en tankestreg, der ender blindt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 15 sep. 2016
  • Status: Igang
ungdomsliv og uvejrstanker | en digtsamling

181Likes
161Kommentarer
7661Visninger
AA

9. når jeg ikke længere er fuld

jeg har ikke engang lyst
til at brænde mine læber på cigaretter længere
jeg er så træt af grønne glasskår i mine hænder
hvorfor kan jeg ikke favne andet end et beat
og drengen på bagsædet af hans mors bil
hvorfor går jeg kun turer i parken
når fornuften forlængst er gået i seng
og det kun er faren der lister
på de små stier
når jeg kollapser ved bænken
hvor jeg mistede min mødom

ser du
jeg har ikke bedt om at gå itu
jeg skrev mig ikke op til kun at forelske mig
i svedige og sultne kroppe
på et tætpakket danskegulv
jeg valgte ikke selv
at jeg kun føler mig levende
når jeg har røget ned over filteret
og mærker det brænde i halsen
jeg ville gerne elske
alt det smukke og blide
men mine hænder er så ru
og så uvante med sårbarhed
at jeg ikke længere kan holde din hånd
uden at knuse dine fingre

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...