Dreams and disasters: HDIYL 2 I A One Direction fan fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2016
  • Status: Igang
Evelyn havde troet alt ville være perfekt fra det øjeblik hun sagde ja til Zayn, og det gjorde det også til at starte med. Vi befinder os nu i julen 2014, og tingene er stadig gode mellem Evelyn og Zayn - udover Zayn har fået kontakt til Perrie igen. Evelyn accepter det selvfølgelig, men alligevel kan hun ikke ryste følelsen af at Perrie ønsker at splitte dem og få Zayn helt for sig selv. Ting sker af en grund, og folk tester hinanden hele tiden. Følg med i 2'eren af 'How deep is your love'.

26Likes
8Kommentarer
3568Visninger
AA

5. Bradford.

I wanna love like you made me feel

When we were eighteen

Evelyns synsvinkel

Lyden af en høj alarm var hvad der vækkede mig denne morgen. Jeg tog søvnigt fat i min mobil og tændte den. Jeg var dog hurtig til at ligge den med igen på grund af lysstyrken. Jeg gjorde det altid. Jeg tog mig sammen og tændte den igen. 09:02. Jeg lagde den ned igen og vendte mig rundt. Zayn sov stadig trods den høje alarm.

”Zayn?” mumlede jeg træt og prikkede lidt til ham. Han kom med en lille ’mh’ lyd og vendte ryggen til mig. Han var virkelig ikke et morgenmenneske. ”Zayn?” Denne gang lød min stemme lidt mere frisk, og jeg følte mig skam også mere vågen. Da han ikke reagerede på det, blev jeg nødt til at gøre noget ved det. Jeg tog derfor min finger, stak den ind i min mund, for derefter at stikke fingeren i øret på ham. Han farede op og hen over mig.

”Igen Evelyn?” Det var sådan jeg plejede at vække Zayn når han ikke vågnede af alarmen. Den blev aldrig for gammel.

”Du kan bare lære at vågne gamle.” Jeg fniste lidt og han hoppede ned af mig. Han lagde sig helt ned og vendte igen ryggen til mig.

”Zaaaaayn?” Jeg trak hans navn ud og kravlede op på ham. Han smilte charmerende til mig og trak mit ansigt ned til hans. Han kyssede mig blidt, samtidig med han kærtegnede min kind.

”Godmorgen.” mumlede han så og smed mig ned i sengen. Det udløste et meget højt grin og Zayn rejste sig. Han vandrede hen, tog noget tøj og gik ud af døren - sikkert for at gå i bad.

”Zayn, husk vi snart køre.” Grunden til vi på en fredag havde alarm til var, fordi vi skulle hjem til mine forældre i Bradford - vores dejlige hjemby. Vi havde aftalt at være der til lørdag nu når Zayn havde fri. Jeg rejste mig for sengen og fandt vores kufferter frem. Vi havde pakket i går så vi ikke behøvede at gøre det nu. Jeg tog hurtigt noget tøj på og gik ind i vores køkken. Vi skulle køre lige om lidt så det var ikke fordi vi havde meget tid. Jeg tog et æble og ventede på Zayn.

”Så.” 5 minutter efter stod en frisk Zayn ved min side. ”Har du husket det hele babe?” Jeg nikkede og gik ud af døren.

”Har du skat?” Zayn glemte altid et eller andet, så det ville ikke undre mig hvis han også gjorde det nu. Han nikkede dog og jeg satte mig ind i bilen. Halløj til en 3 timers lang køretur.

”Er du klar til din første dag?” Mine hænder lå blidt i fars store mande hænder. Han sad på hug foran mig. Jeg nikkede stille til hans spørgsmål og han rejste sig.

”Uh, hvor er det spændende!” Min mor kom gående med en kop kaffe i den ene hånd og kameraet i den anden. Det var i dag min første dag tilbage i skolen. 6. Klasse. ”Zayn er lige på trappen skat.” Zayn, min bedste ven siden børnehaven, skulle også begynde i 6. Klasse i dag, så vi havde selvfølgelig aftalt at gå sammen. Lidt efter bankede det på døren og jeg løb hen til døren. Zayn stod fint og ventede på mig.

”Hej Evelyn.” Jeg krammede ham ligesom hver gang. ”Kom, ryk sammen. Jeg skal have et billede af det her.” Vi sukkede begge to, men stillede os fint ved siden af hinanden, så hun kunne fryse dette øjeblik, som hun sagde. Hun gjorde det hele tiden. ”Evelyn? Evelyn?"

”Evelyn!” Der blev rusket hårdt i mig og jeg åbnede straks mine øjne. ”Jeg er vågen!” Jeg kiggede forvirret rundt, og opdagede jeg stadig befandt mig i bilen, men den holdte stille.

”Vi er fremme.” Jeg kiggede over på Zayn  og så hans lettere forvirret blik. Det forandrede sig dog til et smil. Han lænede sig ind over mig, og lige idet jeg troede hans bløde læber ville ligge sig på mine, tog han sin finger og tørrede noget mundsavl væk.

Charmende Evelyn.

Jeg smilede flovt til min elskede kæreste, og vi steg ud af bilen. Det var så typisk mig. Hver gang jeg faldte i søvn i bilen endte det med jeg savlede, fordi jeg ikke lå rigtigt med hovedet. Zayn kom hen ved siden af mig med begge vores tasker. ”Hvad drømte du egentligt?” Havde jeg nu også snakket i søvne?

”Bare om 6. Klasse.” smilede jeg og gik hen til døren. Han grinte lidt, men kom så hen ved siden af mig. Selvom det var 6. Klasse havde Zayn stadig været skide charmerende.

”Evelyn! Kom her hen din bandit!” Og allerede nu begyndte festlighederne. Vi havde alle den moster, som var skide sød, men også herre pinlig.

”Moster Anna!” Jeg krammede hende hurtigt og hun kyssede min kind. ”Hvordan har i det?” Hun gav også Zayn et kærligt kram og vi bevægede os indenfor. ”Vi har det super. London er lækkert.” Vi fik smidt alle vores ting og blev taget med ind i stuen. Her befandt mine forældre sig sammen med min kusine, Skylar.

”Skylar?” Jeg havde ikke set hende i evigheder fordi hun rejste så meget rundt. Hun havde virkelig forandret sig. Hendes, ellers altid korte mørke hår, var blevet en del længere, og hun så en anelse ældre ud.

”Evelyn! Come here, girl!” Hun åbnede sine arme og jeg krammede hende hårdt. ”Sikke en steg du har fået dig.” hviskede hun til mig og jeg begyndte at le. Det var typisk Skylar at kommentere på mine fyre.

”Jeg har så meget vi skal snakke om, men det bliver senere.” Jeg gav slip på hende. ”Skylar, mød min henrivende kæreste og bedste ven, Zayn Malik.” Skylar kendte egentlig godt Zayn fra da vi var små, men det var godt nok længe siden.

”Skylar.” Zayn sendte hende et skævt smil. ”Ser dejlig ud som altid.” Okay, jeg havde måske undervurderet det. De kunne godt kende hinanden. Men det var nu rart at de kunne sammen. Imens de snakkede bevægede jeg mig over mod mine forældre. Jeg krammede dem begge hårdt, og satte mig ned ved dem.

”Hvordan er London?” Min far hældte noget te op til mig. ”Det er super skønt. Efter jeg er flyttet ind hos Zayn ser jeg en del mere af London. Jeg ser jo også de andre drenge tit, så det er ikke kedeligt.” Det havde været svært for mine forældre at lade mig flytte, men jeg havde brug for at klare sammen og lærer af mine egne fejl dengang.

”Det er dejligt at høre. Vi har været lidt bekymret for dig, eftersom vi ikke har hørt fra dig længe.” Jeg kunne godt se på min mor, hun måske følte jeg havde skubbet dem lidt til side.

”Jeg ved jeg ikke har været den bedste til at holde kontakten, det har bare været så travlt lige for tiden. Julen er lige om hjørnet, og Zayn og drengene har lige udgivet et nyt album.” De nikkede forstående. ”Jeg er bare glad for jeg kan være ved jer nu.” Jeg trak dem begge ind til mig. Det var rart at være ved mine forældre igen. ”Hvordan har i det?”

”Vi har det skønt. Selvom der ikke er det helt store at lave mere nu når du ikke er her, så klarer vi os.” Typisk min far at lave en lille joke.

”Hov, maden.” Min mor rejste sig hurtigt og min far samt moster fulgte med. Jeg vidste ikke helt hvor Skylar var blevet af, måske toilettet. Man vidste ikke altid med hende.

”Det var helt skørt at se Skylar igen.” Jeg nikkede mig hurtig enig med Zayn. Han sad på sofaen, så jeg valgte at sætte mig ned på hans skød og sno mine arme om hans nakke. Han tog derfor sine hænder kærligt om mig og rykkede mig lidt længere ind.

”Jeg elsker dig, det ved du godt ikke?” Zayns ord fik min mave til at gå amok. Jeg lænede mig ind og kyssede ham hårdt. ”Jeg elsker dig.” hviskede jeg så og kyssede ham igen. Idet vi havde trukket os fra hinanden kom Skylar ind.

”Skal vi lige snakke?” Hun pegede ind på det værelse hvor Zayn og jeg skulle overnatte. Jeg kyssede hurtigt Zayn, og lige da jeg havde rejst mig gav han mig et klask på røven. Jeg kom med en lige ’uh’ lyd, og vendte mig om. Han lod dog bare som ingenting, og jeg gik i stedet med Skylar.

”Zayn, virkelig? Jeg havde godt set det da vi var små, men jeg troede ikke havde kontakt mere efter alt det med x factor.” Vi satte os ned på sengen. For at være ærlig gad jeg ikke snakke om tiden hvor Zayn og jeg ikke havde kontakt, men jeg blev lidt nødt til det.

”Jeg stødte ind i ham en dag, og det udviklede sig bare.” Jeg smilede ved minderne om Zayn og vores forhold. Der havde været en del turbulens, men vi havde klaret det.

”Det er jeg glad for! Jeg har altid kunnet se er sammen, og det varmer mit hjerte i er sammen nu.” Jeg krammede Skylar for hendes ord. ”Nå, hvordan går det så med dig?” Jeg tog fat i mit hår og kørte det med hænderne til den ene side.

”Det går skønt. Jeg savner dog alle rejserne. Jeg har været hjemme i 2 måneder nu, og jeg kunne godt tænke mig at komme af sted igen, men..” Hun trak den med vilje ud. Hun vidste jeg var spændt på at høre nyt. ”Jeg har mødt en.” Lige da hun havde sagt det skreg jeg. Det var ikke tit Skylar og jeg snakkede sammen, og det gjorde det endnu mere vildt at hun havde fundet en, det lignede ikke Skylar.

”Jeg troede ikke du gad det med drenge?” Jeg løftede et øjenbryn og lyttede ekstra godt med. ”Jeg ved det.” Grinede hun med røde kinder. ”Fortæl.”

Zayns synsvinkel

Evelyn og Skylar var gået ind for at snakke så jeg havde taget min telefon frem. Jeg havde hørt den sige nogle lyde tidligere, men først nu gad jeg tjekke. Både Louis, Liam og… Perrie? Perrie havde skrevet. Jeg glemte helt drenges beskeder og gik ind under Perrie.

’Tak for snakken her den anden dag, det var rart. Skal vi snart finde en dag? X Perrie.’

Hvordan ville hun have jeg skulle reagere? Jeg vidste godt, inderst inde, at det ville såre Evelyns følelser hvis jeg svarede ja, men Perrie og jeg havde en fortid. Det kunne jeg ikke ignorere. Jeg skrev derfor en besked tilbage.

’Selv tak. Det kan vi sagtens – Zayn.'

Efter jeg havde sendt den, fortrød jeg lidt. Og så alligevel ikke. Perrie fortjente ikke jeg behandlede hende lort. Vi kunne sagtens være venner. Jeg gik ud af vores samtale og trykkede på Liams navn.

Hvordan går det? Jeg ved alt det med Perrie går dig på, men du skal vide at hvis du har brug for det, så kom forbi eller ring – Liam.’

Det var typisk Liam at være så hjælpsom.

Tusind tak Liam, det sætter jeg pris på. Er hjemme ved Evelyns forældre. Skriver når vi kommer hjem – Zayn.”

Efter det trykkede jeg på Louis. Han havde bare sendte et meget mærkeligt billede, jeg ikke helt kunne fortolke. Jeg grinte bare af det og gemte billedet. Det kunne være sjovt at se senere hen.

”Skal du med?” Evelyn var kommet tilbage. Jeg kiggede forvirrende på hende. ”Vi skal ud og gå.” Jeg havde været så optaget af min mobil jeg ikke havde hørt efter, ups. Jeg lagde min mobil væk, og tog imod hendes hånd.

Evelyns synsvinkel

Vi havde lige spist et lækkert, men stort måltid, og jeg ønskede egentlig bare at gå i seng. Det havde været en lang dag. Mine forældre havde slæbt os med ud og vi havde været i det meste af Bradford. Det var nu rart nok at se det hele igen, men jeg var træt.

”Alt jeg vil lige nu er at gå i seng.” Kom det fra Zayn. Det føltes virkelig som om drengen kunne læse mine tanker nogle gange. ”Så lad os.” Vi gjorde hurtigt klar, og uden at sige godnat til de andre lagde vi os i min gamle, lille seng. Jeg lagde mig helt ind til Zayn og han lagde en beskyttende arm om mig. Vi lå lidt stille, helt uden af sige noget. Jeg troede helt han var faldet i søvn.

”Zayn?” hviskede jeg. Jeg lå helt stille og ventede på et svar. ”Mmh.” kom det så fra ham. ”Vil du ikke synge en sang for mig?” Han åbnede sine øjne og kiggede dybt i mine. Han nikkede.

 

I got a heart, and I got a soul,

Believe me, I will use them both

We made a start, be it a false one I know

Baby, I don't want to feel alone

 

So kiss me where I lay down

My hands pressed to your cheeks

A long way from the playground

 

I have loved you since we were eighteen

Long before we both thought the same thing

To be loved and to be in love

All I can do is say that these arms were made for holding you

I wanna love like you made me feel

When we were eighteen

 

Og til lyden af min kærestes stemme lukkede jeg mine øjne, og faldte i søvn. 

Jeg ved jeg har været dårlig til at opdatere, men har haft meget travlt med gymnasiet. Her er dog et lille kapitel. Jeg ved det ikke er særlig spændende, men det bliver det. Tak fordi i er så tålmodige, og undskyld fejlene i teksten.

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...