You and I (Christmas 1D/Phan fanfiction) [13+]

Harry og Hailey har været kærester lidt over et halvt år, dette er deres første jul sammen. De glæder sig meget til at holde jul og bare være sammen, specielt fordi drengene har været væk så længe. De skal både holde jul med deres familier, men drengene har også besluttet at holde jul med deres venner. Det er dog ikke altid lige let at være så mange med forskellige traditioner. Skænderier kommer lettere end hyggen, men julen er jo hjerternes fest. Læs med i You and I, en Julekalender fanfiction. Seline Styles xoxo

12Likes
31Kommentarer
2401Visninger
AA

6. 4. December

"God morgen skat" sagde Harry og kyssede mig på kinden. Jeg strakte mig og gabt højt. "Hvad er klokken" sagde jeg søvnit og kiggede forvirret rundt. "Klokken er 11" sagde Harry og var i gang med at tage tøj på. "Så tidlig!" Udbrød jeg og sukkede. "Så kan jeg jo sagtens sove længere" sagde jeg og vendte mig om. Jeg kunne hører ham fnise, hvilket fik mig til at smile. "Du sover bare så længe du vil, bare du er oppe så vi kan tage over til Zayns og Perries i aften" sagde Harry og kyssede mig på kinden. Jeg nikkede i søvne og var hurtig væk igen.

 


Da jeg vågnede var klokken to og jeg besluttede mig for at det var tid til næste step af min dag, med titlen netflix og alt for meget morgenmad. Jeg lavede en stor portion æg til mig selv og satte mig foran skærmen. Min mobil lå ved siden af mig og eftersom jeg ikke havde tjekket den i det, var jeg jo nød til det. Så ægene og netlflixen blev sat til side og mobil blev sat i fokus. Der var ikke rigtig noget nyt så jeg gik hurtig tilbage til mine æg. Efter ar have spist alt og fortrudt det igen, besluttede jeg mig for et lang velduftende lush bad. Jeps jeg elsker lush og nu ville jeg i bad.

Jeg slukkede tv'et og satte tallerknen ud i vasken og gik ud på badeværelset. Jeg tændte for vandet og stod bare og lod det løbe. Lyden af løbende vand gør mig altid så rolig og afslappet, jeg sukkede dybt. Jeg lod mit tøj falde til jorden. Derefter tog jeg min ynglings bathbomb fra Lush og kom i. Duften af Lush spredes i rummet og jeg tog en dyb indånding. Jeg steg forsigtig op i det farvet varme vand. Varmen fra vandet var som et stort dejlig kram. Jeg lagde mig helt ned i badekaret så min krop blev dækket af alt vandet. Jeg lukkede øjnene og nød det virkelig. Men alligevel var der noget der plagede mig. Det var den sætning Dan sagde i går der bare kørte på replay i mit hovede. Kunne det virkelig være rigtig at Dan stadig havde de følelser for mig. Jeg følte, åh jeg ved ikke hvad jeg føler. Okay det er løgn jeg har følelser for ham. Jeg husker tydelig den dag, han slog op fordi han flyttede til Manchester for at komme på uni. Jeg sukkede dybt og forsøgte at få det ud af hovedet, selvom det var som om alt der blev sagt den dag kørte som en helt klar film i mit hovede. Hvorfor kunne jeg ikke bare nyde mit bad, uden at tænkte på mine følelser for min eks kæreste aka bedste ven.

Efter badet lagde jeg min make up og satte mit hår op i en halvt op og halvt nede hestehale og krøllede enderne af mit hår. Kjolen jeg havde på var fra Harry og skoene fik jeg af Perrie i sommers. Jeg tog mit elskede armbånd som jeg fik i Fødselsdags gave af Dan elle det er det jeg fortæller andre, det var egentlig et armbånd jeg som skulle symbolisere vores kærelighed og jeg fik det på vores årsdag som også var dagen jeg mistede min mødom, jeps han ventee et helt år på mig, uden en enste klage. jeg kiggede lidt ind i spejlet og min øjne blev blanke. Klokken var allerede mange og Harry havde skrevet til mig. "Vær klar præcis klokken 17.30 for så henter jeg dig der" stod der og der var to minutter til. Jeg rettede hurtig på min eyeliner og små løb jeg ud til Harrys bil som allerede holdte der. "Hey skat hvor ser du godt ud" sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg smilede til ham og sukkede lidt. "Er der noget glat" spurgte Harry og kiggede alvorligt på mig. "Nej der er ingen ting" sagde jeg og smilede falsk. Det var virkelig ikke lige i dag jeg havde lyst til det helt store middag hos Perrie. Middagen var nemlig ikke kun for hendes nærmeste, Simon Cowell kom og pigerne fra little mix samt mange andre kendte. Jeg var spændt på at snakke med Simon, hvilket var en af grunde til jeg havde gjordt så meget ud af mig selv. Altså ikke for at se lækker ud for Simon, men for at imponere ham og andre. Jeg ville jo gerne fremstå som en god og smuk kæreste. Eller bare lidt smuk ved siden af foto modellerne  og sangerinderne.

Da vi ankom hos Perries, steg Harry hurtig ud og kom om og åbnede for mig. "Nå nå" sagde jeg og tog i mod hans hånd. Han grinte lidt akavet, da han vidste at jeg vidste at han prøvede at spille smart. Hvilket der jo ikke var grund til når man hed Harry Styles. "Hej, godt i kunne komme" sagde Perrie. "Kom ud i køkkenet, når du har hilst på alle" sagde hun og forlod mig og Harry. I det sammen blev jeg trukket med Harry over til Zayn. "Hey Zayn" sagde jeg bare og kiggede lidt rundt. Jeg syntes det hele sådan en situation er virkelig akavet, og mig der på et eller andet tidspunkt skulle med på den rødeløber og jeg kunne ikke klarer en venne middag.

"Hej du er Hailey ikke?" Spurgte en stemme bag mig, eg vendte mig om og det var ingen ringere end Hr Simone Cowell. "Hej jo jeg er Hailey" sagde jeg og gav ham hånden. "Jeg har hørt meget om dig" sagde han og smilede venligt. Jeg gned min klamme hænder sammen og trådte et nervøst skridt tilbage for at finde ud af Harry var væk. Han er sikkert en rigtig sød person, når han ikke skal hører på folk der ikke kan synge, men jeg var alligevel ret nervøst lige nu. "Hvor kommer du fra?" Spurgte han og smilede igen venligt. "Jeg kommer fra Wokingham" svarede jeg. "Jeg havde planer om at flytte her til med min gode ven Dan Howell, men så tog han på College i Manchester og jeg blev hjemme. Hvilket jo gør at jeg står her i dag" sagde jeg og smilede. "Dan Howell? Det er han fra BBC radio ikke?" Spurgte han og jeg nikkede. "Jo det er ham." "Nå så ham kender du?" Spurgte han. "Ja vi er barndoms venner" sagde jeg med et smil. Alt dem snak om ham, fik mig til at savne ham helt vildt og min følelser blussede op i mig. Simon var virkelig flink, men han kom hurtig i snak med en anden mand hvilket jeg tog som en change for at komme i køkkenet og ud til Perrie. 


"Hey Perrie" sagde jeg og satte mig ned på stolen. Selvom jeg virkelig prøvede, var det utrolig svært at smile og være glad. Jeg havde dårlig samvittighed over at Dan var lidt trist over at han stadig havde følelser for mig, for hader virkelig at Dan er ked af det. Men jeg har også dårlig samvittighed over at Harry ikke ved noget og ja at jeg også har følelser for Dan. Alle disse tanker var ved at blive for meget, jeg kunne mærke hvor et panik anfald pressede sig på "Hvad sidder du og tænker på" spurgte Perrie med ryggen til, men jeg svarerede ikke, så hende vendte sig om "Hvad så? Hvad er det galt" spurgte Perrie og kom hen for at tærer min kind, som pludselig var fyldt med tårer. "Jeg har det bare utrolig dårligt" løg jeg eller løg og løg, jeg havde det dårligt ja men det var ikke på grund af en sygdom. "Du må ikke sige noget til Harry jeg skal bare lige have et minut, for han bliver så bekymret. Jeg vil virkelig ikke ødelægge din aften" sagde jeg og rejste mig op. "Bare bliv siddende" sagde hun og fortsat med maden. "Du kan lige sunde dig også fortsætter jeg på maden okay?" Sagde hun og kiggede på mig, jeg nikkede til hende.

 

Resten af aften gik heldigvis hurtig og jeg kunne ånde lettet op da vi endelig sad i bilen på vej hjem. Jeg sad og kiggede ud af vinduet og stilheden fik min dårlig samvittighed til at bluse op i mig. "Harry.." sagde jeg og fortryd det med det samme. "Ja" spurgte han. "Der er noget jeg skal fortælle dig" sagde jeg. "Kom med det baby, hvad er der galt?" sagde han. "Her i går da jeg var hjemme ved Dan, fortalte han mig noget som jeg har det rigtig dårligt over." sagde jeg og stoppede. "Hvad fortalte han dig?" Spurgte Harry mig. "Han" Jeg sukkede lidt og kiggede ned i mind hænder. Harry kørte ind af vores indkørsel og sad nu og kiggede over på mig. "Han fortalte mig, at han stadig har følelser for mig" sagde jeg og kunne mærke tårerne presse sig på. "Har du også stadig følelser for ham?" spurgte Harry som om han allerede vidste at jeg ville sige det.  Jeg kiggede over på Harry med tårerne løbene ned af mine kinder. "Ja" sagde jeg lavt og kiggede væk igen. Harry kiggede ned på rettet og tog en dyb indånding. "Men jeg har lige så mange følelser for dig" sagde jeg og græd højt. "Det ved jeg godt" sagde han og tog min hånd. "Dan ringede til mig i går aftes og forklarede mig det hele" sagde Harry og forsøgte at smile, selvom sandheden havde såret ham. "Hvorfor har du ikke sagt noget?" spurgte jeg snøftende. "Jeg vidste at hvis du sagde det til mig selv, betød det at du stadig havde følelser for mig." sagde han og kiggede mig i øjene. "Jeg har bestilt en rejse til os" sagde han og smilede til mig. "Også tager Dan og dig til Wokingham efter vores tur" sagde han og smilede til mig. "Jeg elsker dig utrolig meget!" sagde jeg og krammede ham. "Du må virkelig ikke tro andet! Ja jeg elsker Dan og han betyder noget helt specielt, men de gør du altså også" sagde jeg og smilede til Harry. "Jeg elsker også dig" sagde Harry og trak mig ind til et kys. "Du har haft en hård dag lad os komme ind og i seng."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...