It's okay too be different

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2015
  • Opdateret: 13 dec. 2015
  • Status: Igang
Alexander Miller er en 15 årige almindelig dreng. Han har en kæreste og en familie, alt er egentlig meget normal. Men det eneste problem han har er at, han i alt hemmelighed, går rundt med store følelser for skolens mest populære dreng. Han går 1 klasse over Alexander, og ved slet ikke at Alexander findes.... Eller gør han?

18Likes
11Kommentarer
3047Visninger
AA

8. Ny nabo fyr

Jeg havde bestemt mig for at gå tilbage, og det betyder faktisk det samme som og gå hjem. Det regnede stadig, men havde jeg overhovedet nogle grund til og klage over det? Nej, jeg var jo allerede gennemblødt, og havde de her underlige fjer over det hele. Når der nogle gange kom nogle kraftig vindstød, fløj de fleste fjer lige i hoved på mig. Skide irriterende.

Jeg gik ned af vores vej. Der var da´ idet mindste lidt læ for vinden, så slap jeg da for det. Jeg kunne skimte toppen af vores tag, og vores flagstang, som vi var de eneste på vejen havde et slags pynteflag oppe. De andre var sikkert bange for at vinden ville rive deres i stykker. Men det var vi åbenbart ikke, eller var det bare fordi min mor ikke havde orket og tage det ned. Sådan et flag burde jo også kunne holde til alt, slags vejr. Jeg sukkede.. selvom vejen vi boede på ikke var så lang, føltes den som om den var. Jeg ville sikkert nå og blive til en istap eller noget. Mine fingre var allerede stiv frosne, og jeg kunne dårlig nok mærke mine tær. Og det var vel på grund af det skide vand jeg fik på mig.

Jeg kom hen til vores grund. Jeg gik ind af vores lille låge, som førte hen til vores lille forhave som stadigvæk lignede noget landmanden havde pløjet. Jeg gik igennem den, og prøvede så vidt muligt i ikke at blive for mudret til. "Hey! Pas på der er altså et tv i" sagde en stemme. Jeg kiggede over på vores nabohus. Der stod fire mænd, og bar på en kasse. Ved siden af stod en ung fyr. Nok på min alder, måske en smule ældre. Han var i hvert fald højere end mig, og har bestemt større muskler end mig. Men hvad laver de her? Det her var jo Moris og Peters hus, og nu hvor jeg tænker mig om er det flere måneder siden jeg har set dem. Jeg har nok haft alt for travlt til og få øje på at, de faktisk var flyttede. Jeg havde skam også undrede mig over at, der nogle gange stod grønne til salg skilte i deres forhave. jeg havde troet der var nogle som lavede fis med dem, men nej. Huset var faktisk til salg, og nu skulle der flytte nogle nye ind.

Jeg gik ind af døren, og hang min taske på en af knagerne ved siden af et langt spejl. Jeg lignede, jeg ved nu ikke hvad. Jeg gik hen i stuen, og tog et af mine søsters tæpper omkring mig. Der var et stort playboy mærke på det jeg tog. Ja, min søster er sku lidt sær hvis du spørger mig. Hun var overhovedet ikke gammel nok til, og havde sådan nogle tanker. Når men jeg tog det omkring mig, og gik ud til en af de vinduer som første ud til forhaven. Jeg kunne se lige over til de nye. Jeg kunne virkelig ikke lade hver med og studere ham den nye. Han var jo skide hot, men hundrede procent ikke homo som mig. Alle pigerne ville jo sikkert have ham, og han lignede ikke ligefrem typen som ikke ville sige nej til piger.

Bare den måde han stod og råbte til flyttemændene var lækkert. Fordi, alle hans blodåre blev tydeligere og hans kæbe blev helt spændt. Selvom jeg ikke kunne høre hvad han sagde til dem, kunne jeg måske tyde på hans mund bevægelser at, det var fordi de gjorde noget forkert. Men så stoppede han, og vente sig om. Han kiggede på en bil, som kom kørende men stoppede lige ud fra huset. En pige med langt lyst hår, og lange ben trådte ud af bilen. Mine øjne glibbede. Det var sikkert hans kæreste. Men da hun gav ham sin taske, og råbte så højt at jeg kunne høre det "Kommer du eller hvad, dit skvat af en bror". Kunne jeg ligesom regne ud at, de var søskende. så havde jeg sku en chance. Hans øjenbryn rynkede, men efter hun var gåede ind af døren kunne jeg se på ham at, han sukkede. Hun må være et helvede af en søster. Jeg som troede min var irriterende, men hun behandlede mig dog ikke som en tjener.

Jeg gik op til mit værelse, og kiggede ud af vinduet. Der stod hun så, hende med det lange hår og ben. Seriøst havde hun værelse overfor mit. Det var da mega ulækkert, tænk jeg skulle se over på hende. Jeg rullede mine gardinger for og tog mine sko af. Jeg lagde dem på en hylle, hvor alle mine andre sko også lå. Jeg fik et chok da jeg kunne høre lyden af knust glas. Jeg troede først det var hjemme hos mig, men der var jo ingen hjemme. Jeg trak gardinet for og så ham fyren. Han stod med en knust pokal, den var formede som en fodbold. Hans søster stod ved siden af ham, og grinede bare. Men på hans ansigtsudtryk så det ikke ud som om at, han synes det var morsomt. Hun gik ud, og smækkede døren så hårdt hun kunne, så jeg kunne se at alle de andre pokaler som stod på hylerne på vækkende også var ved og falde ned.

Jeg kunne ikke lade hver med og kigge på ham. Han så jo næsten perfekt ud, og hans hår var platinblond. Det var pænt, og han så så gentlemans artig ud. Bare den måde hans hvide trøje sad stramt ind til hans overkrop, fik mig næsten til of smelte. Mon hans personlighed var lige så dejligt. Det gik også op for mig at, det var ham som skulle have værelse overfor mig, og ikke hans onde søster. Jeg fik pludselig øjenkontakt med ham, og skyndte mig og trække mine gardiner for. Mit hjerte bankede, næsten så hårdt og hurtigt jeg var bange for det ville ryge ud.

Lyden af et vindue åbnede. Mit det stod bare på klem, men jeg kunne alligevel høre alt uden for det. "Hey! dig der, hvad laver du?" sagde han. Hans stemme var dyb, men ikke for dyb lige til pas. Jeg var stum, ville han blive sur? Var han sur? var det fordi, jeg stod og kiggede på ham?

Lige en besked! Jeg har tænkt over om i overhovedet kan lide denne her historie. For hvis ikke, vil jeg ikke blive ved med og skrive på den. Altså hvis i lige gider kan i måske give den et like, det ville jeg sætte pris på.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...