Kvinders seksualitet - klumme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2014
  • Status: Færdig
Dette er en klumme, som jeg har skrevet i 9. klasse. Jeg fortæller om, at jeg synes, at det er irriterende, at man ser anderledes på kvinder end på mænd, når det gælder seksualiteten - at mænd er mere seksuelt frie end kvinder. Jeg fik 12 i denne opgave og håber, at den måske vil være en inspiration til nogle andre. Et lille stykke fra klummen - "Fyre kan sagtens rive op i blusen eller ned i bukserne i sjov, uden at det bliver tolket som noget seksuelt, men hvis kvinder gør det, så ved de godt, at fyrrerne med det samme vil stå og tænke: ”Hvad fanden har hun gang i?” Og efterfølgende se ned på hende." Håber ikke, at jeg er ene om denne holdning. Ha' en dejlig da' :))

3Likes
3Kommentarer
483Visninger
AA

1. Kvinders seksualitet - klumme

Kvinders seksualitet.

 

For et par uger siden sad jeg og så en video, som min veninde havde optaget, da hun var til en Miley Cyrus koncert i Forum, i København. Vi sad og så videoen, da en af vores venner kom over og råbte: ”Ludder!” Miley havde godt nok ikke meget mere tøj på, end hvis det var undertøj, men det gjorde hende da absolut ikke til en ludder. Mange unge kvindelige sangere har da ikke specielt meget tøj på, når de optræder på scenen. Ariana Grande har lige været på scenen til MTV EMA i Glasgow, hvor hun kun optrådte i en bodystocking og et par knæhøje, sorte, tætsiddende støvler. Også Jessie J, Nicki Minaj, Iggy Azalea og mange andre kvindelige sangere optræder kun let påklædte.


Denne oplevelse irriterede mig virkelig, og den fik mig til at føle, at kvinders seksualitet ses som noget, der ikke må være rå og direkte. Men så ramte et spørgsmål mig, som et lyn fra en klar himmel.


Hvorfor må mænd så gøre det? Michael Jackson tog sig ofte til skridtet under koncerter og i hans musikvideoer, og det blev jo nærmest et af hans kendetegn. Nogle fyre optræder da også i meget stramme bukser, så stramme, at der ikke har været meget overladt til fantasien. Og det er jo ikke ligefrem fordi, de ikke kan anskaffe sig et par fede boyfriend jeans. De gør det bare ikke.


De fleste fyre i boybands knapper da også tit deres skjorter ned og lader deres veltrænede sixpacks springe frem, og vi tøser æder det råt. Nogle andre iklæder sig en meget stam T-shirt, så sixpacken også kan ses lige igennem. Igen er der ikke meget, som der er overladt til fantasien.


Mange kendte fyre skriver og synger også sange om sex. Det virker næsten som om, at det er noget af det nemmeste for dem. Men hvis kvinder gør det, uh nej. Det er så forkert på alle måder. Kvinder skal bare holde sig til at synge om kærlighed.


Nogle gange, så strejfer en tanke mig, som fortæller mig, at menneskene ikke synes, at seksualiteten må være der. At vi som menneske egentlig forsøger at fornægte, at vi er seksuelle væsener. Bare fordi, at menneskene er seksuelle væsner, så gør det os jo ikke ligefrem til dyr. Det som vi bare må indse er, at seksualiteten også ligger til os, som mennesker.


Men i Mileys tilfælde, er hun måske bare træt af, at være den nuttede Disney-prinsesse og har lyst til at vise verden, hvem hun i virkeligheden er, nemlig rå, selvsikker og erotisk. Uanset grunden, så forarger det mig virkelig ikke.


Jeg har set tonsvis af statusopdateringer på Facebook fra drenge, som har skrevet, at de savner den gamle Miley Cyrus, og det har virkelig irriteret mig grænseløst. Miley var godt nok den nuttede Hannah Montana engang, men det er hun altså ikke længere, og det må vi bare indse og respektere.


Miley Cyris spillede Miley Stewart i den amerikanske tv-serie Hannah Montana. Miley levede et dobbeltliv. Hun levede, som den kæmpestore popstjerne, Hannah Montana, og som en klodset kikset teenagepige, som gik igennem alt det, som normale teenagepiger også går igennem.


Miley har ændret sig, og det ved vi alle. Men se det fra hendes side. Hun har flere gange skrevet på Twitter, at hun var træt af, at alle så på hende, som Hannah Montana fra tv-serien, da det ikke var hendes sande jeg. Hun vil gerne vise, hvem hun i virkeligheden er, men når hun så gør det, så skriver folk bare, at de savner den gamle Miley. Miley valgte at klippe hendes lange brune hår af, og farve det nu korte hår, meget lyst. Hun valgte også, at vise sine skjulte sider i sine musikvideoer. Hun fremstår derfor meget erotisk og holder sig ikke tilbage. Hun ryster røven på den moderne måde, mens hun kun står iklædt virkelig korte shorts og BH. Hun slikker sig gentagende gange om munden og piller selvsikkert på fyrrerne.


Så når folk skriver på Facebook, at de savner den gamle Miley Cyrus, så bliver jeg altså ret irriteret. Miley viser bare, hvem hun i virkeligheden er. Hun gør alt det, som de normale teenagetøser ville ønske, at de også kunne gøre uden at blive dømt som prostitueret.


Fyre kan sagtens rive op i blusen eller ned i bukserne i sjov, uden at det bliver tolket som noget seksuelt, men hvis kvinder gør det, så ved de godt, at fyrrerne med det samme vil stå og tænke: ”Hvad fanden har hun gang i?” Og efterfølgende se ned på hende.


Det jeg mener er, at vi helt generelt stadig mener, at kvinder stadig skal være tilbageholdende og uskyldige, når det gælder deres seksualitet. Derfor lægger nogle meget hurtigt mærke til, hvis kvinder er seksuelt frigjorte. Ja jeg mener, at måden som de unge kvinder optræder på, er et udtryk for frigørelse, og det synes jeg ærligt, at de skal have lov til at fortsætte med. Vi skal huske, at kvinder og mænd er lige. Så hvis mænd må være seksuelt frigjorte, så må kvinder også.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...