Story Behind The Tears

Den 15 årige, Elizabeth, fra Hjørring er gået igennem et hårdt liv, med en mor som er ligeglad med sine døtre. Hendes mor truer hende, og Elizabeth stikker af. Historien følger hele hendes flugt gennem Jylland og til København hvor hendes søster bor.

0Likes
2Kommentarer
87Visninger

2. Del 2.

”Jeg blev i Herning og ærlig talt ved jeg ikke hvorfor. Det var bare som om jeg var bestemt til at blive der. Som om en stemme inden i mig sagde at jeg skulle blive. Det var et held at jeg blev, ellers ville jeg ikke have mødt den person jeg mødte. Hun hedder Anne. Jeg gik en tur om aften og tilfældigvis gik jeg forbi den gyde hvor ham manden slog mig. Jeg kiggede derind, og han stod og slog løs på nogen. Jeg kiggede mig hurtigt omkring, og tog den største sten jeg kunne finde op. Jeg løb hen mod manden og slog ham, så hårdt jeg kunne, i baghovedet. Han faldt bevidstløst sammen, og nede på jorden lå Anne Brohus. Jeg hjalp hende op og jeg fik hende ud på gaden. Jeg satte hende på en bænk hvor jeg lagde min jakke under hendes hoved. Jeg satte mig på bænken og jeg lod hende sove. Hun var blå flere steder på kroppen, og jeg havde en følelse af at det var heldigt at jeg fandt hende. Det var det også. Hun er det sødeste menneske jeg kender, og jeg ved ikke hvordan jeg ville kunne leve uden hende. Siden den dag vi fandt hinanden, har hele mit liv gået den rigtige vej. Det har taget meget tid før jeg fik en smule styr på mit liv, og hun gav mig et stort skub fremad. Anne og jeg var begge på vej til København, men hun skulle bo ved hendes kæreste. Hun havde længe boet på gaden i Ålborg og vi var heldige at kunne rejse sammen.

Efter vores tid i Herning var slut tog vi længere ned sydpå, til Kolding. Jeg havde næsten brugt alle mine penge på tog rejser, mad, og andre småting. Jeg havde flere gange købt nyt tøj da mit gamle var blevet beskidt. Jeg havde enlig købt efter, hvordan det så ud og ikke, hvad det kostede som jeg skulle have gjort. Jeg havde kun fået fat i 3000 kroner. Selvom det enlig er meget, så fik jeg hurtigt brugt det. Vi overnattede i byparken under en rutsjebane, fordi der var vindstille og fredeligt. Vi besluttede os for at blive i Kolding i nogle uger, for at vi kunne skaffe nogle flere penge. De første par dage gik ret godt, men vi havde ikke fået mulighed for at skaffe penge. Vi havde, hver nat overnattet i Byparken, men en dag lagde vi os til at sove på en bænk foran kirken. Jeg knugede min taske til mig, men alligevel blev alle vores penge stjålet fra os. Vi var ude af os selv og vi vidste ikke hvad vi skulle gøre. Vi kunne prøvede nu endnu hårdere på at få fat i nogle penge, og vi kom altid tilbage til løsningen, at stjæle. Vi vidste at det nemt kunne gå galt, og vi brugte en hel uge på at planlægge det perfekte røveri. Først skulle vi finde ud af hvilket sted vi skulle røve, og til sidst valgte vi at røve Q8. Der var nok ikke så mange penge i det, men de er normalt ikke så mange medarbejdere. Vi var begge typerne som så meget Station 2 og programmer om kriminalitet, så vi vidste meget om hvordan man ikke efterlod spor. Vi fik fat i nogle vandpistoler, som lignede meget håndpistoler. Vi fik fat i nogle sorte affaldssække som vi ville tage udenover vores tøj. Vi fik også lavet nogle masker af det. Da vi endelig var klar til at gå i gang med røveriet, havde vi planlagt alt nøje. Hvordan vi skulle komme derhen, hvad vi skulle sige, hvordan vi skulle flygte. Det var den perfekte plan.

Anne og jeg kom stormende ind i butikken med vores vandpistoler peget mod medarbejderne bag kassen. Anne råbte at de skulle give os alle pengene. Jeg stod bag hende og pegede på de få kunder, som var blandt hylderne med varer. Den unge pige bag kassen åbnede kassen hurtigt, med et skræmt blik, og tog alle pengene og puttede i den taske som Anne rakte frem. Så snart alle pengene var der, stormede vi begge ud af kiosken, over den store vej, og ind i skoven overfor. Imens vi løb fik vi flået plastikposerne af, og vi fik vandpistolerne ned i tasken. Da vi var langt inde stoppede vi op og begyndte at grine. På en eller anden måde syntes vi at det var sjovt at vi havde røvet Q8.  Vi satte os på en træstamme og begyndte at tælle pengene. Der var lidt over 1000 kroner. Vi kunne nok have fået mere, men vi var tilfredse med det vi havde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...