Dreams and disasters: HDIYL 2 I A One Direction fan fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2016
  • Status: Igang
Evelyn havde troet alt ville være perfekt fra det øjeblik hun sagde ja til Zayn, og det gjorde det også til at starte med. Vi befinder os nu i julen 2014, og tingene er stadig gode mellem Evelyn og Zayn - udover Zayn har fået kontakt til Perrie igen. Evelyn accepter det selvfølgelig, men alligevel kan hun ikke ryste følelsen af at Perrie ønsker at splitte dem og få Zayn helt for sig selv. Ting sker af en grund, og folk tester hinanden hele tiden. Følg med i 2'eren af 'How deep is your love'.

26Likes
8Kommentarer
3589Visninger
AA

6. Work, ex-fiance and Night Changes.

And yeah I've let you use me from the day we first met, but I'm not done yet, falling for you.

Evelyns synsvinkel

Denne morgen var god, og denne dag ville blive fantastisk. Jeg kunne bare mærke det. Julen var en måned jeg elskede og den kom med så mange minder. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, og tog mig selv i grine lidt.

”Hvornår skulle du være i studiet?” Weekenden ved mine forældre var ovre, og det var igen mandag. Zayn og drengene skulle i dag tilbage i studiet, mens jeg havde en aftale med Eleanor.

”Lige om lidt.” Zayn trak i en sort t-shirt og lukkede skabet. Jeg nikkede og gik ud i køkkenet. Jeg begyndte at lave noget morgenmad, da jeg tænkte Zayn godt kunne bruge det i dag. De havde nu haft ferie i 14 dage, men nu var det på tide at komme tilbage til arbejdet.

”Bliver det ikke godt at komme tilbage?” Zayn var kommet ind i køkkenet og havde taget plads på bordet. Han greb ud efter det ristede brød og gav sig til at spise det. Han havde nogle gange nogle mærkelige madvaner.

”Det bliver skønt. Jeg har faktisk savnet at være i studiet.” Jeg betrækkede ham spise hans brød færdig inden jeg svarede ham. Jeg kunne også være lidt mærkelig nogle gange.

”Ved du om i skal arbejde med andre kunstnere?” Zayn hoppede ned af bordet og gik hen til mig. Det ville blive mærkeligt at han ikke gik hjemme med mig mere.

”Jeg er ikke helt sikker. Vi skal jo indspille et acoustic album af FOUR. Så mon ikke Simon hiver andre kunstnere ind over det, det vil ligne ham.” Jeg smilede ved tanken om Simon. Han kunne være en hård mand, men hans hjerte var lavet af guld – nogle gange.

”Jeg kommer sådan til at savne dig her hjemme.” Jeg skød min underlæbe ud og det fik Zayn til at smile sødt til mig. Han kyssede på mig panden og jeg puttede mig ind til ham.

”Jeg kommer også til at savne det.” Han knugede mig ind til ham en sidste gang og bevægede sig ud i gangen. Jeg fulgte bare efter ham.

”Vi ses senere skat.” Zayn kyssede mig hurtigt og så var hans ellers hurtigt ud af døren. Det plejede han da ikke? Jeg rynkede lidt på min bryn, men idet jeg skulle til at vende mig om gik døren op og Zayn kom ind. ”Jeg glemte noget.” Han kom hen til mig, tog fat i mit ansigt og kyssede mig hårdt. Han udviklede det stille og jeg lagde mine hænder om hans nakke. Jeg trak mig forpustet fra ham og smilte en gang til ham, inden han igen forsvandt.

Smilende gik jeg ind i stuen og fandt min telefon frem. Eleanor ville komme og hente mig lige om lidt så jeg kunne lige nå at børste mine tænder en gang til.

Zayns synsvinkel

Jeg parkede min bil det sædvanlige sted og tog mig selv i at sukke højt. Jeg havde nydt ferien med Evelyn, og jeg vidste det ville blive hårdt fra nu af. Vi skulle både indspille det acoustice album og en musikvideo til Night Changes. Jeg steg ud af min bil og kiggede rundt. Jeg kunne både se Nialls og Louis’ bil, men ikke de andre. Det kunne vel være de var kørt sammen.

Jeg satte den ene fod foran den anden og lidt efter stod jeg indenfor. Jeg hilste på alle de folk jeg kom gående forbi, ligesom jeg plejede. Jeg kom ind til lokalet vi altid befandt os i og fandt de andre drenge. Alle var her, selv Simon, der ikke altid var godt til det med tiden.

”Hej Malik, tag plads.” Simon viste mig hen på sofaen ved de andre drenge. Jeg fik et hej og et nik fra de andre og så tog jeg plads ved siden af Liam og Harry. ”Okay, godt. Som i ved skal vi i gang med et acoustic album af FOUR, og jeg har fået fat i forskellige artister der skal synge med på nogle af sangene.” Vi nikkede alle anerkende og jeg lænede mig tilbage. Jeg vidste der ville komme en opremsning nu.

”Where do broken hearts go synger i med 5 Seconds of Summer, 18 bliver med Ed Sheeran og Spaces har Cher Lloyd sagt ja til. Det var vidst de tre sange. Resten synger i selv.” Simon kiggede hurtigt op fra sit papir, men kiggede så hurtigt ned igen. ”Hov, vent. Vi mangler en. Night Changes. Jeg ved at det her måske ikke er det rareste for dig Zayn, men det er god PR.” Jeg satte mig normalt op igen og kiggede opmærksomt på Simon. ”Little mix synger Night Changes med jer.” Og bum, der blev stille. Jeg var i det øjeblik sikker på hvis man tabte en nål ville den larme. De afventede alle min reaktion. Jeg kiggede over på Liam, mest fordi han vidste hvad jeg gik igennem lige nu.

”Det fint. Perrie og jeg er gode venner den dag i dag.” Da jeg havde sagt det var jeg sikker på alle åndede lettede nu. ”Det er bare en sang. Det skader ingen.” fik jeg så sagt.

”Godt Zayn. Jeg vil lade jer til det. Og Perrie kommer lige om lidt og vil snakke om sangen.” Og med den sætning slynget ud flygtede Simon. Eller flygtede og flygtede, men jeg var ret sikker på han ikke ville være i denne akavet situation, og bare gerne ville væk. Jeg kiggede rundt på drengene, og igen kiggede de alle afventede på mig.

”Det fint drenge, virkelig.” Jeg rejste mig og tog en vandflaske. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle tænke. Perrie og jeg var venner, og vi havde da også aftalt at ses en dag, men at skulle indspille en sang som Night Changes med hende ville nok være hårdt. Vi havde været igennem meget, og det var ikke noget man bare kunne glemme.

”Zayn?” det var Niall der var den første til at snakke. ”Hvis du vil behøver du ikke blive. Vi kan bare snakke med Per…” Jeg skar ham af.

”Stop. Det bliver kun akavet hvis vi gør det akavet. Jeg har det fint og det mener jeg. Perrie og jeg er venner, intet at bekymre sig for der.” De nikkede alle sammen og gik i gang med at snakke. Jeg ønskede ikke selv at deltage i samtalen, og det så de ud til at værdsatte.

Idet jeg havde sat vandflasken gik døren op og ind kom Perrie. Der blev igen helt stille og jeg fik hurtigt øjenkontakt med hende. Et øjeblik holdte jeg vejret, men jeg endte med at smile til hende.

”Hej!” Hun kom halv løbende hen til mig og krammede mig hårdt. ”Hvor er det godt at se dig igen!” Jeg smilede bare og tog hende med over til de andre drenge.

”Hvor har jeg savnet jer gutter.” Jeg kunne ikke rigtig læse drengenes ansigter, men jeg kunne dog se de følte sig lidt malplaceret. Hun krammede dem alle sammen og jeg kløede mig lidt i nakken. Perrie og jeg havde en forvirret fortid, jeg kunne ikke bare sådan gøre det mindre akavet, selvom jeg ønskede.

”Okay, nu skal i høre hvad jeg tænkte omkring sangen.” Det så dog ikke ud som om hun opfangede stemningen. Jeg tog plads på en stol, og Perrie satte sig tæt ved siden af mig på en anden. Jeg smilede bare sødt til hende og lyttede opmærksom med. ”Jeg tænkte at Jesy og Harry kunne tage første del sammen, derefter overtager Liam og Leigh-Anne og synger lidt. Omkvædet kunne Louis, Niall og Jade tage. Derefter kunne Zayn og jeg tage en del, og det næste omkvæd synger vi alle. Til sidste kunne Zayn og jeg synge sammen, og afslutte den.” Perrie smilede stort og krammede mig. Jeg syntes faktisk det lød godt nok, og det ville også fungere med stemmerne.

”Lyder godt Perrie. Du har sørme tænkt det hele igennem.” Harry var den første til at sige noget, og det var som om Perrie ikke helt kunne mærke ironien i hans ord. Hun smilte bare og tog fat i min arm.

Harrys synsvinkel

Da Perrie var kommet med hendes forslag, var min første tanke; Hell no. Jeg kunne sagtens se hvad hun prøvede på, og det var som om Zayn ikke kunne se det. Han krammede hende igen, og smilede til hende. Han burde ikke være i orden med det, eller at hun sad for tæt. Han burde sige noget. Jeg ønskede ikke at se Evelyn såret.

”Lyder godt Perrie. Du har sørme tænkt det hele igennem.” Alligevel sagde jeg som jeg sagde. Jeg ønskede egentlig heller ikke at se Perrie såret, hun var en god pige. Jeg synes det var Zayns pligt at sno sig ud af den. Men i stedet for at sige noget smilte han bare, og lod hende tage fat i hans arm. Jeg kiggede rundt på de andre drenge, og det så heller ikke ud til de kunne lide det. Jeg lavede et lille hovedkast mod døren til Liam, og han nikkede.

”Liam og jeg går lige hurtig ud og trækker noget luft inden vi går i gang.” Jeg rejste mig fra sofaen og gik hurtigt ud af døren med Liam lige i hælene.

”Jeg kan virkelig, virkelig ikke lide det her. Hvad tænkte Simon dog på?” Jeg gik frem og tilbage mens Liam prøvede at berolige mig. Hvad tænkte Simon egentlig på? Zayn burde være rasende på ham, og i stedet sad han og lod hende flirte med ham!

”Jeg kan heller ikke, men jeg tror på Zayn er gammel nok til at kunne klare det her selv. Perrie og ham har en fortid, og vi må bare acceptere det.” Og som altid var Liam den til at berolige mig.

”Du har nok ret. Det så bare ikke ud til han ville gøre noget ved det. Men måske er det godt nok for dem. Måske få lukket det af. Hvad skal vi sige til Evelyn?” Jeg var stoppet med at gå frem og tilbage.

”Det burde ikke være noget vi skulle fortælle hende. Zayn burde være mand nok til at fortælle det til hende. Jeg håber bare Zayn kan modstå Perrie. Vi ved jo alle hvordan hun kan sno ham om lillefingeren.” Og da Liam havde sagt det, begyndte jeg igen at gå frem og tilbage. Evelyn var min bedsteveninde, alle drengenes bedsteveninde, og ingen af os ønskede hun skulle igennem det her med Zayn.

”Vi bliver nødt til at gøre noget.” I stedet for at sige noget tog Liam fat i mine skuldre, og kiggede mig dybt i øjnene.

”Slap af Harry. Hvis Zayn ikke fortæller hende det, så snakker vi med ham om at gøre det. Jeg må nok indrømme jeg vil blive skuffet hvis han ikke selv mander sig lidt op og fortæller hende hvad der skal til at ske, men vi må lade ham gøre det selv.” Selvom jeg vidste Liam havde ret, havde jeg ikke lyst til at ignorere den følelse jeg havde i maven. Jeg vidste bare at det ville ende med Evelyn fik knust sit hjerte, og det var vores job at samle det igen.

Evelyns synsvinkel

”Det gjorde han bare ikke!” Eleanor havde fortalt mig hvordan Louis en dag var gået ind i en lygtepæl, fordi han ikke var opmærksom, og ikke nok med det, var det foran en masse paparazzier. Jeg havde efterhånden været hjemme ved Eleanor i flere timer, og Zayn kunne komme hvert øjeblik og hente mig. ”Jeg ved hvad jeg skal når jeg kommer hjem.” Eleanor kunne ikke lade vær med at grine, men det var ikke engang en joke. Jeg skulle så meget hjem og søge efter det på nettet.

Lidt efter lød en dyt og jeg kunne kun gætte det var Zayn, og det ville sige Louis sikkert også var her lige om lidt. ”Nå, jeg må nok hellere komme ud til min kæreste. Tak fordi du ville tilbringe dagen med mig, det må vi gøre lidt oftere.” Jeg krammede Eleanor og døren gik op.

”Ja, nu når drengene er i studiet, kan du bare komme forbi. Jeg håber vi snart ses igen.” Jeg krammede hende endnu en gang og gik ud i gangen. Louis stod og fumlede jeg sko og jakke.

”Hej lygtepælselsker.” Idet jeg havde sagt det kiggede han op. Jeg kunne ikke lade vær med at bryde ud i grin, mest på grund af hans ansigtsudtryk.

”Eleanor!” Råbte han bare og det resulterede i et større grineflip fra min og Elenors side. ”Undskyld, det var bare så fristende.” Louis krydsede sine arme og lod som om han var sur. Jeg grinte bare af ham, kyssede hans kind og gik ud af døren. Jeg kunne se Zayn i bilen, dybt optaget af hans mobil. Jeg satte mig ind ved siden af ham og han pakkede den hurtigt væk. Det var mærkeligt? Det plejede han ikke gøre.

”Hej babe.” han lænede sig ind og kyssede mig blidt. Og med det kys forsvandt bekymringerne.

Zayns synsvinkel

”Hej babe.” Jeg lænede mig ind mod Evelyn, og lod vores læber smede sammen. Jeg måtte indrømme jeg havde savnet hendes silkebløde læber hele dagen.

”Hvordan var det så at komme tilbage?” Hendes spørgsmål fik mig faktisk til at svede lidt. Jeg ønskede at fortælle alt det med Perrie, men jeg ønskede ikke at såre hende. Trods min fortid med Evelyn, havde hun det stadig lidt stramt med Perrie.

”Det har været godt. Vi indspillede lidt af Steal my girl, men ellers ikke det helt store. Vi skal jo også snart i gang med musikvideoen til Night Changes så den snakkede vi også lidt om.” Jeg startede bilen og lagde min hånd på hendes lår.

”Hvor spændende. Hev Simon nogle andre kunstnere ind over sangene eller?” Jeg vidste spørgsmålet ville komme, jeg kunne ikke undgå det. Jeg gav hendes lår et klem og lagde min hånd på rettet.

”Ed Sheeran, Cher Lloyd og 5 Seconds of summer er med, ellers synger vi resten selv.” Hvorfor sagde jeg ikke Little mix? Jeg ønskede virkelig at fortælle hende det, men jeg havde ikke lyst til det skulle være nu. Det skulle være på et tidspunkt hvor vi sad overfor hinanden og kunne snakke ordentlig om det.

Og uden af fortælle hende mere kørte vi hjem. 

Endnu et kapitel, skønt!

Og bare lige så alle ved et, jeg forguder Perrie, jeg har slet ikke noget imod hende. Men i denne movella kan hun godt virke lidt snobbet og irriterende, men sådan tænker jeg slet ikke om hende. Hun synger fantastisk og så er hun gude smuk.

Undskyld alle fejl i teksten, jeg håber i kan lide den. Kom gerne med ris eller ros!

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...