Forbudt forelskelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2015
  • Status: Færdig
Elena og Damon er medlem af et hemmeligt program, et program der vedrører særlige mennesker med forstærkede evner. Elena er en af programmets Loup Garou's (lycans, varulve), Damon er en af vampyrerne. De mødes i en del af byen der hedder Iknimaya, hvor det kun er de ekstremt kloge der holder til. Damon og Elena må holde hemmeligheder for hinanden om deres specielle evne, til krigen bryder ud og deres klaner bliver deres værste fjende.

0Likes
5Kommentarer
1037Visninger
AA

12. Noget nyt

***Damon***

 

Hvor fanden er Elena, udsigtspunktet der var på billedet står jeg på, men der er ingen Elena her. Jeg kan høre hendes åndedræt, men hun er ikke i syne. Hendes åndedræt er så svagt, jeg må altså finde hende.Hun kan ikke være alene når hun er så svag, hun må ikke. Om jeg så bliver slagtet levende ved at sørge for at hun overlever, så må jeg jo blive til ulveføde. Min mobil i lommen ringede, det var hende. Hun sagde "Damon, Boone smed mig ned i grøften ved siden af søen. Jeg kan se dig, du ser forresten ret godt ud med den baggrund", hun lagde ikke røret på. En busk bevæger sig, nede ved den lille sump. Et lille hoved kommer til syne, men det varer ikke længe før hovedet er adskilt fra kroppen. Hunden, en dalmatiner, lå halshugget, hovedet blev kastet op imod mig. I mine tanker vidste jeg at det måtte være Elena, men i mit hjerte vidste jeg at det var Wendy der var dernede ved hende.

 

Det betød at Elena var lige i nærheden, og det betød at Samuel og Dylan er i nærheden også. Der kom en ulv, der kom to. Elena's åndedræt er næsten helt stoppet, Wendy må være ved at kvæle hende. Oppe fra en af bakkerne lød der et højt brag, der er nogen der skyder efter Elena. Der er ingen at se deroppe fra, men jeg kan høre åndedrættet. Det må være endnu en af de udvalgte, endnu en af dem med særlige evner. Jeg har mødt en med disse evner før, Det var sommeren år 2070, for 4 år siden...

 

***uddrag fra dagbog år 2070***

 

"I skal lære alle farefarverne til imorgen, og Damon du skal passe ekstra meget på dig selv. Du er vores tronfølger og derfor et meget stort mål for mordforsøg, James jeg foreslår dig at følge ham rundt indtil mørket falder på, hans dagslysring er ude af funktion i øjeblikket. Logan du skal være opmærksom på faredannelser i nærheden af Damon og Wendy du skal overvåge Damon's adfærd, sådan du kan lære nogle manere, man skulle jo tro at du var et simpelt dyr, en loup garou" Miss Laura uddelegerede ordre til de fleste i forsvarsklassen. Jeg er den yngste, med mine 19 år. Så kommer Logan med hans 236 år, James med hans 241 år og Wendy med hendes 258 år. Der er også tre andre i vores klasse men de er omløbere, mest fordi de ville gå i klasse med vores tids mest lækre vampyrpige, Wendy. Men skulle Miss Laura lige få alle de andre til at kigge på mig, Wendy kiggede på mig som om jeg var et stykke kød. Bare fordi jeg er tronarving til de store forsamlinger, vil jeg nu altså helst ikke have så meget opmærksomhed. Bare fordi jeg bor i den gamle Skyfall Lodge, som er blevet flyttet hertil fra Skotland. 

Den gamle villa, der her er tapet til det beskedne pergament. Er min familie's villa, Sarah's. Jeg står som arving, i tilfælde af noget skulle ske hende, men hvad skulle lige ske hende hun har overlevet flere hundrede år. Uden en forbandet dagslysring, har hun overlevet skide længe. Jeg ved at hun aldrig har været forelsket, for hun fortærer stadig de unge smukke pigers sjæl. Folk de ved at hun er en vampyr, alle ved det. De unge piger flygter når de ser en af de udvalgte, alle ved at de er kun udvalgt til en ting, at stjæle de unge og smukkes sjæle, opbevare dem i en smukt udsmykket platinkiste. En af disse udvalgte sneg sig ind på os bagfra, ingen af mine "vagter/observanter" opdagede ham før det var for sent. Han stod lige foran os, han kom bogstaveligt talt ud af det blå. Han væltede mig og forsøgte at tage min sjæl, før jeg ved af det havde jeg min hånd omkring hans hjerte, og rev det ud.


***Uddrag slut***

 

Spørgsmålet er, hvordan skal jeg finde ham eller hende. Jeg forfølger langsomt åndedrættet, indtil jeg høre Dylan's stemme. Han råbte "Damon stop den kælling til Wendy, vi stopper vores lille forfølger. Du får lov til at overleve, indtil Spanish er klar til at tage beslutningen hvorvidt du skal leve eller dø". Jeg råbte "Dylan, gå efter hjertet, det er den eneste kendte måde at dræbe en sløringsvampyr. Pas godt på, det er en af dem Sarah har faderbånd på, de vil gøre alt hvad hun siger". Sarah vil nok også vide at det er mig der har fortalt dem måden at dræbe en sløringsvampyr, jeg er den eneste der nogensinde har fundet en. 

 

Henne i sumpen står Wendy bøjet over Elena, hun har en kniv i hånden. Kniven er en af dem som siges at kunne tage livet af alt og alle, alle undtagen stærke loup garou's. Elena har ikke udløst forbandelsen endnu, men hendes familie er de stærkeste loup garou's der har været siden Napoleonskrigene. Risikoen vil jeg ikke løbe, men da jeg når ned til sumpen ligger Wendy på jorden. Rædslen står tegnet i ansigtet på Wendy, imens Elena langsomt bider igennem huden. Jeg kan se at der er noget der vokser inde i munden på Elena, snart ser jeg det som mange vampyrer frygter. Tænderne, to af dem er nok 13 centimeter, der trænger igennem Wendy's lyse hud, det syn tror jeg aldrig vil slippe.

 

Da Elena vendte blikket imod mig, så hun mig alligevel ikke. Hun stirrede tomt frem for sig, og hendes øjne havde ændret farve. Hendes ellers så brune øjne er gule. Hendes hår har endda også ændret farve, fra mørkebrun til kulsort. Hun kigger på mig med store øjne, før hun slår blikket ned og går i panik. Elena står og forsøger at tørre blodet af hendes beskidte fingre, jeg går ned til hende. Hun trækker sig tilbage fra mig, først nu opdager jeg problemet. Hun kan høre mit blod pumpe, hun har ikke lært at tilbageholde trangen. Hun ligger et billede i hånden på mig, før hun forsvinder med sine to brødre i hælene.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...