Universet - Essay

Jeg har skrevet et essay ud fra FSA Maj 2013 opgaven der hedder Universet. Jeg skulle besvare opgaven således ved at skrive et essay ud fra spørgsmålet "Hvad nu hvis vi ikke er alene" Vi fik 3,5 timer til at skrive den.

4Likes
0Kommentarer
525Visninger
AA

1. I én uendelighed

Menneskets intelligens er efter nogle forskeres mening den eneste intelligente måde at tænke på. Men hvad ved de overhovedet om det? Man plejer at sige at de som tror de ved alt, intet overhovedet ved.

 

Hvad nu hvis vi ikke var alene? Hvad ville vi gøre ved det? Og ville vi overhovedet gøre noget? Det er spørgsmålene som kan få mig til at tænke. Som børn sidder vi med albuerne på vindueskarmen og kigger op mod stjernerne, som om vi venter på et tegn.  Personligt sad jeg og ventede på de små, grønne marsmænd klædt i sølvpapir. Jeg sidder stadig og venter.

Men som vi nu vokser, mentalt og fysisk, lærer vi at ”uddanne” os selv. Og med det mener jeg at man selv bliver herre over sine tanker og idéer. Så handler det selvfølgelig om hvad du vælger at lære dig selv. Vil du lade din barndomsdrøm dø? Eller lade den blomstre som et kreativt ideal.

De populære Sci-Fi Hollywood film giver ikke længere mening. Vi ved nu at ”den mørke side af månen” aldrig forbliver mørk. Vi ved nu, at der ikke er liv på Mars. Fordi at det simpelthen bare er for tørt.  Det er fakta. Længere er den ikke. Men fik vi nogensinde svar på, om der er liv andre steder?

Vi ved mere om månens overflade end vi ved om havets bund. Og man plejer at sige at menneskene frygter det fremmede. Så når man nu tænker over det, frygter vi så vores egen planet? Hvis det var vores sidste udvej, tror jeg ikke at vi (som mennesker) ville tøve med at  ”flytte” planet. Det handler jo bare om teknologi og viden.

Men om man så tror på Big Bang teorien eller på at jorden blev skabt af den almægtige Herre, er jeg sådan set ligeglad med. Det eneste der ikke kan diskuteres er at vi er her nu. Og om det kan diskuteres at vi er her alene, der er for dig at bestemme. Personligt har jeg valgt, det kan diskuteres! Sammenligner vi Solens størrelse med Jordens, er vi intet. Så at kunne forestille sig et univers med menneskeheden som den eneste intelligente livsform tiltaler mig ikke. Ja, hvad blev der af at tænke kreativt og selvstændigt? Den evne mistede vi i forsøget på at lyde voksne, snakke som voksne, og opføre os som voksne. Vi prøver konstant at bevise at vi enten er, eller ikke er alene. Man siger at det er de fornuftige mennesker der tror på, at vi som mennesker er alene i dette univers.

For hvis vi virkelig er alene, hvorfor føles det så ikke sådan?

Er det muligt at vi nåede så langt i evolutionen at vi er begyndt at gå tilbage?

De sorte huller i universet opsluger alt på sin vej mens den efterlader det, der senere skal udfolde sig til en ny planet. Det ved vi, for det siger videnskabsmændene.

Men hvis de efterlader rester af planeter, mens de også skaber dem. Hvordan ved vi så at de ikke også skaber nyt liv? Svaret er enkelt. Det ved vi ikke. De kloge mennesker som sidder og tænker for os, siger også at de sorte, dystre huller destruerer alt på sin vej, men at de også efterlader noget. Noget som forhåbentligt kan skabe en ny start. Det skal vokse og udvikle sig til noget stærkere og mere kraftfuldt. Altså fra partikler til planeter. Og det synes jeg er en smuk tanke. Jeg synes at de selvstændige tanker er de smukkeste.

Med hensyn til om vi ville gøre noget ved en fremmede livsform. Ja, det er op til én selv. Vi ved med sikkerhed at NASA er i fuld gang med at identificere hvert enkel planet i vores solsystem. Men husker de at identificere for andre, og fremmede livsformer. Eller er det irrelevant? Ressourcer og penge bliver brugt i massevis til forskning af rummets hemmeligheder.

Vi søger efter svar i hvert enkelt afkrog i det store, mystiske og måske endda uendelige univers. Men til hvilken nytte? Og hvilke spørgsmål er det, de kloge mennesker så ivrigt prøver at besvare? – Det kan jeg ikke svare på.

 

Et andet spørgsmål som bliver stillet igen og igen er – Hvad nu hvis vi ikke er alene?

Det er et godt spørgsmål, for det kan jeg heller ikke besvare. I hvert fald ikke med et konkret svar. Jeg kan svare med teorier og tanker.

Men når spørgsmål som disse kan få os til at ligge søvnløse om natten. Så ved vi at de er værd at tænke på.

 

Fremmede livsformer eller ej, begge idéer er lige skræmmende.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...