Helvedet i Brooklyns gader

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Færdig
Emma skal på ferie med hendes forældre og storesøster til England, i området, Brooklyn. Her skal de bo på et fem stjernet hotel, men da de ankommer er hotellet et HELT anerledes end på nettet. Værelserne ligner noget for en konge og dronning og arbejderne er så perfekte at det ser ud som på film! En aften får Emma denne besked fra tjeneren André... Men hvad står der i det? Hvad vil han med hende? Og hvad er det for noget vrøvl med, at hun er adopteret?

2Likes
9Kommentarer
181Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Jeg vågner først op, da den unge dreng står bøjet ned over mig. Han har en hånd på hver skulder af mig og hjælper mig langsomt op at sidde. Jeg har voldsomt ondt i ryggen og i mine ben. Mit hoved dunker om kamp med mit hjerte. 

,,Er du vågen?'', han holder en arm om skulderen på mig, da han sætter sig ned ved siden af mig. Støttende. Jeg nikker lidt omtåget og ser hvor jeg er henne. 

På vores hotel, dog er det lidt fugtigt på gulvet og koldt, men bedre end der vi var for blot et sekund siden, føler jeg. 

Johan kommer ind med et gevær i hånden og en økse i den anden. Han rækker drengen øksen og de går lidt væk fra mig. Jeg kan blot høre, at de snakker om, at der ikke er mange våben tilbage, kun køkkenknive, men de måler sig ikke til det vi er oppe imod. 

Drengen kommer over til mig, sætter sig lidt genert på det tæppe der er blevet lagt under mig. Jeg rejser mig og går op til min mor, far og Elinas værelse, men finder det absolut tomt. Ikke en lyd at hente. Det eneste jeg finder, er vores kufferter og tasker, som er tømt og lagt ind i skabe og skuffer. 

To hænder ligger sig om min talje og jeg får kuldegysninger ned af ryggen. Fingrene er så kolde og bestemte. Jeg kigger ned på mine fødder og venter på at personen siger noget, men ikke en lyd kommer frem. Nervøsiteten spreder sig i min krop og jeg spænder alle mine muskler, parat til det værste der kan ske. Lige nu. En latter bryder i gennem og det smukkeste ansigt jeg nogensinde har set, kommer frem. Hvid skjorte med sorte knapper, sorte jeans og perfekt snørede sko. Han har krøllet rødblond hår og smiler med de perfekte hvide tænder til mig. Han griner en nervøs latter og vender sig om, som om han har en taske bag sig.

Da han vender sig om igen, kommer den fineste sorte kjole frem i hans blege, kolde og bestemte fingre. Han rækker den frem til mig, uden at fjerne sit blik  fra mine øjne. Hans øjne er guldige og har en rolig og varm måde, at se på mig på. Han rykker kjolen tættere på mig og vender sig om igen, for at lave sit trick med at trylle tøj frem. Denne gang er det et par nylonstrømper som stadig er i pakken. Jeg tager i mod det og er på vej hen mod mit toilet, da han med et mini-sekund står foran mig igen. Han ryster bare på hovedet og viser mig vej ud på gangen. Det bliver rart at komme i noget tørt tøj, tænker jeg, mens vi går hen imod personale badeværelset. Her er bare hvidt og ikke guld, som på mit. Han lukker døren efter sig og jeg låser den. 

Efter jeg har skiftet tøj, til noget tørt, låser jeg døren op og går ud.

Han har stået og ventet på mig i nok ti minutter. Han viser mig vej tilbage til Johan og drengen nedenunder, i entréen. Lidt inden vi er kommet ned stopper han op foran mig og starter en sætning:

,,Pas nu på derude, Emma. De monstre vil ikke lade jer slippe. Bliv hellere her og vær i sikkerhed med din familie. Din familie er ovenpå. I sikkerhed.'', han kigger insisterende på mig, men jeg kan ikke svigte Johan nu. Godt nok er familie blod og kød, men har man lovet noget, skal man holde det. Fyren foran mig tripper lidt og siger så:

,,Jeg går med dig. Jeg kan ikke miste dig igen, Emma!... Jeg er André... Jeg.. Jeg er udødelig.. Jeg er et af de monstre som ikke vil lade jer slippe Emma.. Men jeg elsker dig. Jeg har holdt øje med dig i dine fire liv. Siden din sjæl kom til vores planet, har jeg kigget på dig, passet på dig, men hver gang vi har fundet hinanden igen, er du skredet fra mig eller din familie. Gør nu noget fornuftigt Emma..'', Johan træder i det samme ind i fyrens synsfelt og skyder ham.

,,Lyt ikke til ham, Em. Han vil bare have dig i sin flade hånd. Din familie ligger ude i containeren uden for. Ligesom alle andre. De lavede denne undergang for jorden. Og vil du venligst fortælle mig, hvem André er?'' Johan har fat i mit overarm og river mig med hen til fyren, som er parat ved indgangen, som vi nu er på vej ud af. 

,,Emma? Er det virkelig dig?'', fyren kommer hen i mit synsfelt og nu ser jeg, at det er André. Han omfavner mig og hvisker mig i øret, at han troede, at jeg var Elina, min storesøster. Jeg krammer ham og prøver helt at kravle ind i ham. Jeg har savnet ham. Savnet at være tryg. 

,,Skal vi videre? De sataner kom jo snart!'', Johan er lidt foran da vi går og har også sit gevær parat. André og jeg går lidt bagved og kigger om der er overlevende. André fortæller hele historien med denne tornado og undergang, som har været forudset siden min familie bestilte rejsen. Netop min familie er hadet af de udødelige. Netop jeg, er den de hader mest. Kun fordi jeg er den yngste, adopteret. Mine forældre fandt mig ude foran døren juleaften og nænnede ikke det lille barn skulle dø juleaften, på deres terrasse. De tog mig til sig og fandt senere ud af, at jeg er en dobbelgænger fra 1699. Kvinden jeg er forbundet til, er død for mange år siden, men hendes kæreste ville leve med hende for evigt, og derfor tvang han en havgudinde til at lave ham udødelig og kvinden, Pearl til en dobbelgænger, hvis næste dobbelgænger ville kunne ødelægge udødeligheden, hvis personen ønskede det. Og hvis de tog på ferie her, hvor der er aller flest udødelige, ville de slippe af med mig. Netop denne jul - 16 år siden de fandt mig på deres veranda. 

Jeg får tårer i øjnene ved tanken om, at mit liv måske snart er omme og fordi at André lyder så.. Så meget at det er vigtigt, at jeg ikke dør. André vil redde mig fra de udødelige og slå pagt med dem, at de må dræbe ham istedet. Johan er meget uenig og vi fortsætter med at gå. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...