Not Your Usual School Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 20 okt. 2015
  • Status: Igang
En samling af kærlighedshistorier baseret på mine bedste venner.

3Likes
2Kommentarer
577Visninger
AA

4. Del 2: Hvordan det gik, og sådan det sluttede

Light sex may appear

"Selvom han virkede letter, var han stadig i et følelsesmæssigt helvede.."

Selvom Tobias fik det bedre af at have fortalt det hele, var der stadig det overskyggende problem, at han var helt forgabt i Andreas. Og selvom Andreas vidste det, lod han som om ingen ting, men fortsatte med sit "Toby-er-legetøj" stunt. 

Tobias havde nok gået med de one-sided følelser meget (meget) længe, hvis det ikke havde været en bestemt hændelse, der skete efter nogle måneder senere. 

Det var sjovt nok også til en julefrokost. Andreas skulle ikke med, han skulle til julefrokost hos kærestens familie, så Tobias var både lettet, ked af det og irriteret. Faktisk var han mest irriteret, så han drak dobbelt så meget som alle andre, dobbelt så hurtigt. Hvilket så resulteret i, at han var yderst kærlig og nærgående. Alle skulle have en krammer og et lille kys på kinden. Hans humør skiftede et par gange i timen. Det ene øjeblik sad han og skældte en pude, skygge, etc. ud i et hjørne af stuen, næste øjeblik dansede han rundt på bordene, og sådan forløb aftenen mere eller mindre. 

Efter et par timer, følte han, han havde brug for lidt frisk luft, så han stavrede ud i det kolde vejr. Alle var sådan set ret væk, så det blev set som en god ide. En af vores venner, Dumbo (som rigtigt hedder noget helt andet) besluttede at det var genialt, så han gik med ud. Han havde dog lidt mere omløb i hovedet end Toby, så han tog i det mindste en jakke på. 

Tobias stod bare og stirrede op i himlen. Der var skyfrit og bidende koldt, men han lod ikke til at bemærke det. Dumbo var lige nået at lukke hoveddøren, inden Toby råbte mod himlen:

 "Andreas din NAR!!" Han satte sig forurettet på den kolde grus indkørsel og surmulede. 

 "Hvorfor er han en nar?" spurgte Dumbo og så ned på Toby. 

 "Fordi han knalder med mig, knalder med sin kæreste, er et dumt, dumt svin!! Han skulle bare lægge sig til at dø!!" rablede Tobias hurtigt og lavede overdrevne armbevægelser, så han var ved at falde bagover. Dumbos ben støttede ham dog, så han ikke faldt. 

 "Knalder Kock med dig?" spurgte Dumbo vantro. Tobias nikkede bare, men begyndte så at snøfte. 

 "Han er dum! Efterlader mig bare!!" Langsomt kom han til at græde, af ren og skær afmagt. Han elskede Andreas, men blev bare leget rundt med. 

 "Såeh... du kan lide ham.. eller hvad?" 

Igen nikkede Tobias og lavede så en surmulende mine. "Han lader som om jeg ikke er der..."

Dumbo var stille lidt. Så lagde han armene omkring Toby.

 "Hvad så med en, der gerne vil have dig?" hviskede han stille. Tobias sukkede. "Hvis det eksisterede, ville jeg blive tusinde gange lykkeligere!" 

Idet han afsluttede sætningen, drejede Dumbo hans hoved, og bragte deres læber sammen. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere. Det var jo faktisk dejligt. De fortsatte sådan i et par sekunder, inden Dumbo brød kontakten. 

 "Hvad med mig?" spurgte han. Toby, i den tro det nok var en joke, nikkede smilende. Dumbo svarede smilet ved at tage Tobias op i sine arme og bar ham som en prinsesse hen til et rum, hvor han forsigtigt lagde Tobias ned. Bedrukken som knægten var, begyndte han at grine, da Dumbo langsomt pillede tøjet af ham.

 "Dude, hvad laver du?" grinte han. Dumbo grinte ikke igen, men kyssede derimod Tobias hårdt, så alle ord forstummede. Han tvang tungen med ind, og Tobias åbnede villigt op. 

Det, Tobias egentlig tænkte på, var hvor forskelligt sex med Dumbo føles kontra sex med Andreas. Hvor Andreas tog ham for egen tilfredsstillelse, var Dumbo langsom og drillende. Alle steder fik Dumbos opmærksomhed, intet blev glemt. Og den største forskel: det gjorde ikke nær så ondt.

 

Den næste morgen undrede Toby sig virkelig over, hvorfor det var Dumbo der lå i sengen ved siden af ham. Men da det hele så kom tilbage til ham, rødmede han mere end en solnedgang. Hver eneste kærtegn stod stadig levende i hans hoved. Han lukkede øjnene, og hvilede hovedet på knæende. Hvor pinligt, egentlig. Han havde været i seng med en af sine bedste venner... igen! En negativ del af hans hjerne spekulerede over, hvem den næste mon blev.

Dumbo bevægede sig ved siden af ham, og kiggede så nede fra puden. "Mmm.." var det eneste. 

 "Godmorgen," sagde Tobias så normalt som han kunne. Dumbo smilede derimod tilfreds. 

 "Er du så min nu?" spurgte han. Tobias's fine røde kinder gik lige et tak rødere på skalaen. "Æhm," mumlede han og så væk fra Dumbo. Hvad skulle han svare? 

 "Ved ikke..?" var det eneste, han kunne finde på. Dumbo virkede utilfreds, og svingede sig over ham, så Tobias blev skubbet ned i sengen igen. Dumbo satte sig på ham, sådan så hans arme ikke kunne bevæge sig, og så kildede Dumbo ham. 

 "STOP!!" grinte Tobias, men Dumbo rystede på hovedet. 

 "Stopper ikke før du siger ja," erklærede Dumbo, og blev ved. Flere minutter efter, da Toby var i ekstrem iltmangel på grund af latter, nikkede han så. Dumbo trak ham tæt ind til sig, og kyssede ham på hovedet. 

 "Tak," hviskede Dumbo ned i hans hår. Forsigtigt lagde han armene omkring Dumbo. 

 

***

Enhver ville blive forbløffet, hvis det fik det af vide. Men Toby sagde det med et smil - selvfølgelig da vi var alene. Han havde stadig ikke modet til at sige det til de andre, at han var sammen med Dumbo. Fra erfaring blev jeg bekymret, men han virkede mere glad end han havde været længe, og det kunne jo ses som et kæmpe fremskridt. 

Så Tobias blev mere sig selv igen, selvom der stadig var noget, der plagede ham gevaldigt. Muligvis var det de stadig eksisterende følelser for Andreas, men han tænkte, at dem var han måske ved at komme over. 

***

Andreas så Tobias's ændring med en hvis irritation. Tobias svarede ikke på hans beskeder på samme måde, det var gået tilbage til inden de var sammen første gang. Af uvisse grunde irriterede det ham abnormt meget. Desuden skrev Toby lige pludselig meget med Dumbo, snakkede ofte med ham over skype eller på telefon. Fester var sammen med Dumbo. Det gik ham utroligt meget på, at det var Dumbo, ikke ham. Tobias var hans, var han ikke? 

Vent.. Langsomt gik det op for ham. 

Han havde monopoliseret Toby. Eller rettere, han havde lyst til det. Tobias var hans og kun hans. 

Men sammen med den opdagelse, fulgte skammen over hvordan han havde behandlet Tobias. Og et nyt problem opstod; skulle han fortælle Tobias det? Skulle han "prøve at få Tobias tilbage", eller havde han allerede tabt kampen mod Dumbo? 

Ville Toby overhovedet snakke med ham igen? Og havde Tobias fortalt det til de andre? Til dem alle, at det var Tobias og Dumbo, og at Andreas havde behandlet ham værre end værst? Den tanke forskød han igen; ingen af de andre havde skiftet opførsel omkring ham, og nogle af pigerne ville højst sandsynligt skælde ham hæder fuld, men der var slet ikke sket noget. Og det vigtigste spørgsmål af alle:

Hvordan følte Tobias for ham? 

Han vidste med sig selv, han var vild med Toby. Han havde taget sig selv i at tænke på ham, når han sad alene hjemme på sit værelse. Han havde været så fjern, at selv hans kæreste havde kommenteret det. Hun troede det var hendes skyld, og han kunne ikke sige sandheden til hende. 

Det var dagen efter, han fandt mig. 

 "Skal jeg fortælle ham det eller ej?" spurgte han mig. Jeg trak på skuldrene. "Hvad siger din mave?" Andreas svarede ikke, men nikke så, efter et dybt og fortvivlet suk.

 "Vil han hade mig?" Endnu engang trak jeg på skuldrene. "Det ved du ikke før du har fortalt ham det." 

Da han gik igen, virkede han målsat. På hvad, var ikke så svært at gætte. 

 

Et par timer efter var Tobias panisk. Måske var det nok mere rigtigt at sige, at han var fuldstændig rundt på gulvet. 

 "Andreas fortalte mig, at han elskede mig.." sagde han tomt, mens han stirrede ud i luften. 

Så begyndte øjnene at løbe og et svagt smil kom frem på læberne. 

 "Han elsker mig." Han smilede lykkeligt.

Så falmede smilet, og lyset i øjnene slukkedes. "Philip," mumlede han fortvivlet. Jeg kunne godt se problematikken; Dumbo eller Andreas, den første kærlighed, eller den der samlede det ødelagte hjerte? Og det var tydeligt at han ikke vidste, hvem skal skulle vælge. Det bragte ham ned i et hul, der var værre end inden Dumbo. 

Jeg smilte. "Hvad med at lade mig om det?" spurgte jeg. Han kiggede undrende op. "Hvordan?" 

 "Du vil gerne vide hvem der aller mest vil have dig, ikke?" Han nikkede. 

 "Hvad så med at lade dem kæmpe over det? Altså i et spil?" Det lignede, at Toby var med på ideen, men stod med en fod i fortvivlelse og en i lykken, så jeg lod ham værre.

 

***

Andreas og Dumbo var lukket ind i hvert sit rum, og spillede et spil. Den der fik den højeste score, fik Toby.

Da der var gået lidt over en time, gik jeg ud til hvor Tobias og en af vores venner, Matias sad og ventede. Tobias så forventende op, men samtidig også ret fortvivlet. Han gnavede sig i kinden, og ventede på jeg sagde noget. 

 "Vil du vide hvem der vandt?" spurgte jeg med et smil. Tobias var stille i et par sekunder, kiggede skiftevis på Matias og jeg, ubeslutsom. Da han igen fik øjenkontakt med Matias, trak Matias på skuldrene og lavede en "dude, den klarer du selv" mine. 

Da jeg åbnede munden for at tale, stoppede Tobias mig.

 "Jeg vil ikke høre det!" sagde han og rejste sig. "Jeg skal ikke bruge det alligevel." Han -næsten- løb op mod den ene af lokalerne, hvor drengene sad. 

Idet han var ved at forvinde omkring et af hjørnerne, lænede Matias sig over mod mig. 

 "Har du overhovedet tænkt dig at fortælle ham, at Dumz og Kock slet ikke spillede mod hinanden, men bare dumme spil på friv?" 

Jeg trak bare på skuldrene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...