, det var hendes stolthed for stor til. Hun ville gennemfør for en hver pris om så hun skulle voldtage mig. 

Jeg ville gør alt for slippe det måtte ikke ske men det skete da vi først kysset kom mine inderste lyster frem og vi fuldførte det.

 

 

Jeg sad på sengen rystet voldsomt over hele kroppen jeg havde det dårligt, dårligt med det jeg lige havde gjort osse selv om jeg havde nyt hvert sekundt, den første tår løb ned af min kind men jeg tørte den hissigt væk, jeg skulle ikke os begynde at tude nu! Som om det hele ikke var slemt nok i forvejen... 
Josephine var allerede ude ved de andre og grinte over et eller andet, men det var os lige meget nu, hun vidste det, min største frygt var blevet virkelig at andre skulle vide det jeg ikke selv kunne se i øjne.. Hun ville sikkert fortælle alle det. Alle hun kende at hendes veninde Elizabeth osse var til piger.

 


Jeg rejste mig trak det sidste tøj på og forlod værelset, jeg hilste ikke på dem og svaret heller ikke på deres spørgsmål "var det godt?" jeg forsatte bare udenfor og ud i den kolde december nat. Men selv ikke kulden rørte mig jeg føltes allerede iskold indeni, nogen råbte efter mig selv det hørte jeg ikke, jeg ville bare væk så langt væk fra alle og den virkelig mig som jeg kunne komme.

 

 


Jeg følte mig anderledes som om alle nu kunne se lige igennem det skjold jeg havde sat op, jeg følte de bebredet mig for den jeg var, hvorfor skulle de ikke ? Jeg gjorde det jo selv? Jeg kunne virkelig ikke klare tanken om at jeg osse skulle være til piger! Det var simpelhen så forfærdeligt at jeg var ved at gå helt ned bare tanken... 

 


Nu havde jeg så også været i seng med min bedste veninde som alt det andet ikke var nok. Hvordan kunne jeg nu være venner med hende? uden at have dårlig samvittighed over det vi havde gjort. 

 


Jeg nåede hjem i den lille bolig lidt ude på landet hvor busserne kun kom hver anden time, jeg låste mig ind og lukkede døren smed de sko jeg havde på og gik ind og smed mig på sengen og sov......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...