Dreams and disasters: HDIYL 2 I A One Direction fan fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2016
  • Status: Igang
Evelyn havde troet alt ville være perfekt fra det øjeblik hun sagde ja til Zayn, og det gjorde det også til at starte med. Vi befinder os nu i julen 2014, og tingene er stadig gode mellem Evelyn og Zayn - udover Zayn har fået kontakt til Perrie igen. Evelyn accepter det selvfølgelig, men alligevel kan hun ikke ryste følelsen af at Perrie ønsker at splitte dem og få Zayn helt for sig selv. Ting sker af en grund, og folk tester hinanden hele tiden. Følg med i 2'eren af 'How deep is your love'.

26Likes
8Kommentarer
3589Visninger
AA

4. 'We were engaged.'

She be my queen since we were sixteen. 

We want the same things, we dream the same dreams.

Evelyns synsvinkel

Dagen var egentlig startet fint ud. Zayn havde stadig fri så vi havde tilbragt lidt længere tid i sengen i morges. Da vi stod op var der heller intet, og heller ikke da vi besluttede os for at lave stor morgenmad. Men pludselig blev han lidt fjern, og på en måde kunne jeg ikke ignorere det. Alle kunne have en dårlig dag, men han havde aldrig været så fjern.

”Zayn?” Det lignede han fik et lille chok, eller i hvert fald forventede han ikke jeg sagde hans navn. Jeg kiggede ned i bordet. ”Det lige meget.” Jeg pillede lidt ved mine fingre. Han lignede egentlig en der ikke gad snakke med mig, så jeg smed hurtig mine tanker væk.

”Nej, hvad sker der?” Zayn lagde sin hånd på min og rykkede lidt længere hen mod mig. Han øjne havde stadig et lille ulæseligt blik, men det gjorde mig ikke spor lige nu.

”Bare om vi skulle sætte os ind i stuen inden vi skal over til de andre og gøre klar.” Han smilede stort til mig og rejste sig hurtigt. Men idet jeg skulle til at rejse mig løftede han mig i stedet for. Jeg kom med et lille ’uh’ og så gik han grinende ind i stuen med mig. Han placerede os i sofaen og tændte så tv’et. Og fordi jeg var sådan et stort puttedyr puttede jeg mig op af ham, og han tegnede derefter cirkler på min arm.

Zayns synvinkel

Jeg kiggede ned på Evelyn. Hun sad stille og var opmærksom på tv’et der kørte mens jeg tegnede små cirkler på hendes arm. Jeg havde været lidt fraværende siden morgenmaden, og jeg var sikker på Evelyn kunne mærke det. Men jeg vidste bare ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Perrie havde skrevet en besked her til morgen, og det var mærkeligt eftersom vi ikke havde snakket sammen, eller skrevet sammen for den sags skyld, i lang tid. Hun glædede sig til at se mig i aften, hvilket også virkede ret underligt. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige eller gøre, så jeg havde jo bare skrevet i lige måde - vi var trods alt forlovet og havde det godt sammen. Det hele var bare så forvirrende.

”Zayn? Måske vi skulle til at gøre os klar til at tage over til dem.” Jeg rystede kort på hovedet og kiggede på Evelyn der viste mig klokken. Vi rejste os derfor og tog de tasker vi havde pakket. Jeg lukkede og låste efter os mens Evelyn gik ud i bilen. Jeg havde denne ubehagelig følelse i maven, og havde ærlig talt ikke lyst til at tage af sted.

”Vi ses senere.” Jeg kyssede hurtigt Evelyn farvel og kørte selv videre. Pigerne skulle mødes ved Eleanor, mens vi drenge skulle mødes ved Niall. Derefter ville der komme en limousine og hente os, og derefter pigerne.Der gik ikke lang tid inden jeg holdte ved Niall. Jeg gik med langsomme skridt mod døren. Måske jeg skulle snakke med Liam om det med Perrie? Inden jeg kunne nå at tænke mere blev jeg overfaldet af Niall. Jeg grinede derfor, og klappede ham stille på ryggen.

”Hey du.” Jeg lavede et eller andet form for holdtegn med ham og vi gik indenfor. Jeg havde ikke rigtig set nogle af drengene, udover Louis, i en uge på grund af fridagene. Vi var jo van til at se hinanden hver dag, men vi havde fået nogle fridage. Jeg fik sagt hej til alle, og gik derefter hen til Liam. ”Kan vi snakke?” Han nikkede og stillede sit glas ned. Jeg førte ham ind på Nialls værelse hvor jeg først satte mig på sengen, men fordi jeg var nervøs rejste jeg mig igen.

”Hvad nager dig?” Han kunne vel se der var et eller andet der irriterede mig, og han havde jo ret. Liam havde bare et øje for at se hvornår folk havde noget der nagede dem, eller når vi havde brug for at få noget ud. Lidt fantastisk var det.

”Perrie.” Fik jeg sagt og Liam fik straks store øjne. Jeg forstod ham. Sådan ville jeg også havde reageret. ”Hun kontaktede mig i dag…” Liam afbryd mig hurtigt. ”Vent hvad? Din eks forlovede, kontaktede dig i dag?” Liam prøvede at være meget forstående, men lige på sådan et punkt her var det lidt svært for ham.

”Ja, og det var så mærkeligt. Jeg har intet sagt til hende i lang tid eller skrevet til hende, men hun skrev bare pludselig i dag.” Jeg satte mig nu ned igen og tog min mobil frem. Jeg fandt samtalen og gav den til Liam.

”Glæd.. Hvad fanden Zayn skrev du i lige måde?” Jeg vidste det var lidt et ømt punkt for ham da han var ret tæt med Evelyn, eller i hvert fald tættere med hende i forhold til Perrie.

”Jeg ved det, jeg ved det.. Jeg dummede mig lidt der. Problemet er at det har påvirket mig sådan. Jeg har næsten ikke tænkt på andet, og jeg kan jo ikke bare ignorere hende. Vi var jo forlovet.” Jeg bøjede mit hoved i skam og kløede mig kort i håret.

”Det du skal gøre Zayn, er at skære det ud i pap for hende. Fortæl hende du er glad med Evelyn, og ikke vil lave om på det. Vent, du er vel glad for at være sammen med Evelyn?” Jeg kiggede mærkeligt på han. Havde han ædt søm?

”Jeg elsker Evelyn, og jeg har ventet så længe på at hun ville være min. Jeg kunne ikke være mere lykkelig.” Uden jeg vidste det formede der et smil sig på mine læber. Jeg elskede Evelyn, og jeg ville ikke bytte hende for noget i verden.

”Det er bare det du skal fortælle hende.” Jeg sendte ham et taknemmeligt smil og krammede ham. Liam var der altid for mig når jeg havde brug for det, og han havde næsten altid fornuftige ting at sige. ”Kom. Lad os gå ud til de andre og få noget champagne. Vi skal vel også snart af sted igen for at hente pigerne.” Jeg nikkede mig enig og vandrede med Liam ud til de andre. Og mens vi gik der kom Perrie igen indover mit hoved. Damn it.

Evelyns synsvinkel

”Vent hvad? Blev han bare lige pludselig fraværende?” Jeg havde fortalt Eleanor og Sophia omkring hele dag, og hvordan Zayn havde virket fraværende. Det burde ikke irritere mig sådan, men det gjorde det.

”Ja, og jeg aner ikke hvorfor.” Jeg drejede mig rundt og lod Sophia tage fat i mit hår. Sophia har i gang med at lave mit hår, fordi det var jeg altså ikke særlig god til.

”Det kan være han bare havde en dårlig dag.” Eleanor kom ind til os fra badeværelset og lagde en mascara på bordet. ”Alle kan have en dårlig dag. Han kunne også være nervøs for i aften.” Jeg trak kort på mine skuldre. Hun havde jo ret. Ikke alle viste at man var nervøs.

”Du har nok ret. Lad os bare nyde denne aften. Hvilken film er det egentlig vi skal til premiere på?” Jeg fortrød lidt jeg ikke havde sat mig ind i hvilken film vi skulle se.

”Jeg tror den hedder Love Rosie?” Jeg nikkede bare og lavede en thumbs up til hende. ”Nå, må vi se din kjole?” Eleanor var tydeligvis mere spændt på at min kjole end selve premieren. Jeg grinede lidt af min veninde og nikkede.

”Tag bare et kig.” Jeg pegede på en indpakning og Eleanor var hurtigt henne ved den.

”Oh my god! Hvor er den smuk. Jeg elsker den!” Jeg var ret sikker på at hendes savl stod ud af munden på hende. Jeg grinede derfor af hende, men fik hurtig besked på at sidde stille af Sophia.

”Hvordan skal dit hår egentlig sidde Eleanor?” Sophia rev lidt i mit hår og jeg lavede en lille grimasse, men hun kom med en lille ’så’ hvilket måtte betyde at hun var færdig.

”Jeg tror bare jeg glatter det.” Hun trak på skulderen og tog et glattejern frem. Jeg nikkede bare og kiggede mig selv i spejlet. Wow, Sophia havde gjort et godt stykke arbejde, det måtte jeg give hende. Det var enkelt men perfekt til min kjole.

”Wow, det må jeg give dig. Jeg elsker det!” Jeg krammede Sophia og hun satte sig ned. Jeg var ikke så god til hår, så i stedet for at ødelægge Sophias går gik jeg gik direkte til makeuppen. Jeg ville have det skulle være naturligt, men samtidig lidt udover det sædvanlige. Jeg tog derfor og lagde et lag foundation og puder. Herefter tog jeg min eyeliner, samt en brun og naturlig øjenskygge. Det tog sin tid men jeg fik det lagt. Jeg tog min elskede mascara og lagde 3 lag på. Ikke for mange lag, og ikke for lidt. Da jeg blev færdig bevægede jeg mig ud til de andre. De var i gang med at tage kjoler på.

”Drengene er her som 10 minutter.” fik Eleanor sagt. 10 minutter? Jeg gik hurtigt over til min kjole og tog den frem. Jeg fik mit andet tøj af og på med kjolen. Jeg rettede den lidt og tog så min parfume på - Lady one million. Den var så god.

Da jeg var færdig kiggede jeg over på Eleanor og Sophia, og wow. Eleanor havde den mest elegante røde kjole på. Kjolen sad stram på hende hele vejen ned, hvilket vil sige den sad som skræddersyet til hendes krop, og selv hendes læber var knaldrøde. Sophia havde en hvid og enkel buksedragt på, og den sad, ligesom Eleanors, skræddersyet til hendes krop.

”Hold da kæft.” sagde vi alle i munden på hinanden og brød bagefter ud i et grin. ”Hvor ser i godt ud!” sagde jeg og krammede dem. ”Vi kommer til at rocke den røde løber.” De nikkede sig hurtig enig. ”Skal vi komme af sted?” De nikkede sig igen enige med mig, men lige da vi var på vej ud af værelset stoppede Eleanor.

”Vent, der mangler et eller andet.” Eleanor gik ind igen og kom tilbage med en læbestift. Den havde en naturlig farve. Hun kom hen til mig. ”Kys.” Jeg lavede en kysse mund og lod hende give mig den på. Jeg sendte hende et taknemmeligt smil og vi gik ned ad.

”De er her vidst nu.” Da Sophia havde sagt det begyndte det at dytte og jeg kunne hurtigt høre Nialls irske accent. Jeg gik smilende udenfor og den første jeg så var Zayn. Han var iført et sort jakkesæt, og selvom alle drengene havde det på, var der bare et eller andet anderledes flot ved Zayn. Han bar det på den her sexede og charmerende måde.

”Hvor ser du fantastisk ud.” Zayn lagde en arm om mig og kyssede mig. Jeg tog min tid og nød hans løber mod mine. Det kunne altid få sommerfuglene til at hvirvle rundt inde i maven på mig. ”Du ser heller ikke værst ud selv.” Jeg kyssede ham igen og tog hans hånd. Han førte mig hen til limousinen og på vej var vi.

Jeg kunne stille mærke nervøsiteten komme ind over mig og hele vejen derhen havde Zayn sin hånd på mit lår. Det havde altid hjulpet mig med at slappe af, og det virkede også nu. Han kyssede min kind. ”Slap af. De vil falde om på stribe når de ser dig.” hviskede han og kyssede mig så igen. Jeg kunne ikke lade vær med at rødme og kigge Zayn i øjnene. De viste ikke andet en kærlighed.

”Så er vi her. Er i klar?” Det var Harry der afbrød vores øjeblik og lidt efter blev vores dør åbnet. Niall og Harry var de første til at gå ud. De blev hurtig efterfuldt af Sophia, Liam, Louis og Eleanor.

”Er du klar?” Jeg nikkede bare og lod Zayn gå ud. Da han var kommet ud rakte han mig hans hånd og jeg tog blidt imod den. ”Du kan godt Evelyn. Bare smil.” hviskede jeg til mig selv og trådte så ud. Pressen gik amok med kameraerne, og jeg følte jeg blev blindet. Jeg skulle lige til at sætte mig ind igen, da Zayn tog sin arm om mig, og overraskende virkede det beroligende. Jeg blev i hvert fald mere rolig og vi begyndte at gå. Sophia gik foran mig, og hendes smil sad perfekt. Hun blinkede til mig og vi gik videre. Zayn stoppede op flere gange for at de kunne tage billeder. Jeg havde, ligesom ham, klasket et smil op og ignorerede alle dem der kaldte på os. Lige nu var det Zayn jeg ville være sammen med.

Filmen var blevet færdig og jeg stod lige nu og snakkede med Liam. Jeg havde mistet Zayn til en eller anden, men det gjorde ikke noget. Jeg havde Liam, og alle de andre drenge at støtte mig til.

”Det klarede du fantastisk.” Liam klappede blidt min arm og jeg smilede taknemmeligt til ham. ”Jeg var ellers skide nervøs.” Der kom en tjener gående forbi os og vi snuppede en champagne.

”Hvad synes du om filmen?” Filmen handlede om en pige som blev gravid, og hendes bedste ven.  Men efter en meget våd aften i byen indser de i et flygtigt øjeblik, at de muligvis er skabt for hinanden. Alligevel kommer de ikke videre, og ved et uheld bliver Rosie gravid med en anden.

”Jeg kunne godt lide den. Romantisk og spændende.” Jeg mente det, den har virkelig godt. ”Hvad med dig?”

”Tjo, den var meget god faktisk. Havde ikke de vildeste forventninger, men det var god.” Jeg nikkede mig hurtig enig i hans mening.  

”Har du set Zayn nogen steder?” Jeg kiggede nysgerrigt rundt, men da jeg kiggede på Liam igen så han lidt nervøs ud. ”Liam, er der noget du ikke fortæller mig?” Han rettede sin opmærksomhed mod mig og rystede på hovedet. Jeg ignorerede det og kiggede rundt igen. Og der var han. Han stod sammen med en blondt køn pige, jeg kunne dog ikke se hvem. Hun vendte sig lidt og jeg så hurtig hvem det var. Det var Perrie. Perrie som i hans eks forlovede. Hun stod rimelig tæt på ham, og havde lagt sin hånd på hans arm. Jeg kunne tydeligt se hun flirtede med ham.

”Liam, er det Perrie?” Jeg ønskede inderligt han sagde nej, men han nikkede. Jeg vidste det. Selvfølgelig irriterede det mig lidt, men jeg kunne ikke forbyde ham at se hende. De var forlovet og det kan jeg ikke ændre. Jeg skulle bare bide det i mig. Jeg begyndte derfor at bevæge mig hen mod dem.

"Evelyn, er du sikker på det er en god ide?" Liam havde taget fat i min arm og stoppet min gang. Jeg trådte hen til Liam igen. "Jeg vil bare sige hej." Jeg smækkede et smil op og jeg kunne høre Liam sukke. Lidt efter var jeg igen på vej hen til dem. 

”Hej, jeg tror ikke vi officielt har mødt hinanden. Mit navn er Evelyn.” Jeg afbrød Zayn midt i hans sætning og rakte min hånd frem mod Perrie. Hun tog tøvende imod den, og jeg kunne lige nå at skimte et hadefuldt blik. Hvad var hendes problem? Hende og Zayn var ikke sammen mere.

”Perrie.” Hun gjorde alt for at virke sød, og da jeg kiggede over på Zayn havde han ikke lagt mærke til hendes blik. Jeg blev lidt frustreret af det.

”Nå, jeg vil finde Harry. Ses vi senere?” Jeg kiggede på Zayn der nikkede, og han kyssede mig hurtigt. Han lagde sin hånd på min kind og udviklede det lidt. Jeg kunne mærke en blitz, men det gjorde mig ikke spor. Zayn var min kæreste. Jeg trak mig, smilede til Perrie og gik hen for at finde Harry,

Resten af aftenen så jeg ikke meget til Zayn eller Perrie. Jeg gik og snakkede med Harry, og jeg mødte endda Justin Bieber, Selena Gomez og Lily Collins. Så de havde været selskab nok for mig den aften.

Da vi kom hjem var det som om der var et eller andet i luften. Jeg var gået ud på badeværelset for at fjerne makeup og få håret ned, mens Zayn var gået ind i sengen. Han havde selvfølgelig smidt sit tøj, men han havde bare lagt sig under dynen. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle tage det, så jeg lagde mig bare ned ved siden af. Men efter 5 minutter vendte han sig.

”Var det en hyggelig aften?” Han havde lagt sig på siden og hans hånd støttede hans hoved. Han så altid så charmerende ud - selv når han var helt vild træt.

”Ja, jeg lærte nogle nye mennesker at kende. Fik du snakket med Perrie?” På en måde vidste jeg godt det var et ømt punkt for Zayn, og jeg havde slet ikke lyst til at forhøre ham, men jeg kunne ikke lade vær.

”Ja. Det var faktisk lidt rart. Jeg har ikke rigtig snakket med hende siden vi gik fra hinanden og det var ret nok lige at vide vi begge havde det godt.” Jeg sendte ham en smil og lænede mig ind mod ham. Jeg var stolt af ham. Stolt over hvordan han tacklede det hele. Stolt over han var min.

Men alligevel kunne jeg ikke ryste tanken af, at Perrie var ude på et eller andet.

Bum, hva? Der kom Perrie med ind. Jeg underskylder for de mulige fejl i teksten.

Synes da også lige i skal se hvilken kjole Evelyn havde på, og hvordan hendes hår sad:



Værsgoooo,

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...