Mester Jonas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 17 nov. 2014
  • Status: Færdig
Hun havde længe været under Mester Jonas ... Catya eller blot Cat, er pigen som har været fanget af Mester Jonas længe, måske en smule for længe i hendes øjne. Dog har Cat aldrig været en pige der blot har siddet stille og set til. Der har altid været gang i hende, på mere end blot en måde.

0Likes
2Kommentarer
114Visninger
AA

1. Tiden...

”Det kan du godt glemme alt om!!” Cat fløj endnu engang igennem luften, men denne gang var hun heldigere. Hun ramte den store og bløde sofa, og ikke væggen som ville havde gjort sidst. Dette gjorde at hun knap kunne løfte venstre skulder og arm. Catya kiggede på Mester Jonas. Hun hadede ham. Hadede hans smukke mørkeblå øjne. Hadede flotte mørke glatte hår og den lyse hud. Hun var begyndt virkelig at væmmes ved alt ved ham, og hun følte det utroligt at hun engang kunne have følt sig tiltrukket af hans flirten. 
”Du går ingen steder Catya!” Mester Jonas lukkede døren som hun havde været på vej ud igennem inden han havde nået at fange hende. Cat satte sig med besvær op. Hun havde ondt over det hele, og kunne mærke blodet stille og roligt pible ned af hendes ene skulder og ned af ryggen. Han havde ramt hende tidligere med sin pisk. Det var hans ynglings måde at afstraffe sine slaver på, selvom det var første gang han havde brugt den imod hende. 
"Dumme tøs!" snerrede Mester Jonas vredt. Det virkede som om hele hans krop dirrede kort af vrede, aldrig mere end et kort sekund. Man kunne netop ane spidsen fra hans spidse højretænder, da han vendte sig imod hende. Snerret i hans ansigt forsvandt, der blev mildt og roligt. Nærmest venligt, men Catya vidste at det var hans normale skuespil. Denne gang ville hun ikke hoppe på det. Hun vidste hvad der lå af skumle planer der lå bare hans perfekte smil.
"Hvad havde du så regnet med at du skulle.. udenfor?" spurgte han i en blid stemme, mens han gik roligt imod hende og pegede imod hoveddøren. Han vidste hun var ude af stand til at kunne løbe fra ham. Hun vidste det også selv. Hun havde ondt i hele kroppen, så derfor var hendes flugt planer sat på standby i hvert fald de næste par timer, nu hvor hele hendes krop gjorder ondt. Hun ville ikke have kræfterne til blot at skubbe den tunge store hoveddør op. Så hvorfor skulle hun kunne undgå Mester Jonas. 
Jonas satte sig forsigtigt ned ved siden af hende og lagde en kold hånd imod hendes kind.
"Forlade mig?" spurgte han og så kort bekymret ud, som om at det virkelig ville gå ham på. Med et kom der er et hånligt grin hen over hans ellers så smukke ansigt. Hans mørkeblå øjne kiggede på den skulder som blodet begyndte at flyde ud. SMÆK! Det ringede stadig i ørerne efter den lussing og hendes kind blev brændende rød. Cat sad blot stille. Hun rykkede sig ikke mere end hvad lussingen havde gjort. Hun var som en statue.
"Du skal ikke bløde over det hele, Catya!" snerrede han med et dybt knurren. Cat rykkede sig hårdt fra ham, og i et nu var hun oppe og stå igen. Hun mærkede pludseligt hvor hårdt den lussing havde ramt. Hun følte sig svimmel og vaklede hen mod trappen op til første salen. Hun støttede sig op af stolpen mens Mester Jonas bare sad og kiggede på hende. Catya vidste at hans smil var blevet meget bredere ved at se hendes smerte, men hun vidste også at han var skuffet over at han ikke selv kunne holde sit temperment.
”Du ved hvilke regler jeg har” sagde han med en forfærdelig blid stemme. Cat kiggede ikke engang på ham. Hun var blevet gennemtævet mens han havde lært hende op i reglerne. Hun havde lært dem uden af.
Hun støttede sig op af stolpen, og slæbte sig så ned mod sit værelse. Det lå i den anden ende af den lange gang. Solen var kun lige gået ned, og Cat vidste at det var i dette tidsrum at der var flest vampyrer der vågnede op. Cat vidste også at om mindre end tre kvarter ville de første af Mester Jonas gæster komme. Der kom altid gæster om aften, og Mester Jonas forventede at hun serverede for dem. I denne tilstand ville det dog være hende umuligt. Catya vidste hun var nød til at gøre noget, og det hurtigt. Cat fik slæbt sig ind på sit værelse og begyndte at strække ud i sine muskler. Hun var ved at skrige af smerte, det gjorde så ondt, men hun havde engang læst et sted og derefter prøvet på sin egen krop. At når man havde fået tæsk eller slået sig så voldsomt var det godt at strække sine muskler ud inden man slappede alt for meget af, ellers ville alle ens muskler og led blive hårde, stive og umuligt at bruge dagen efter. Ligesom når man havde brugt muskler man ikke vidste man havde under idræt.
Cat endte med at ligge på gulvet et øjeblik. Smerterne i hendes krop efter de mange slag var voldsommere end hun lige havde regnet med. Hun kæmpede for at tænke positivt, men det eneste hun kunne komme i tanke om af positive ting var at hvis gæsterne begyndte at lande ud efter hende, så ville Mester Jonas komme efter vedkommende. Den eneste som måtte røre hende, var ham selv. Han var sådan et sadistisk lille svin. 
Med smerter fra lår og fødder kæmpede hun sig ud på det lille badeværelse hun havde fået tildelt, og som lå lige op af hendes værelse. Hvis hun mødte op i en lugt af hendes eget blod ville Mester Jonas straffe hende endnu hårdere. Hun huskede ikke meget af den første gang det var sket. Hun vidste bare at hun vågnede op dagen efter med to brækket ribben, et trykket og et håndled der ikke var meget værd de næste to uger. Hendes venstre hånd havde aldrig været det samme siden.
Hun trak sin ødelagte hvide kjole af. Der var store blodpletter på efter de mange stederne, hvor hans slag havde slået hul på huden. Hun stille sig ud under bruseren og tændte for det iskolde vand. Det fik hende til at skrige op. Catya bed sig hårdt i læben for at ikke at give Mester Jonas den glæde ved hendes smerter. Det var ganske normalt at personalet ikke fik varm vand til at vaske sig i. Ligegyldig årstid.
Cat slukkede for vandet. Hun trådte ud, klappede tænder og skyndt sig at tage et håndklæde og tørre det kolde vand af hendes hud. Hun begyndte kort at tørre sit hår. En kort banken på hendes dør, og det fik hende til hurtigt at folde håndklædet om sig og træde hen imod sin dør. Til hendes held var det bare gamle frue Anna. Hun var kommet ind i med en ny og lidt pænere servitrice kjole end hendes sidste, eftersom at den anden blev ødelagt under en kamp ved bordet. 
Cat kiggede taknemligt på Fru Anna. Hun var en ældre dame, men meget fin dame. Egentligt måtte Cat ikke kalde hende Fru. Anna ville gerne bare kaldes Anna, men Cat mente at Fru passede godt til hende.
Cat tog imod kjolen. Den var denne gang sort. Det passede bedre til gæsterne. Hun vidste også at Lord Jonas helst kun så hende i hvid når han vidste at der ikke var andre der kiggede på hende. 
”Tak Anna” hviskede Cat, efter at hun havde lukket døren. Det var egentligt ikke tilladt at snakke, men de få ord var der som regel ingen der opdagede
 Cat sukkede og tørrede sig hår. Trak kjolen over hoved, og kørte sine fingre igennem sit stadig halvt våde hår, for bare at få det til at sidde en smule. Det havde ikke set en børste i over tre uger. Hun var blevet betydeligt tyndere de sidste tre uger. Hun var sikker på at så hendes far hende, ville han enten ikke kunne genkende hende, eller gispe og begynde at proppe mad ned i halsen på hende. Cat vidste at hun efterhånden så uhyggeligt tynd ud. Det var ikke særligt meget mad hun fik, men hun vidste også at hun var blevet betydeligt stærkere, og mere handle kraftig.
”Du er stærkere end du selv tror” hendes fars ord farede igennem hoved på hende. Cat rystede hoved, hun havde ikke tid til at tænke på sin far. Hun mærkede tårerne pressede på. Hun blinkede den hårdt væk. Hun måtte ikke virke svag nu. Ikke med de ord fra hendes far. 
”Catya er du klar?!” En hård banken på døren, lød kort før døren blev åbnet. ”Gæsterne ankommer!” Mester Jonas’ højre hånd Miquel trådte ind på værelset. Han kiggede rundt, og så ud som om han var trådt ud på en losse plads. Som om han ikke kunne holde ud at være nogle steder på værelset. Cat himlede med øjne. 
”Kommer nu” sagde hun, og vidste at det var Miquels hemmelige ord. Miquel kiggede en enkelt gang på hende, og vurderede at hun denne gang ikke løg. Også det havde hun prøvet, og også det havde ført til et lag tæsk. Derefter skyndte han sig ud af værelset.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...