Helvedet i Brooklyns gader

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Færdig
Emma skal på ferie med hendes forældre og storesøster til England, i området, Brooklyn. Her skal de bo på et fem stjernet hotel, men da de ankommer er hotellet et HELT anerledes end på nettet. Værelserne ligner noget for en konge og dronning og arbejderne er så perfekte at det ser ud som på film! En aften får Emma denne besked fra tjeneren André... Men hvad står der i det? Hvad vil han med hende? Og hvad er det for noget vrøvl med, at hun er adopteret?

2Likes
9Kommentarer
177Visninger
AA

2. Mødet bag hotellet

Jeg går ud af hoved indgangen, som også er poleret i en masse guld. Da jeg når om bag ved, er der selvfølgelig ikke nogen tjener eller ham som jeg tror, der har skrevet den lille lap. 

,,Ehmm... Halloo? Er her nogen?'', jeg kigger lidt rundt. Det er allerede mørkt og koldt. Dumt at jeg ikke tog min jakke på, men jeg skulle jo 'også bare liiiiige ud og gå en lille tur på hotellet', som jeg sagde til far. 

,,Stop.. Jeg synes altså ikke det her er sjovt, Elina. Jeg fryser og ryster! Hvis det er dig, så kom frem nu. Ellers går jeg ind til mor og far.'', jeg kigger rundt og håber egentlig at det er Elina, som har skrevet den lap. Men hvorfor skulle hun overhovedet gør det? Godt nok er vi søstre af blod, men gode venner.. Det er vi ikke. 

Jeg går lidt rundt omme bag ved. En masse containere står op af hotellet mur og en fæl lugt af muggent mad og kød strømmer op fra dem. Lidt efter jeg har stået og kigget rundt går døren op henne ved muren ind til hotellet. Det er ham. Han lunter hen til mig og undskylder hele vejen fra døren og nok omkring 15 meter hen til mig. Jeg nikker og siger, at det ikke gør noget. Mine læber er helt lilla og jeg ryster rigtig meget. Han ligger en arm om min skulder, så hans for store frakke i grå uld, går ned over mine skuldre. Han er meget høj i forhold til mig og smiler da jeg ånder ud, så der kommer en lille hvid sky foran min mund. 

,,Har du lyst til at gå en tur rundt i kvarteret?'', han kigger ned på mig og hans mega dejlige ansigt er meget tæt på mit, da jeg nikker og undrer mig lidt over at han er så god til dansk. Han tager sin jakke helt af og ligger den om mine skuldre, for at være en gentleman. Jeg kigger op på ham og han ligner bestemt ikke en der fryser. Tværtimod, men det er jo minusgrader?  

Han begynder at gå, stadig med en arm om mine skuldre. Vi går bare og nyder hinandens nærhed. Vi går rundt om en bar ved navn Hollis. Jeg kigger lige op på hans smukke, brune ansigt med de mest følsomme øjne. Jeg føler mig helt tilpas, ved at gå her ved siden af ham. Det føles som om vi aldrig har været adskilt. Vi er bare det perfekte match.. Men han er så smuk og jeg er bare den normale pige, fra Danmark.  

Han stopper brat op og flytter straks armen fra min skulder op til hans ører. 

,,Hvad sker der André!'', jeg falder ned ved hans side og kigger ham dybt i øjnene. Det er som om han hører en lyd, som jeg ikke kan høre. Han skriger og vrider sig af smerte. Jeg flytter min hånd op til hans hånd, for at passe på ham. Vise ham, at jeg vil passe på ham og være der for ham. Lidt efter er alt sort. 

Jeg flyver rundt på en sky. Alt er sort. Kragerne skriger og flyver baskene, voldsomme rundt om mig. De holder mig oppe. Er jeg ved at dø? Hvad med André? 

Jeg spytter noget vand op, som jeg har fået kastet i hovedet. Mine øjne svier og jeg skriger af smerte. André ligger og stønner lidt væk fra mig, men jeg kan ikke åbne mine øjne på grund af smerten. To stærke hænder tager i mine skuldre og slæber mig hen over noget ru gulv. Jeg skriger igen, fordi det skraber huden af mine ben og hæle. Jeg er helt slap og har absolut ingen kræfter at stå igennem med. Hænderne slipper mig med et snuptag og lidt efter lyder en stemme på dansk: 

,,Pas nu på. Vi skal bruge dem. JEG SIGER: vi skal bruge dem!'', en vred og skinger kvinde stemme lyder. Jeg tvinger mig selv til at åbne øjnene. Det jeg ser vil jeg aldrig glemme. Jeg er under vandet. André flyder rundt, kvinden flyder også rundt. Et par kraftige ben hiver mig op over vandet og jeg gisper og hoster vand op. Mine lunger brænder vildt meget og jeg støtter mig til den store krop, som lige har hevet mig op af vandet. 

,,Hun er næsten død. Vi skal have hende i sikkerhed. Der kommer snart mere vand. MERE VAND SIGER JEG!'', det er en mandestemme der er ivrig efter at få mig i sikkerhed. Han løfter mig op, som var jeg lige blevet gift og skulle ind i vores hus. Jeg lukker øjnene og tænker på mor, far og Elina, som stadig er på vores hotel. I sikkerhed. 

Manden prikker til mig og siger at jeg må holde mig vågen. Jeg kæmper en brag kamp for mine søvnige øjne og trætte krop. Hvad er det, der er sket? Jeg smug kigger lige ud. Himlen er kulsort, ingen stjerner, ingenting. Verden er ny. Jeg kigger op på manden der bærer mig. Han er omkring midt i 20'erne, meget muskuløs, blond hår og helt røde øjne efter alt det saltvand han går i. Vandet går ham til midt på knæene. Det må være hårdt, for der er god strøm i vandet. Jeg spørger mumlende, hvad han hedder.

,,Jeg hedder Johan. Hvad hedder du?'', han holder en pause og kigger ned på mig. Han har nogle smukke brune øjne. Jeg svarer at jeg hedder Emma, men at han bare kan kalde mig Em. 

,,Hva...'', jeg stopper mig selv i at spørge, hvad det er, der er sket. Jeg kigger i stedet lidt rundt og får øje på en fyr, lignende André. Jeg sparker ud til alle sider og kæmper for at komme ned fra Johan. Han strammer grebet og går hårdere til.

,,Hvad er du ude på tøs!? Jeg hjælper dig! I sikkerhed!'', han går alt hvad han kan og får også øje på den unge dreng, som flyder på et træ. 

,,HEY knægt! Kom herover hvis du er i live!'', råber Johan. Drengen vender sig om mod os og padler af alt kræft hen imod os. 

,,Ja! Ja! Jeg er i live! I må hjælpe mig, jeg kan ikke finde den her pige.. Vi var bare ud og gå.. Også kommer den her mega store bølge!'', drengen padler videre og Johan går i mod ham, for at det skal gå hurtigere. Jeg tvinger mine øjne åbne igen og kigger på den sårede dreng, som bliver ved med at padle indtil Johan har fat i ham. Han ligner André på en prik, bare lidt mere muskuløs og brun. 

,,Hop af det træ der, vi tre følges, men vi har ikke plads til flere påhæng.'', Johan trasker videre og drengen følger med.

,,Hvem er pigen der?'', spørger drengen mens han små lunter for at følge med Johan.

,,Hun påstår, at hun hedder Emma, men skulle vi tro på det? Hun kan være hvem som helst.'', Johan går videre, men sænker farten så drengen kan følge med.

,,Vi går hen på hotellet derovre og så ned i kælderen.'', Johan skifter retning og går sidelæns i strømmen. Drengen svarer, at han arbejder derinde og at han har nøglerne på sig. Jeg falder ind i søvnen og sover bare indtil vi kommer frem hvor de vækker mig.

LÆS NÆSTE KAPITEL :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...