en tankestreg, der ender blindt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 15 sep. 2016
  • Status: Igang
ungdomsliv og uvejrstanker | en digtsamling

181Likes
161Kommentarer
7661Visninger
AA

6. søndagspigen

jeg møder hende i den lille boghandel på hjørnet af allégade
hvor hendes skarptskårede pandehår giver mig rifter i hænderne
som de vandrer over hendes ansigt
hun er en bog
jeg har ledt efter så  længe
at jeg har glemt bagsideteksten
men som de beskidte spidser af hendes martens sko
peger mod den nærmeste kaffebar
genkender jeg historien hun ikke fortæller
som var det en gammel vuggevise
eller et flygtigt strejf af et mystisk krydderi
som hannahs hippi-mor introducerede mig til
i syvende klasse.

stearinen drypper fra hendes fingre
og den brændende fornemmelse efter hende
forsvinder aldrig helt
hendes sengetøj er hvidt
og de levende lys reflekteres igen og igen i brilleglasset
som hun ligger hovedet på skrå
og spørger hvorfor jeg egentlig er kommet
jeg ved godt, at hun ikke er smuk
men der er noget over de ternede nederdele
og duften af kaffebønner
der synes at klæbe til hendes hud
som drager mig mod hende
hun får intet svar
for så snart hendes læber skilles
presser jeg mine egne mod hendes
tænderne støder sammen
hun får røde kinder
og jeg stopper først
da hendes duft bliver så altopslugende
at min krop skriger efter luft.

hun har et sommerhus ved vestkysten
drømmen er bedre end virkeligheden
og når jeg først har sænket kameraet
er der blot skæve brædder og afskallet maling tilbage
vinden er ubarmhjertig
hendes hænder kolde
og det er som om
at hun er meget mere sand og vand
og blæst og klitter
end et mennske
måske er det derfor
at det gør så ondt

døren til bogbutikken smækkes i bag hende
og jeg ser blot hjørnet af hendes lyserøde sweater
inden hun går i et med brosten og butiksvinduer
og jeg med skælvende bogrygge
der også længes efter hendes berøring

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...