It's okay too be different

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2015
  • Opdateret: 13 dec. 2015
  • Status: Igang
Alexander Miller er en 15 årige almindelig dreng. Han har en kæreste og en familie, alt er egentlig meget normal. Men det eneste problem han har er at, han i alt hemmelighed, går rundt med store følelser for skolens mest populære dreng. Han går 1 klasse over Alexander, og ved slet ikke at Alexander findes.... Eller gør han?

18Likes
11Kommentarer
3051Visninger
AA

7. Hårdt spark bag i

~~Hvad fuck skulle jeg gøre. Amalie skulle jo heller ikke finde af det med mig og Mathias. Jeg var ærligtalt fuckt! Jeg skubbede blidt til hende, og hun røg et par stik tilbage. Hun kiggede mærkeligt på mig, og spurgte ”Har jeg gjort noget forkert? ”. Jeg trak på skuldrene, og kiggede egentlig bare på Mathias, som var på vej op til døren, hvor vi så stod. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg dog skulle gøre. Så jeg skyndte mig, og trække Amalie ind i it hus, og lukke og låse døren bag efter mig. Nok det dummeste jeg nogle sinde kunne finde på, jeg sendte jo 100% det forkerte signal der. Han bankede løs som en sur stor mand, som jeg skyldte penge til. Det her var dog ikke så farligt, men måske lidt mere farligt for vores forhold.


Jeg forklarede Amalie, at det ikke skulle være os to mere. Efter det fik jeg en lussing også råbte hun direkte ind i hoved på mig ”Hvorfor kysser du så mig ude foran din dør ”. Det var ikke et spørgsmål, det var en hentydning til mig, at det var mig som startede med og kysse hende. Det var tydeligvis hende, men kunne Mathias vide det? Nej. Jeg havde endelig fundet sammen med ham, også kysser jeg med en anden smukt. Men på den anden sige vidste han jo godt, at jeg havde noget kørende med Amalie.


Hun trak hårdt i døren, men den åbnede sig ikke. Jeg låste den jo. Det kan godt være hun er en smuk pige, men klog er hun langt fra. Jeg små grinede lidt i smug af, at hun slog så hårdt hun kunne på dørhåndtaget, men den eneste det gjorde ondt på var hende selv. Hun vrissede irritabelt af mig, og låste døren op. Hun stormede ud, og der stod han så. Mathias, men han så ikke spor glad ud.


”Okay, hvad skete der lige der? ” spurgte han, og hentyde naturligvis til kysset med mig og Amalie. Jeg sukkede, og fortalte ham at det var glemt og jeg havde slået op med hende. Han tilgav mig, og vi gik inden for. Han fortalte mig hvorfor han lige pludselig skulle gå, og det var simpelthen fordi ha skulle snakke med Emma. Da han nævnte hendes navn blev jeg virkelig nervøs. Ville han droppe mig? Ej, det ville han nok ikke når han lige før blev lidt sur pga. af det der skete med mig og Amalie. ”Hun sagde hun var ked af, at hun havde slået op med mig, og at hun gerne vil have mig tilbage” sagde han, uden og kigge på mig. Jeg fik en underlig og nedtrykt følelse,  nu ville han droppe mig. ”Hvad sagde du så” spurgte jeg, og kiggede ned i gulvedet. ”For at hun ikke fik mistanke om jeg mon havde noget med andre, sagde jeg altså jeg ville komme sammen med hende, men jeg vil ikke gå i seng med hende eller kysse hende.
Kun lade som om vi er sammen” skyndte han sig og sige. Jeg nikkede og kiggede stadig ned i gulvedet. Han var jo stadig vild med Emma, men også med mig. Det var irriterende.


”jeg håber det er okay” sagde han, og lagde sin hånd på mit lår. Jeg skubbede den væk, han skulle ikke tro han bare kunne komme her og røre mig, når han også har en anden kæreste på en måde. Det med at hun ikke skulle få nogle mistanke, var jo sikkert bare en dårlig undskyldning for og komme sammen med hende. Han ville få det samme ryg, og venner som han plejede. Jeg ville stadig være en taber, med en nu smuk ekskæreste. Det skulle ikke ske, jeg bad ham om og gå. Han sukkede, men gik dog. Bare han havde sagt nej, jeg bliver her fordi, jeg elsker dig. Men nej, jeg fortryd også lidt at jeg havde sagt, at han skulle gå. Men vi gør vidst alle noget man fortryder i sidste ende. Jeg løb op på mit værelse, og smed mig i sengen. Hvad har du dog nu gjort? Sagde jeg til mig selv. Jeg tog mig selv i og fælde en tåre.


Jeg ville ikke have en følelse, som jeg havde nu. Heller ikke de følelser for det samme køn, det er ikke normalt. Jeg skulle være normal, inderst inde vidste jeg godt at det var helt okay det med og have en kæreste fra sit samme køn, men lige i denne her situation fik jeg overtalt mig selv til det ikke var okay. Det gjorde egentlig bare hele denne her situation meget værre. Jeg tørrede arrigt tåren væk, og løb ind på mit toilet. Jeg tog mit barberskraber og kiggede godt på det. Jeg tog det stille hen til mig arm. Skulle jeg gøre det her? Nej, det gjorde sikkert pisse ondt. Jeg smed bladet væk, og løb ud fra badeværelset.


Hvordan kunne jeg dog få mig selv til at prøve, og lave selvskade. Hvor er jeg dog dum. Bare pga. af den her følelse for en anden. Jeg er jo bare en lille dum teenager, som ingen forstand på noget som helst har. Rigtig tøse dreng. Jeg havde jo ingen ting nu. Jeg skulle dele min kæreste, min mor var næsten aldrig hjemme, vi har ikke lige så mange penge som Mathias omgangs kreds. Jeg ville aldrig nogle sine passe ind ved dem, jeg ville blive en rigtig outsider. Måske skulle jeg bare ringe til Amalie, og sige undskyld for at jeg havde slået op med hende. Fordi, så vidste jeg i hvert fald jeg havde en okay populær person ved min sidde. Nej, jeg ville ikke være ligesom Emma, det vil jeg bare ikke. Jeg skulle måske bare vente til i morgen i skolen, og se om det ikke bliver meget bedre.
Jeg ville ikke børstetænder, ikke tage mit tøj af og heller ikke spiseaftensmad. Jeg vil bare gerne sove, så det valgte jeg og gjorde. Jeg gik ud som et lys.

 

Næste dag var vejret gråt, som i regn, torden og blæst gråt. Jeg havde egentlig bare lyst til og ligge under dynen hele dagen, sove dagen væk. Det ville ikke have været tosset, men jeg var nød til og tale med Mathias. Han kunne ikke bare spille dobbeltspil. Jeg gik ud af sengen, og fandt noget nyt tøj. Børstede mine tænder grundigt, nu hvor jeg ikke gjorde det i går. Var jeg sulten?... Nej, jeg havde ingen trang til og spise noget. Mor var kørt, og min søster var kørt med en veninde. Jeg sukkede ”Nu skal jeg gå i skole, i freaking regnvejr. Dejligt!”. Jeg håber i ved, at det der dejligt bare var rent ironi. Fordi, hvem fuck gider og gå i regn, torden og blæs vejr? INGEN!


Jeg tog min gule regnfrakke, og et par sneakers. Jeg skulle jo ikke gå rundt omme i skolen, som en omvandrende patte barn, som var klar til og komme ud og hoppe i vandpytter. ”Glem det”, som dem omme i skolen sagde. Det var begyndte og hitte nu for tiden. Også var man bare ekstra sej, hvis man gjorde det over for lærende. Det var jo rent prokation, for sådan nogle voksne. Så fik man selvfølgelig en eftersidning, hvis man gjorde det for meget.


Jeg greb fat i en af paraplyerne, og gik ud af døren. Jeg låste den, og gik ud af vores forhave. Græsset var smattede, og næsten bare en ren mudrepøl. Næsten ikke et eneste grøn græs tittede frem i mudret. Jeg drejede til højre, og kunne derefter mærke at jeg var nød til, og bruge min paraply nu ellers ville jeg bare sidde som en lille våd hund omme i skolen. Det skulle ikke ske, og jeg skulle bestemt også have en ny regnfrakke. Fordi, den her hjalp ikke en skid. 


Jeg slog paraplyen op, og opdagede jeg var kommet til og tage min søsters. Ja, min søster har sin egen paraply, en med alle regnbuens farver. Grøn, gul, rød osv. Så ikke nok med det stod der, med stor fed skrift Girls just wanna have fun. Jeg håbede egentlig bare på, at ingen fra skolen ville komme forbi. Det ville være mega ydmygende. Jeg ville nok selv komme til og grine, hvis jeg så høj dreng, iført gul regnfrakke, sneakers, paraply i alle rengbuens farver og med den skrift der. Og nu står jeg selv i den situation, jeg er bare den høj dreng som der bliver grint af.


I det samme kunne jeg høre en buldrende i det fjerne. Ikke fra tordenvejret, men buldrende høj musik. Åhhh… nej, Tobias. Tobias var en 18 årig dreng, han havde gået 9 klasse om. Et rigtigt problem barn. Han drikker, ryger, knalder alt hunkøn som har en puls. Ej, måske ikke alle, men i hvert fald alle de kønne piger. Og ham skulle man bestemt heller ikke lægge sig ud med, ellers er man bare dømt død.


Mathias kørte med ham i skole, sammen med nogle andre fyre. Og nu kom de sikkert og gjorde grin med mig, og idet jeg sagde det kunne jeg høre en larmende bil ved med side. Jeg kiggede til siden og fik øje på Tobias sidde med et stort smil på læben. Bag ham kunne jeg høre latter, og jeg vidste bestemt godt hvorfor. De grinede jo af mig. Mon Mathias sad derinde? Sikkert, han er jo populær nok. Jeg sukkede, og ventede egentlig på at han ville gøre noget ydmygende ved mig. Pludselig ramte mine øjne et skær af, en blitz. No shit! Han havde lige taget et billede af mig, typisk. Nu blev det delt på nettet, hurtigere en pesten bredte sig. Jeg var egentlig ligeglad, der sker sikkert noget endnu mere ydmygende på skolen. Han brød ud i en latter, og kørte videre. Men før det, kørte han selvfølgelig ned i en vandpyt, så alt vandet det røg over på mig. Jeg blev gennemblødt af vandet, nu ville jeg først komme til og ligne en omvandrende våd hund. Som om det ikke var nok, blev der kastede nogle slags fjer ud af vinduet af bilen, og blæste direkte over i hovedet på mig. Nu linede jeg sikkert bare en joke, af en omvandrende kylling. Sjovt? Nej!
Jeg tror endda at, det var Mathias som smed dem ud. Det var han latter jeg kunne høre, hans blå nike trøje som kastede fjerene ud på mig, hans lyse hår. Fuck et svin han er. Ud af bilen blev der råbt ”Husk! Du skal aldrig nogle sine nærme dig Amalie igen! ”. Jeg kunne hurtig høre at, det var Tobias. Var de nu kommet sammen? Sikkert, finder trøst hos en anden dreng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...