Et liv med cancer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 17 nov. 2014
  • Status: Igang
Cecilie er en pige på 18 år som har cancer, hun starter i skole og prøver at leve et normalt liv. Hun bryder sig faktisk ikke om at lukke nye mennesker ind i sit liv, men måske får hendes klasse kammerater lidt lov.

0Likes
0Kommentarer
83Visninger

2. 1

Jeg vågnede med et, da jeg hørte min mobil ringede, jeg kiggede på den, århhh, det var alarmen, i dag havde jeg første skole dag. Jeg fik sat mig forsigtigt op, svinget benene ud over sengekanten, og rejst mig. Jeg gik over til mit klædeskab, åbnede det og kiggede op alt det tøj, jeg en gang havde kunne passe. Hmm. Jeg skulle jo have tøj op, også selv om det var for stort. Jeg tog noget undertøj, et par bukser, en top og en striktrøje. Jeg hoppede i tøjet, og gik ud i køkkenet, hvor min mor stod og lavede morgenmad til mig. Jeg satte mig ved spisebordet, hvor mine piller og et glas vand stod klar til mig, jeg tog alle pillerne - 8 styks - på en gang, nu havde jeg taget dem i så lang tid, så jeg var jo blevet prof. det nu. Min mor kom hen med min omelet til mig, og satte sig over for mig, hun kiggede på mig med et smil, “når Cecilie, er du klar til i dag, til at møde din nye klasse?” Jeg smilede tilbage og nikkede, også selv om jeg faktisk ikke var helt klar. Lige nu ville jeg faktisk heller ligge i min seng under min dyne og kigge op i mit loft. Da jeg havde spist, børstede jeg tænder, lag en let make-up, og tog min hue på. Jeg gik ud i entreen og tog mine vinter støvler og jakke på, i dette hvide vinter hver, skulle alle pakkes godt ind. Vi gik ud til bilen, jeg satte mig ind og kiggede på min mor med et smil. Vi kørte hen til skolen, hun havde selvfølgelig alle mulige spørgsmål inden, jeg overhoved havde overvejet at åbne bildøren. “Har du huskede din mobil? Har du huskede din medicin? Er du sikker på at du vil starte i en helt almindelig skole?” Og så videre. Og mine svar var selvfølgelig. “Ja mor, jeg har styr på det hele, og ja mor. Vi ses efter skole.” Jeg åbnede bilen og steg ud af bilen, jeg vinkede til min mor, da hun kørte væk. Da hun ikke kunne ses mere, vendte jeg mig om, og i det første skidt jeg tog, gled jeg i isen på jorden. Av. Jeg skulle til at rejse mig, da der kom en dreng hen til mig, “hov, op igen.” Sagde han og hjalp mig op. “Tak.” Sagde jeg og kiggede op på ham, han smilede til mig og så vendte han sig om og gik tilbage til sine venner, men jeg kunne se ud af øjenkrogen, han kiggede på mig, så vej der hen. Jeg tænkte ikke videre over det, og gik forsigtigt hen til hovedindgangen. Da jeg kom ind, kiggede jeg mig lidt forvirret rundt. Kontor, kontor, kontor. Der var det. Jeg gik hen til døren og bankede på, jeg åbnede forsigtigt døren og gik ind. “Hej, du må være Cecilie?” Sagde damen der sad bag bordet, foran mig. Jeg kiggede og smilede kort. “Kom med mig, så skal jeg vise dig din klasse.” Sagde hun, mens hun smilede, hun rejste sig og kom hen mod mig.

    Vi gik sammen ned til min nye klasse, jo tættere på vi kom, jo mere nervøs blev jeg. Lige nu havde jeg allermest lyst til bare at løbe skrigene væk, men jeg måtte være stærk. Da vi kom ind i klassen, kiggede jeg ikke på andre end vores lærer, som kom hen til os. “Godmorgen Cecilie.” Sagde hun med et smil, hun virkede rigtig sød. Jeg smilede, “godmorgen.” Damen fra kontoret gik og vores lærer viste mig hvor jeg skulle sidde, jeg satte mig og kiggede ned i bordet. “De damer og de herrer, kan i tag godt i mod jeres nye klasse kammeret, Cecilie.” Jeg kiggede op kort og hev min hue lidt mere ned over mit hoved. “Er der en der vil være sød at hjælpe Cecilie, med at finde rundt på skolen, i dag?” fortsatte vores lærer. “Det vil jeg gerne.” Lød til drenge stemme, den lød bekendt, så jeg måtte lige kigge op, stemme om virkede bekendt, kom fra drengen der sad lige ved siden af mig, det var ham der havde hjulpet mig op fra jorden for ca 10 minutter siden. Lidt underligt jeg skulle gå i klasse med ham, faktisk var det lidt uhyggeligt, nej, meget uhyggeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...