Forbudt forelskelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2015
  • Status: Færdig
Elena og Damon er medlem af et hemmeligt program, et program der vedrører særlige mennesker med forstærkede evner. Elena er en af programmets Loup Garou's (lycans, varulve), Damon er en af vampyrerne. De mødes i en del af byen der hedder Iknimaya, hvor det kun er de ekstremt kloge der holder til. Damon og Elena må holde hemmeligheder for hinanden om deres specielle evne, til krigen bryder ud og deres klaner bliver deres værste fjende.

0Likes
5Kommentarer
1020Visninger
AA

13. Nybegynder

***Elena***

 

Første dag i skolen, jeg glæder mig. Først op på rektors kontor for at få mine papirer, så til møde med alle skolens elever, i "værkstedet". Dylan har sagt at han følger mig i skole, følger mig rundt den første dag. Han har endda sagt at han vil køre mig frem og tilbage mellem skolen og vores hus, i hans flotte Chevrolet Impala fra 1967. Samuel har advaret mig om pigerne, de kan være nogle rigtige hekse hvis de føler sig overset. 

 

Skolen er meget større end jeg havde forestillet mig, de store rum og de lange korridorer fylder mere end jeg havde forestillet mig. Der er kun en klasse på skolen, vi er 11 elever. Oppe på inspektørens kontor, hang der en lang række billeder. Da jeg så et billede af mig, mine brødre og min far gik det op for mig, det er loup garou ledernes stamtræ. Dylan kiggede over på rektor, han sagde "har eleverne fået at vide at Elena LaFonte, starter her i dag?". Rektor sagde "de ved at der starter en ny pige her i dag, de ved at hun bor i LaFonte Residence, men hendes navn kender de ikke. Hvis Elena er med på det, så vil jeg gerne ligge hendes falske registreringspapirer ind i vores computer, sådan lærerne kun kender hende under navnet Spanish Rose". Jeg sagde "rektor Harmony, jeg vil starte som pigen jeg nu engang er, de andre på skolen må sværge troskab og at de vil holde mund med min rigtige identitet, hvis ikke de gør det må, de dø i en god sags tjeneste".

 

Første time, alle drengene kigger på mig, alle pigerne sidder og bagtaler mig. Læreren kommer 5 minutter forsent, han kigger Dylan og mig i øjnene og siger "elever det er blevet en nødvendighed at i sværger at i ikke vil fortælle nogen om vores nye elev, hun skal bruges til at infiltrere vampyrernes hovedsæde. Enhver som ikke er rede til at sværge at i ikke vil plapre løs om hendes identitet, vil blive dræbt. Sværg på jeres liv at ikke vil fortælle jeres familier, venner eller nogen andre om Elena, finder vi ud af det vil i og alle dem i har sagt det til blive dræbt. Men i hvert fald byd hjerteligt velkommen til Elena LaFonte, har du noget du gerne vil sige Elena?"

 

Jeg rejste mig og sagde "tak DenJen, først vil jeg gerne have at vide om i vil være til at stole på når planen bliver iværksat. Derefter vil jeg gerne have jer til at behandle mig som enhver anden pige, nok er min far jeres leder og min bror jeres tronarving og min anden bror vores bøddel, men jeg vil ikke være Elena LaFonte loup garou'ernes prinsesse her. Dylan vil tage jer ud en efter en, i får hver 15 minutter med ham, hvor i må sværge at I ikke vil røbe min hemmelighed og få en privat snak med ham. Hvis i ser mig et andet sted end her på skolen, skal i kalde mig Spanish Rose, det er min hemmelige identitet udenfor hovedsædedet og her på skolen, det var alt". 

 

I anden time havde vi moderne mordmetoder, en af pigerne, hende der hedder Elsa Bray, sagde "fru lærer, hvorfor behøves vi at have denne kælling med i timen, hun tror hun er bedre end alle os andre, bare fordi hun er af loup garou's leder familie". Karyn, Melina og Elise sad og grinte helt vildt, Dylan skulle til at rejse sig op. Inden han fik rejst sig sagde jeg "Dylan, hun prøver bare at få sig selv op på en højere hest. Har du ikke lagt mærke til drengene, de kigger over på os, ikke på hende. Desuden hvis min bror slår det ned på dag 1, på dag 10 vil det være meget værre". 

 

I spisefrikvarteret sad Dylan og jeg ude på plænen, drengene kom hen og spurgte om de måtte sidde ved os. Dylan sagde "Elena det her er Wendell Smith og hans fire venner Bryan McCallister, Lance Augustine, Lionel Abernathy og Troy Winter, sønnerne af rådet". Jeg sagde "Dylan, de kan nok godt få tungen på gled længe nok til at præsentere sig selv, jeg tror ikke de behøver dig til at sige deres navn". Lance satte sig ned på springvandets kant, de andre drenge fulgte hans eksempel. 

 

På vej hen til næste time kom Bryan hen for at snakke, han sagde "Elena du skal ikke tage dig af Elsa og hendes slæng, de tror de er seje fordi de alle har været i seng med Zane. Ham skal du holde dig fra Elena, i rådet har der været snak om at få ham i eksil. Han og Mia har et hemmeligt forhold, i hvert fald så hemmeligt at rektor Harmony ikke har opdaget det. Det er forbudt både her på skolen og udenfor skolen at se en vampyr, medmindre man får direkte ordre fra Leonardo eller selve rådet. Rådet har informeret mig om din familie's plan, er I sikre på at denne Damon er den rette til jobbet?". Dylan sagde "det er kun takket være Damon at Elena har overlevet så længe, Sarah fik hele hans familie myrdet så han er villig til at gøre hvad der skal til for at dræbe Sarah og endnu mere for at holde min søster i sikkerhed. Damon vil hellere dø, end at lade min søster komme noget til. Der findes ikke en der er bedre til at få Elena ind i varmen hos de store forsamlinger, end netop vampyrernes tronarving".

 

Dylan gik ned for enden af det store rum, der udgjorde hallen. Han råbte "Zane har givet mig ansvaret for jeres træning i dag, jeg synes I skal lære at holde kontrollen når i står overfor en vampyr. Elena du må forvandle dig først, du skal gå hen til hans hoved snuse tæt ved hans strube og gå væk igen. Derefter gør i andre det også, de som forsøger at bide ham, vil selv blive bidt i nakken og bliver slæbt væk fra skolens område, den som bliver slæbt væk er så dømt til at leve som fredløs hvor ingen loup garou familie må tage dig ind, og vampyrerne har fri lejlighed til at dræbe dig hvor det går ustraffet hen. Er det forstået så gå i gang".

 

Jeg forvandlede mig og gik hen til ham, jeg følte at jeg havde set ham før. På undergrundsstationen, han var en af medpassagerene, han var løbet hen og havde hjulpet Damon med at dække for mig. Jeg stak snuden ned og blev vred, men da jeg så tænkte på hvad Damon ville sige, han er jo en af hans gode venner. Jeg stod over det lille hul, han så brutalt var blevet skubbet ned i, og knurrede over imod min egen bror. Han forvandlede sig, han ville slås for at få mig til at fjerne mig. De andre i klassen kiggede på mig og min bror, jeg opdagede hvorfor. Dylan havde ikke opdaget mine øjne, de havde konstant farve, gul med en lille rød ring omkring. Lance råbte "Dylan hun er blevet forvandlet med vampyrblod i kroppen, hun er en hybrid, du kan ikke slå hende". Dylan blev ved med at trænge sig tættere på Nigel og mig, han sprang imod os. 

 

Jeg  bed mig fast i Dylan's nakkeskind, imens mine kløer rev ham ned af siden. Elsa ville være med, jeg angreb hende ved kort at slippe Dylan, kun for at slå ham gentagne gange i hovedet med halen. Jeg fik bidt Elsa så hårdt at blodet stod ud, det blev mørkt i hendes hud omkring såret. Hun forvandlede sig tilbage og bad drengende om at hente hende, men ingen bevægede sig en tomme. Dylan stod stadig og stirrede ondt på mig, men hans udtryk mildnedes. Dylan gik ligeså stille hen til mig, jeg havde regnet den ud. Han ville vælte mig, så snart han kom tæt på, og jeg lod ham. Men ligesom jeg altid gjorde med Boone endte han nederst, jeg trak mine læber væk og og viste tænder, jeg snerrede af min egen storebror. Han trak sig væk, og vendte sig samtidig. Han forvandlede sig først, da han var ovre ved drengene. Han sagde "drenge ikke leg med den piges følelser, forstået?", alt de kunne var at nikke.

 

Jeg tog fat i Nigel's kæder, han stirrede på mig. Jeg trak ham ligeså stille op, i hans skjortekrave. Jeg fik ham ligeså stille ud fra skolen, jeg fik ham bakset ind i Impalaen og gik derefter ind på skolen igen. Jeg sagde "Dylan, jeg skal bruge nøglerne", han kiggede over på mig før han kort rystede på hovedet. Jeg gik helt hen til ham, kiggede ham i øjnene og sagde "Dylan, Nigel er en dødemager, en af dem tættest på Sarah. Hvis han dør vil hun fatte mistanke og Damon skal altså ikke miste flere, Nigel er en af Damon's bedste venner, hvis ikke vi havde været sammen den dag var jeg blevet slået ihjel. Nigel kender til min hemmelige identitet, han fortalte den ikke videre, fordi Damon bad ham om det. Hvis vi slår ham ihjel, eller bare skader ham det mindste, kan vi ligeså godt vinke farvel til vores samarbejde med ham". Dylan sagde "så tag da de forbandede nøgler, men du må stå til ansvar i aften", jeg sagde "uhhh jeg er så bange, du er bare træt af at du tabte en fair kamp imod din nybegynderlillesøster".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...