You and I (Christmas 1D/Phan fanfiction) [13+]

Harry og Hailey har været kærester lidt over et halvt år, dette er deres første jul sammen. De glæder sig meget til at holde jul og bare være sammen, specielt fordi drengene har været væk så længe. De skal både holde jul med deres familier, men drengene har også besluttet at holde jul med deres venner. Det er dog ikke altid lige let at være så mange med forskellige traditioner. Skænderier kommer lettere end hyggen, men julen er jo hjerternes fest. Læs med i You and I, en Julekalender fanfiction. Seline Styles xoxo

12Likes
31Kommentarer
2443Visninger
AA

22. 20. December

Dan mente ikke jeg var i stand til at snakke med Harry i nu, så Dan overnattede på hospitalet i en stol og havde bedt Harry komme igen i morgen. Jeg havde sovet med Dan i hånden hele natten og havde fyldt mig virkelig tryk. Om morgen blev jeg vækket af en sygeplejerske, som forsøgte at vække en sovende Dan. "Bare opgiv" mumlede jeg søvnig. "Han kan ikke vækket på denne tid" sagde jeg og smilede til hende. "Min datter er stor fan af ham" sagde hun og tog min hånd for at fjerne nålen der sad i den. "Du er mere en velkommen til at komme tilbage når han vågner og få en autograf" sagde jeg og smilede. "Okay men tag en dyb indånding og kig hellere væk" sagde hun og løsnede en slags stof handske som jeg havde på. "Dan fortalte mig i går du var bange for nåle" sagde hun smilende. "Var barnet planlagt?" Spurgte hun og kiggede på mig. "Nej" sagde jeg svagt. "Og det kom skam også som et chok for faren" sagde jeg og smilede. "Nå så Dan var ikke forberedt" spurgte hund "haha nej det var han ikke, han er nemlig heller ikke faren til mit barn" sagde jeg grinende. "Åhh det må du undskylde!" Sagde hun og smilede lidt akavet. "Gør ikke noget! Vi er barndoms venner og har datet en overgang" sagde jeg og smilede til hende. "Han er ihvertfald en fantastisk ven at side ret op og ned hele natten" sagde hun og forlod rummet.

Jeg sad hjemme i Dan og Phils sofa omkring klokken et. Deres lejlighed føltes ret hjemme agtig. "Hvordan går det" spurgte Dan og satte sig ved siden af mig. "Det går helt fint" sagde jeg og smilede. "Du er virkelig den aller bedste ven" sagde jeg lige bagefter og fik ham til at smile stort. "Jeg kender en der rigtig gerne vil snakke med dig" sagde han og smilede. Jeg nikkede svagt. "Jeg syntes vi skal kører over til Harry og få snakket tingene igennem. Jeg har aftalt med ham at jeg bliver og snakker ud om alt det mellem dig og mig også kan i fortsætte. " sagde han og tanken om at han var der beroligede mig. Selvom jeg ville være stærk, gjorde det mig skrækslagne at Harry sikkert ikke ville have barnet.

Vi tog en taxi ud til Harry og der gik lang tid før jeg ville hen og banke på. Vi stod lidt og ventede indtil døren, gik op og en glad men trist Harry kom til syne. Han lyste op da han fik øjenkontakt med mig og krammede mig hårdt ind til dig. " kom indenfor" sagde han og lukkede os ind. Vi satte os ned i sofaen og kiggede lidt rundt på hinanden før Dan brød stilheden. "Prøv at hør" sagde Hamborg tog en dybt indånding jeg vidste at dette var utrolig hårdt for ham. "Jeg vil starte med at lægge alle kortene på bordet. Ja jeg elsker Hailey og ja mere end en ven. Men jeg ved hun elsker dig og alt det der er sket i mellem os på den seneste tid, er min fejl. Jeg fuckede hendes stakkeles hoved op. Men selv da hun var fuld og vildt kærlig hjemme i Wokingham, lod jeg ikke mine følelser tage over. Jo jeg kyssede hende og det var forkert, men hun var fuld, sp jeg er sikker på det kun betød noget for mig. " sagde han og holde en pause hvorefter han fjernede sit blik som før var planet i gulvet og rettede de lige mod Harry. " ja det betød noget for mig. Ja det var forkert at lade det gå så langt. Nej vi havde ikke sex og nej barnet er ikke mit! Men ja jeg kyssede hende og ja det kys betyder alt for mig, fordi jeg stadig har følelser for hende. Jeg beklager meget og vil gerne sige undskyld for at var ikke i orden at kysse din kæreste Harry så undskyld det skal aldrig ske igen" sagde han med et stift blik rettet mod Harry. Jeg ville gribe ind her, men jeg var mundlam. Den smøre Dan lige var kommet med var nok hans mest førelsesladet tale han nogen sinde har sagt dog med undtagelse af den dag han tog min mødom men nok om det. Jeg ved at det her var sp hårdt for Dan og han sikkert var ved at kaste op af ubehag, men han var fandme den bedste og at sige alt det der når du er så usocial og Dan agtig var helt fantastisk. Jeg hånende inderligt at Harry kunne se det og kunne tilgive os. "Wow Dan, det er helt okay." Sagde han og smilede "Du er tilgivet" sagde Harry og vidste ikke rigtig hvad han skulle gære af sig selv.

Vi snakkede kun en smule mere med Dan, før vi egentlig var færdige med det problem og Dan bar ude af døren, dog med et beroligede blik til mig om at hans dør var åben. Harry og sad sad bare og kiggede lidt på hinanden uden at sige noget. Jeg følte lidt det burde være ham der startede, men der skete ikke rigtig noget. "Harry jeg er utrolig.." Startede jeg men blev afbrudt. "Stop!" Han kiggede op fra gulvet og over på mig. "Jeg har været en idiot" sagde han og trak vejret før han fortsatte. "Jeg har jo opgøret mig præcis som du frygte og derfor har du ikke sagt noget til mig. Det kan jeg ikke undskylde nok for, jeg elsker dig og jeg er sikker på at det barn også kommer til at elske dig og mig for jeg elsker det allerede" sagde han og smilede svagt. "Du har ret ja" sagde jeg og holdet en pause. "Men jeg sagde heller ikke noget, før jeg var sikker på at barnet var okay og at jeg var sikker på min holdning til det. Ja jeg frygtede din holdning, hvilket gjorde du intet fik af vide. Men jeg var nød til at være sikker på min selv før jeg roede dig ind i det" sagde jeg svagt. "Åhh jeg er så ked af det" sagde Harry og overfalde mig med kram og kys. "Jeg håber du kan tilgive mig" sagde han.

Dan var kommet igen senere den aften for at aflevere mine ting. Vi havde spist aftensmad med ham og han var i lige så godt humør som vi var. Om aften lå Harry og jeg lidt akavet i vores seng, vi havde fået snakket alt ud, men stilheden og den akavet stemning styrede virkelig rummet. "Er det en dreng eller pige?" Spurgte Harry efter en lang stilhed. "Øhm jeg ved det faktisk ikke, jeg tror ikke man kan se det i nu" sagde jeg og smilede svagt ud i det mørke run, jeg lagde en hånd på min mave og lidt efter lagde Harry sin hånd på min mave også. Jeg trak forskrækket min hånd væk, men lagde den ovenpå hans bag efter. "Jeg lover vi tre altid skal være sammen" sagde han og kyssede min mave.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...