It's okay too be different

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2015
  • Opdateret: 13 dec. 2015
  • Status: Igang
Alexander Miller er en 15 årige almindelig dreng. Han har en kæreste og en familie, alt er egentlig meget normal. Men det eneste problem han har er at, han i alt hemmelighed, går rundt med store følelser for skolens mest populære dreng. Han går 1 klasse over Alexander, og ved slet ikke at Alexander findes.... Eller gør han?

18Likes
11Kommentarer
3050Visninger
AA

11. Morgen

Hvorfor var der nogle der ville gøre sådan noget modbydeligt? Kunne verden ikke bare være venlig og god? Og acceptere alle som de er, og ikke træde dem over fødderne bare fordi man måske skiller sig lidt ud. Så ville verden være et dejligere sted og leve i, men sådan skal det åbenbart ikke være. Nogle kan åbenbart ikke forstå, at alle ikke gider og være ens. Nogle vil være bedre end andre, og endda nødgøre andre for at blive det. Man jeg synes næsten kun at man kan kalde sådan nogle personer for, demoener eller helvedes håndlangere. De er jo lige så dødsyge som dem. Når, men det kan jo egentlig være lidt lige meget. Jeg kan jo alligevel ikke gøre spor meget ved det.

Hvis jeg skulle være helt ærlig ville jeg bare krybe endnu længere ned under dynene, og blive der indtil dagen var omme. Det der skete i går fik mig til og tænke over, hvor ligegyldig jeg er. Båret sæt fra det med den nye dreng. Jeg kan vil godt indrømme, at han gjorde min dag bedre. Tænk hvis han kunne få mig til og glemme Mathias, så jeg måske kunne være sammen med ham i stedet. Han var sød, venlig og dødlækker. Han virkede lidt som om, at han var vild med mig men mere gider jeg sku heller ikke og håbe på. Ellers bliver jeg sikkert bare skuffede, når jeg finder ud af at han sikkert har en kæreste eller ikke er til drenge.

Jeg sparkede dynen af mig, og havde bestemt mig for at tage i skolen. Jeg måtte simpelthen tale med Mathias og få cleart af, at han ikke var med til det Tobias gjorde. Men jeg havde allerede på fornemmelsen, at han var. Men jeg håbede stadig på, at han ikke var.

Jeg tog nogle sorte bukser på, og en stor sweatshirt. Den var hvid, og der stod et eller andet kinesisk eller japansk på den. Jeg havde fået den i gave af en gammel ven, som nu er død. Han døde i en bilulykke allerede, som 14 årig. Jeg kan stadig huske, hvor meget jeg græd og hvor meget jeg trak mig væk fra alle andre. Fordi, jeg simpelthen var så knust.

Så i ved det var han min bedsteven. Underligt nok mødtes vi i vuggestuen, og har ellers bare holdt sammen siden der. Jeg kan faktisk næsten stadig mærke smerten, som jeg følte. Det var lidt som om, at noget fra ens krop blev revet ud fra en. Lad os nu tage et fx. Dit hjerte. Kan du leve uden dit hjerte? Jeg kunne i hvert fald ikke. Men på den anden sidde lærte jeg også mig selv bedre og kende, og der begyndte jeg faktisk lidt på og kunne lide drenge. Så jeg begyndte og klistre små billedere af Zack Efron eller nogle random flotte fyre som jeg havde fundet på internettet, med bar mave i alt hemmelighed bagerst i mit klædeskab. Men jeg var stadigvæk usikker på det…… Der blev jeg jo stadig tændt når jeg var sammen med Amalie. I sær hvis vi var alene hjemme og hun begyndte og kysse mig, men nu bare ved tanken om det har jeg mest lyst til og stikke to fingre i halsen på mig selv.

Når men han havde været i Kina, og havde købt en trøje med hjem til mig. Længere er den historie nu ikke. Den havde en hætte, som jeg var ret taknemlig for. Den kunne nemlig skjule mig, hvis der var nogle personer som jeg helst ikke ville snakke med, som fx Tobias. Han ville sikkert gøre noget endnu være end det han havde udsat mig for sidst. Jeg tør næsten ikke engang tænke på det…..

Jeg hen ind på toilettet og vaskede mit ansigt. Vandet var koldt, og jeg kunne mærke hvordan det løb omkamp ned af mit ansigt. Jeg skyndte mig og gribe ud efter et lille håndklæde, som hang på en knage ved siden af spejlet, som hang over vasken. Jeg tørrede mit ansigt, og hang håndklædet på plads. Jeg kiggede mig i spejlet, og så at mit hår lignede noget som var løgn. Det stod til alle sidder, og det kunne måske ligne lidt, at jeg var blevet svingede rundt i en af kauselerne nede fra tivoliet af. Jeg kunne i hvert fald ikke komme i skole med det. Jeg bukkede mig ned og åbnede det lille skab, som hang under vasken. Jeg tog en lille boks med ID i. Jeg åbnede den, og tog noget på fingrene. Derefter kørte jeg det i håret, og satte det til jeg synes det så flot ud.

Jeg vaskede mine hænder, og løb neden under. Min lillesøster og mor sad ved spisebordet, og kiggede ned i hver deres mobiler, typisk dem. Altid så usociale. Jeg gik ned til dem, og satte mig på en af stolene. Ingen reaktion fra dem, det var da utroligt. Underligt nok har jeg ikke vænnede mig til det, selvom de næsten altid gøre det. Jeg tog et stykke brød med smør på, og hældte lidt saft i et glas. Jeg spiste og drak det, mere kunne jeg ikke få ned. Sjovt nok føler jeg mig ikke sulten mere, og ingen skal tvinges til at spise efter min mening. Jeg kiggede over på mit søster, og fik først nu øje på at hun havde farvet noget af hendes lyse hår mørke pink, og hun var begyndt og bruge makeup. Hvad fanden tænkte hun på? Det var nu ikke så meget det med makeup`en, men nok mest håret. Jeg ved godt, at jeg ikke kan bestemme over hende, men at farve hendes hår i den farve…… Der må forgå et eller andet totalt syret i hendes lille hoved. Jeg var også sikker på, at hun havde overdrevet lidt for meget med hendes makeup. Hun havde lagt noget sort under øjnene, og det hun lignede lidt en panda, som havde grædt. Jeg valgte ikke at kommentere på hende, men da hun rejste sig op kunne jeg ikke lade hver. Det lignede lidt, at hun havde revet bunden af hendes trøje i stykker, og den var i forvejen hvid og meget gennemsigtig. Jeg kunne næsten se hele hendes sorte bh igennem. Hendes bukser var revet i stykker, og trævlede så meget at man næsten skulle tro hun havde gjort det med munden. Hun var alt for ung til, og udsætte sig selv for sådan noget. Det var sikkert på grund af ham der Kasper. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...