Mester Jonas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 17 nov. 2014
  • Status: Færdig
Hun havde længe været under Mester Jonas ... Catya eller blot Cat, er pigen som har været fanget af Mester Jonas længe, måske en smule for længe i hendes øjne. Dog har Cat aldrig været en pige der blot har siddet stille og set til. Der har altid været gang i hende, på mere end blot en måde.

0Likes
2Kommentarer
112Visninger
AA

2. Beslutningen

De første gæster var begyndt at vise. Mester Jonas var den perfekte vært. Det prøvede han altid at være. Især overfor de kvindelige gæster, som elskede hans charme og hans mørke hår. Cat kunne ikke længere forstå hvad de så i ham, men de så jo heller aldrig hans anden side. Den side kun hun så. De vidste godt at den fandtes fordi en god Træner, var en Træner der tævede hans slaver for at knække hende.
Da gæsterne var begyndt sådan for alvor at komme var det den kvindelig vampyr som Cat genkendte hun først lagde mærke til. Det var en af dem som kom oftere end de andre. Det glatte blonde hår lagde sig blødt hen over hendes skuldre og hendes klare grønne øjne var til at fordybe, og synke sig ned i. Hendes navn var Alice og var en af de virkelige stærke og farlige vampyrer. Hun havde dertil et godt øje til Mester Jonas. Alle vidste det. Det var så tydeligt, den eneste der bare ikke virkede til at fatte det, eller til at ville fatte det var Mester Jonas. Hun sad altid tættest på ham, den eneste som lyttede til ham når han snakkede om den gang hvor han kæmpede drabelige kampe imod andre vampyrer. Cat sukkede kort og lukkede øjnene for at slappe af før hun gik igennem den store dør som havde glas vinduer i. Alice smilede hånligt og sulten til Cat, da hun stille gled forbi.
De fleste gæster var dem som altid var der, men der var en enkelt gæst som stod over i mørket og så ud til at holde sig ude fra det sociale. Han fangede Cats opmærksomhed med det samme. Hvorfor vidste Cat ikke, men der var bare noget ved ham som gjorde han interessant. Cat skubbede tankerne fra sig. Hun måtte ikke finde en vampyr interesant. Det kunne gå hen og gå galt. Cat sukkede kort, og før hun fik set sig om, kom Miquel straks snerrede til hende at hun skulle finde ud til sin plads i køkkenet og høre hvordan stod til med dagens "ret".
Cat kiggede kort efter Miquel. De to var aldrig nogensinde kommet godt ud af det med hinanden. Han var ikke vampyr, men han var heller ikke helt menneske. Cat kunne ikke finde ud af hvad han var. Hun kiggede efter ham, men skyndte sig så ud i køkkenet. Der stod tre teenager piger og kiggede på Cat. Hun vidste hvad de skulle der. De skulle være aftens forret. Senere ville hovedretten komme. Gæsterne skulle snakke i flere timer og ordne regnskaber, og senere i aften kunne de måske finde på at holde noget fest lignende, men der ville Cat være blevet smidt i seng.
Pigerne kiggede skræmt på Cat, som intet kunne gøre. Fru Anna stod og rettede deres tøj. pigernes kjole var modsat Cats stram, og lår kort, Cats kjole var knæ lang og let puffet i det. Den var stram hen over hendes overkrop, så også her kunne man se hendes figur. Pigernes skjulte intet. Overlod kun få ting til fantasien. Cat forlod køkkenet og gik ud for at finde Miquel. 
”De er lige straks parate. Anna er i gang med at lægge sidste hånd på dem” Pigerne var blevet tryllebundet af Mester Jonas i går. Han havde fået dem til at komme denne aften, og nu var det så at de begyndte at tvivle på det hele, men kunne intet gøre. Cat havde en gang fået lov til at komme med ud og se hvordan han gjorde det. Cat opdagede at det var på præcist samme måde hun var blevet fanget på. Forskellen var nok bare at hun havde set sin familie dø. Deres familier ville aldrig nogen sinde få af vide hvad der var sket med dem.
Cat forlod køkkenet og gik ud blandt gæsterne igen. Hun gik rundt med en bakke med de fineste glas med indhold af den fineste og dyreste champagne. Hun gik rundt og tilbød gæsterne et glas. Minderne fra de tidligere møder farede igennem hoved på hende. Der havde været en gang hvor en af gæsterne kom for tæt på hende, og ville have hende i stedet for de glas der stod på hendes bakke. Mester Jonas havde opdaget det før der var sket alt for meget, og han var blevet utroligt tosset. Den gæst blev aldrig nogen sinde set igen til festen. Cat gik videre rundt, mens hun så Alice stå og snakke med Mester Jonas. De to stod altid så tæt. For Cat gjorde det intet, fordi arbejde Alice rigtigt slap hun for at blive trukket med i sengen af Mester Jonas. Ikke fordi han nogen sinde havde gjort hende andet end at holde om hende, men selv det var for Cat slemt nok. Hun hadede de nætre hvor hun lå i Mester Jonas seng.

Den mørke gæst gik stille hen til Cat og tog forsigtigt et glas af den klare champagne, fra hendes  bakke. Hans blik mødte kort Cats. Hans øjne havde en noget speciel farve. Det var en let brun farve, men havde enkelt skær af rød i sig. Ikke i en blodrød farve, mere som i en mørk rose. Han smilede kort til hende. Det var en smule varmt, men dog holdte han sin facade som kold vampyr. Mester Jonas slog pludselig ud med armene ved synet af den fremmed.
"Min kære fætter! Så nåede du altså alligevel at komme," sagde han glædeligt og trak ham væk fra Cat, som han ikke engang så på. "Kære gæster! Lad mig præsenter min fætter, Mester Jaguar" Der var nogen som kiggede underligt på disse to. Mester Jonas havde mørkeblå kolde øjne og glatte sort hår, mens den før mystiske gæst var ejer af brun/røde varme øjne og en lysebrun farve i hans hår.
Ligheden var ikke særlig stor, kun den hvide blege hud, som de fleste vampyrer ejede. Mange af gæsterne så noget overrasket på disse to. Der var gået mange rygter om at de var tætte som brødre fordi at Mester Jonas' far døde af en eller anden (u)heldig grund og hans mor valgte at gifte sig med farens bror, som på da værende tidspunkt havde taget en søn til sig, som havde været Jaguar.
 
Miquel havde stået henne ved døren til køkkenet og hele tiden sørget for at Cat havde glas nok på sin bakke med indhold. Så snart hun ikke havde nogle glas, eller bakken var ved at være tom blev hun kaldt over til Miquel. Cat havde ikke holdt øje med nogen sådan speciel person, men hun havde da flere gange set den fyr der stod ovre i mørket. Den fyr som så ud som om han gemte sig men alligevel var til stede. Hun så at han kom over mod hende, og som med alle andre sendte hun ham sit søde slave smil. Hun vidste at hun ikke måtte kigge nogle af Mester Jonas’ gæster i øjnene. Hun vidste at der var en del træner som ville have slået hende for at gøre det. Cat vidste det kun fordi Mester Jonas meget ofte fortalte om det. Hun havde også fået en lang lektion i at selvom hun ikke var deres så ville de fleste vampyrer som kom til hans middags selskaber slå hende.
Den lidt tilbageholdende vampyr kom over til hende og hun kiggede på ham. Hun fangede hans blik og blev noget overrasket over at se ham fange hendes blik. Cat ville have revet sit blik væk men kunne ikke. De flotte mørkebrune øjne fangede hende. De sagde noget som hun ikke havde troede var muligt. Slet ikke fra en af hans race.
 Cat kiggede på vampyren, men nåede ikke at se særligt meget før Mester Jonas kom over til dem. Cat blev noget overrasket over at han slet ikke havde opdaget hende. Opdaget hvor meget hun havde kigget på den mystiske vampyr, som nu viste sig at være Mester Jonas’ fætter. Cat kiggede noget forundret fra den ene til den anden. Miquel fangede dog hendes blik og forlangte hende over til sig. Hun blev vist ud i køkkenet, og videre ind i et andet lokale hvor hun blev låst inde. Derefter hørte hun en lille klokke ringe. Hun vidste at nu blev pigerne vist ind i stuen. 
Cat havde engang fået af vide at en spisende vampyr var en svag vampyr. Derfor havde hun den første gang sådan et møde blev holdt sprunget på Mester Jonas så snart han havde sat tænderne i den første pige. Den aften kunne hun ikke sove for bare smerter selvom hun var så udmattet. Siden den dag havde hun ikke fået lov til at overvære nogle af de gange hvor Mester Jonas tog føde til sig. 
I mørket kunne flere ting dog høres. Hun hørte dog tydeligt lydende fra stuen. Hun hørte pigernes gispen, og hun hørte larmen uden fra køkkenet. Dette her kæmpe hus var aldrig stille. Der var altid larm på en eller anden måde, og en dag skulle Cat nok finde ud af at stikke af. En dag skulle hun nok komme væk her fra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...