Drowning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 17 nov. 2014
  • Status: Færdig
Historien handler om den 17 årige australske dykker Emili Hudson, der for første gang i sit liv skal ud at dykke som dypvandsdykker, men hendes første gang bliver også hendes sidste. Du får et indblik i hvordan det er for hende at drukne, hvad hun føler osv. Og hvordan hun som dykker ser havet. Jeg håber du kan lide den, og du må meget gerne give en feedback

1Likes
1Kommentarer
107Visninger

1. DROWNING

Jeg var en dykker, en dybvandsdykker, men jeg havde aldrig forestillede mig at det her skulle ske for mig, at jeg skulle blive kastede af båden den første gang jeg var ude, på grund af en storm som ingen havde set komme. jeg prøvede at svømme ind til kysten men jeg nåde kun halvvejs før jeg fik krampe, jeg prøvet at holde mig oppe men jeg gik ned som titanic. forestil dig at du er under vand, og at du kigger ned på havbunden under dig, den er langt væk men alligevel så tæt på. du vidste hvad der ville ske når du ramte den men du var ikke bange. du kiggede op mod havoverfladen imens du så dine små luftbobler svæve op imod den, du så solens stråler igennem en stim af sølvfisk, du så hvordan strålerne skimtet igennem fiskene og brød mørket. selvom du var under vand kunne du stadig mærke hvordan solen varmede dig. du lage mærke til at havbunden kom tættere på så du gjorde dig klar, selvom der ikke var noget at gøre sig klar til, når det skete så skete det, der var ikke noget du kunne gøre ved det. men du var ikke bange, der var helt stille, du følte en slags ro i både kroppen og sindet. du kiggede op mod havoverfladen en sidste gang før du ramte bunden. du kunne mærke et stik i brystet, du kunne ikke holde været længere men det var okay, vis der var et sted i hele verden som du kunne afslutte din rejse henne, så ville det være her, det var det sted hun havde drømt om at være siden hun var lille, og nu fik hun endelig opleve det. da luften i hendes lunger blev til vand kunne hun ikke mærke andet end hendes hjerte der bankede langsommere og langsommere indtil det stoppede. hendes øjenlåg lukket langsomt igen. hun var væk. du spærrer øjnene op, du forstår ikke rigtig hvor du er henne men da du kigger ned på havbunden ser du en livløs krop imellem tangen, du når lige at se de sidste bobler af luft fra hendes lunger imens de flyder op til overfladen og bliver væk med resten af luften, og så forstår du hvad der skete men du forbliver rolig. da du indser at du ikke kan blive, forlader du din krop og svæver mod havoverfladen. når du når der op er det sidste du ser, byen i det fjerne og solen der går ned i horisonten, før et blødt hvidt lys dækker over det.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...