Gå nu væk

Da et forelsket par fik et barn i meget ung alder valgte de at sende barnet væk. Barnet, som var en pige, blev sendt til et sted hvor man kunne adoptere hende. Da hun blev fire var der meget der tydede på at hun havde skizofreni. Derfor blev hun sendt på hospitalet allerede som seks årig. Hun lever nu et farligt liv i jagten på at blive normal.

2Likes
1Kommentarer
181Visninger
AA

3. Et nyt liv

Alle mine ting var pakkede. Alt var klart så jeg endelig kunne komme ud herfra. Men var jeg nu også klar? Jeg havde sat mit hår pænt op i en lang fletning og jeg havde endda lagt en smule makeup på, men var jeg klar? Havde jeg glemt noget? Jeg havde det som om at jeg havde glemt det vigtigste, men lægen havde hjulpet mig med at pakke alle mine ting.
"Er du klar?" Lægen kom ind på mit værelse. Hun skulle vise mig hen til min lejlighed. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg nikkede bare. "Jamen så kører vi da bare nu," sagde lægen og smilte, "Har du sagt farvel til alle dine venner?" Jeg nikkede igen. Lægen hjalp mig med at få mine ting ud i bilen også kørte vi. Jeg havde selvfølgelig været udenfor før, men aldrig langt væk fra hospitalet. Vi endte i et hyggeligt kvarter. Lægen stoppede bilen og hjalp mig med at få mine ting ind i lejligheden. Det var en fin lejlighed med nogle møbler. Vi gik lidt rundt og fandt ud af hvor de forskellige ting var. "Kan du virkelig bo her helt alene?" Jeg skulle lige til at svare da det gik op for mig at det ikke var lægen der havde sagt det. Jeg fik pludselig kvalme. Kunne jeg det?

Jeg fik pakket alle mine ting ud og sat det på plads. Lægen var nødt til at gå, men hun havde givet mig hendes nummer. Hun havde også givet mig en telefon. Sådan en havde jeg aldrig haft før. Klokken var halv fem. Jeg vidste ikke hvad jeg skule stille op. Lægen sagde at jeg havde en bank med en del penge i, men jeg skulle nok snart finde et job. Hvem ville ansætte en med skizofreni? Nej, okay. Det er der ikke nogen der vil. Jeg havde det som om at alle stemmerne var blevet værre. Nej, nej, nej... Jeg skulle tilbage til hospitalet nu! Men lægen havde sagt at jeg skulle prøve det i et par uger. Jeg besluttede mig for at gå lidt udenfor. Der var ikke så mange mennesker på gaden og jeg vidste ikke om de alle var ægte. Det var køligt udenfor. Jeg gik lidt rundt og fandt en bar. Alt var nyt så jeg vidste ikke helt hvad det var. Jeg havde aldrig været inde i en bar. Ikke før den dag hvert fald. Jeg gik derind og satte mig på en barstol. Der var ikke så mange mennesker. De fleste var en del ældre end mig. Der sad dog en flok teenagers ved et bord. En pige med langt sort hår kom hen til mig og spurgte: "Vil du sidde sammen med os? Du ser lidt ensom ud." Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. "Øh, ja... Det vil jeg da gerne."

"Fedt! Kom med mig." pigen tog mig hen til de andre på min alder. "Jeg hedder Felicia. Det her er Amy, James, Sally og Jacob. Hvad hedder du? Nej, endnu vigtigere; Hvor kommer du fra? Jeg har aldrig set dig her før. Er du lige flyttet ind?" Jeg er lige kommet ud fra hospitalet. Jeg har skizofreni og er syg. Også hej til jer. Det kunne man ikke sige. Jeg kiggede skiftevis på dem alle sammen og sagde: "Jeg er næsten lige flyttet hjemmefra." Felicia nikkede og gik op for at bestille noget at drikke. Jeg satte mig ned ved siden ad hende der hed Sally. Hun var meget smuk. Hun havde kort brunt hår og hassel farvede øjne. Hun var ikke tynd, men heller ikke tyk. Alt i alt, meget smuk. Hun sad ved siden ad James som havde blondt hår og blå øjne. Han så ud som om han havde mange muskler. Felicia kom hurtigt tilbage med en drink til os alle. Inklusiv mig. Jeg havde aldrig drukket alkohol før, men det nævnte jeg selvfølgelig ikke. Sally bemærkede at jeg ikke drak noget af min drink og sagde: "Du drikker ikke rigtig noget. Nu er du vel ikke en af de der ultra anorexi piger?" jeg blev lidt overrasket over spørgsmålet, men svarede hurtigt: "Nej, jeg er bare, øh, jeg drikker ikke. Altså, jo selvfølgelig gør jeg det, du ved. Alkohol, juhu... Det er bare fordi at jeg. Øh, bare glem det." Jeg kunne mærke at mine kinder blev røde. De begyndte alle at grine. Amy løftede et øjenbryn og sagde: "Hun har aldrig drukket alkohol før. Guys, der er noget seriøst galt med hende her." De grinte igen og jeg kiggede ned i bordet. Amy forsatte: "Måske er du en rigtig engel pige som troede at du kunne være sammen med djævlene? Haha, det er sgu for sjovt." Jeg kiggede på Amy et øjeblik. Hun havde blåt hår og en masse tatoveringer.

Jeg kunne ikke klare at være der mere så jeg rejste mig og gik ud på gaden. Det var begyndt at regne, bare en lille smule. Jeg sad på kantstenen og kiggede på de forbipasserende mennesker. Verdenen udenfor var ikke som jeg havde forventet. Verdenen udenfor var forfærdelig og jeg ville bare hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...