You and I (Christmas 1D/Phan fanfiction) [13+]

Harry og Hailey har været kærester lidt over et halvt år, dette er deres første jul sammen. De glæder sig meget til at holde jul og bare være sammen, specielt fordi drengene har været væk så længe. De skal både holde jul med deres familier, men drengene har også besluttet at holde jul med deres venner. Det er dog ikke altid lige let at være så mange med forskellige traditioner. Skænderier kommer lettere end hyggen, men julen er jo hjerternes fest. Læs med i You and I, en Julekalender fanfiction. Seline Styles xoxo

12Likes
31Kommentarer
2395Visninger
AA

14. 12. December

Jeg vågende tidlig om morgen, Harry havde armen om mig og jeg fjernede den forsigtig. Jeg tog noget tøj på og gik ud i stuen. Tårende trillede allerede ned af mine kinder og jeg var ved at få et panik anfald. Jeg stod næsten og hoppede. Jeg var så angst for at skulle se Harry i øjene og Dan hadede mig nu. Jeg var helt alene om det her. Efter lang overvejelse, tog jeg min bil og kørte over til Perrie.

Perrie åbnede døren i nattøj og så meget forvirret ud. "Hvad sker der?" Spurgte hun og jeg begyndte bare at græde. Vi satte os ind på sofaen og jeg kiggede bare rundt for at sikre mig Zayn ikke var oppe. "Bare rolig Zayn er hos Liam" sagde hun og tog min hånd. "Fortæl mig hvad der sker?" Sagde hun. Jeg kiggede ned og sukkede, hvorefter jeg kiggede op på hende. Jeg kunne næsten ikke se hende for tårerne i mine øjne. Jeg sank klumben som hurtig havde dannet sig i min hals. " jeg er gravid" hviskede jeg næsten. Perrie fnys og kiggede på mig. "Hvad sagde du?" Spurgte hun og slap min hånd. "Jeg er gravid" sagde jeg lidt højere. "Er du sikker, jeg mener" sagde hun helt forvirret og hans blev blev helt fjernt. "Jeg tog en test i går og den er positiv" sagde jeg stille. "Perrie jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Dan ved det da hun så prøven, men jeg tør ikke sige det til Harry" sagde jeg og græd nu igen. "Så så" sagde hun og rykkede tætter på mig. "Jamen er det da ikke øhm jeg mener er det ikke harrys?"spurgte hun sådan lidt stille. Jeg kiggede forskrækket på hende. "Selvfølgelig er der Harrys" sagde jeg. "Men han har jo ikke ligefrem brug for at blive far lige nu" sagde jeg og begyndte at græde igen. "Prøv at hør her" sagde hun "Harry behøver ikke at vide noget, før du er klar og du ved hvad du vil" sagde hun og tog nu min hånd igen. "Jeg går ud og laver noget te også snakker vi videre." Sagde hun og rejste sig. Så typisk os britiske, vi tror jeg kop te kan klare alt.


Jeg havde det meget bedre nu, og ville nu tage hjem og slappe af. Som Perrie sagde så behøver Harry ikke vide noget før at jeg er klar. Men da jeg havde sat mig til rette i bilen, slog set mig. "FUCK!" Råbte jeg højt. Jeg havde drukket og jeg ved ikke hvad de sidste par dage. Jeg tog mig selv til maven og mærkede tårerne presse sig på igen. Perrie var i gang med at gøre sig klar til et interview og en travl med pigerne. Harry skulle ikke vide noget. Dan? Nej det kunne jeg ikke byde ham. Efter at have rullet igennem min kontakt liste, landede jeg på Fie. Jeg sukkede og ringede hende op. "Hej det er Fie" sagde en velkendt. Inden jeg nåede at sige noget lød det "læg en besked efter bibbet" og der lød den velkendte Bib fra en telefon svarer.


Jeg sad i min bil og græd. I det kom et Tweet ind på min telefon, den var fra Phil. Indholdet af tweetet læste jeg ikke, jeg stirrede bare på Phils navn ind til jeg fandt hans nummer og ringede ham op. "Hej det er Phil" sagde han i telefonen. "Hallo?" Kom det lidt efter. Jeg kunne nærmest fornemme han fjerne telefonen fra sit øre for lige at tjekke en gang til hvem der ringede. "Hailey?" Lød det lidt efter. "Hej" sagde jeg stille og forsøgte at holde gråden fra min stemme væk. " Er du okay?" Spurgte han og hans ellers glad stemme var en smule alvorlig. Dan havde sikkert fortalt ham alt, hvilket var godt på en måde så nu slap jeg for at forklarer stakkels Phil det. "Vil du tage med min på hospitalet?" Spurgte jeg stille. "Hailey er okay? Dan har fortalt alt? Skal jeg finde Dan?" Hans stemme krænede næsten over og jeg kunne mærke han blev stresset. "Alt er okay Phil, gider du bare tage med mig der op? Hvis jeg henter dig ved tesco?" Spurgte jeg stille og forsøgte at holde roen. "Skal jeg finde Dan?" Lød det fra Phil. "Nej" sagde jeg lidt hårdt. "Jeg kan ikke sårer ham mere" sagde jeg og sukkede. "Jeg er der om ti minutter" sagde jeg og lade på.

Phil stod klar da jeg nærmede mig tesco. Jeg håbede virkelig han intet havde nævnt for Dan. Han satte sig ind og hele turen der op var ret akavet. Vi gik ind på hospitalet i skadestuen og forklarede dem situation. De mente jeg bare skulle gå til min læge, men da alkoholen kom i snak fik jeg lov at få en tid. Så her sad så i ventet værelset, havde ikke snakket sådan rigtig siden opkaldet. Jeg vidste jeg var dem der skulle bryde isen og starte vores samtale, og jeg vidste jeg ikke bare kunne tie stille da det ikke ville være fair overfor Phil. Efter en lang diskution med mig selv, om hvor jeg skulle starte sagde jeg endelig noget. "Phil" sagde jeg og vendte mig mod ham. "Først og fremmest tak fordi du gad tage med" sagde jeg og smilede til ham. "Det er jeg virkelig taknemlig for. Jeg ved jo ikke om Dan har fortalt dig alt, for tror det meste meget sårende for ham" sagde jeg og begyndte at forklarer alt fra starten af december til nu. "Jeg er ked af at hører alt det her, men er forstår bare ikke hvor du ikke kan komme videre og bare være venner med Dan, du har jo Harry?" Sagde han og havde det sødeste forvirret Phil blik. "Det er svært at forklare" sagde jeg og i det blev mit navn kaldt.

 Det var en flik kvindelig læge jeg skulle ind til. Hun bede mig lægge mig på briksen og slappe af. "Til at starte med vil jeg bare have dog til at slappe af og fortælle mig alt om hvorfor du er her, jeg kan se du er meget ung og derfor vil jeg gerne have du ikke føler dig stresset eller presset til at snakke til mig om dine følelser og holdning." Sagde hun og kiggede hurtig over på Phil. "Hvis du vil have det kan vi også snakke alene, uden din kæreste" sagde hun og smilede. "Han er en god ven men ikke min kæreste eller faren" sagde jeg. "Jeg tog en gravilisitets test i går og dem var positiv" sagde jeg. "Okay" sagde. "Har du en fast parter?" Spurte hun stille og rolig. "Ja, vi har været dannet i et halv år" sagde jeg og smilede. "Okay og det er en uønsket gravilitet?" Spurgte hun. Jeg nikkede. "Okay jeg vil undersøge om du er gravid for de der håndkøbs teste er ikke altid helt korrekte, om hvor langt du er henne også kan vi tage den der fra" sagde hun.

"Okay, du kan bare sætte dig op igen. "Du er gravid, og du er nogle nogle få uger henne det vil sige at du blev gravid engang først i december" sagde hun og smilede til mig. " jeg kan ikke se om barnet har taget skade af alkoholen og dem vilde livsstil og vi kan faktisk ikke rigtig sige noget i nu" sagde hun. "Det eneste jeg kan gøre er at give dig to muligheder." Sagde hun og kiggede hurtig over på Phil som sad i hjørnet. "Du kan vælge at beholde barnet også skal du komme til nogle tjek ups lidt offere end normal gravide eller den anden mulighed som er abort" sagde hun og tog min hånd. " det er nogle hårde valg, som du slet ikke skal træffe nu, du skal hjem og tænke og snakke med din parter om i overhovedet er klar til det her og om jeres fremtid og forhold er parat og klar til at ændre sig." Sagde hun og smilede til mig.

Phil sagde ikke rigtig noget på vejen hjem. Jeg bad ham ikke nævne noget til nogen og slet ikke til Dan. Han blev sat af ved tesco også fortsatte jeg hjem. De eneste der vidste det var nu Phil, Fie, Perrie og Dan. Og det var også rigelig med folk. Klokken var mange da jeg kom hjem og jeg gik direkte i seng. Harry var ikke hjemme men på arbejde og kom aner hjem, så  jeg ville bare sove på det hele. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre og hvad jeg egentlig ville.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...