As Long As You Love Me - A Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Igang
Historien handler om den 18-årlige Rose som er håbløst forelsket i skolens badboy! Men problemet er at hun bliver mobbet pga. hendes udseende... Justin - skolens badboy som også mobber hende - aner ikke at hun eksisterer, men da han en dag finder Rose, grædende, ude foran skolen, får han dårlig samvittighed og prøver at hjælpe hende! Justin er dog bange for at miste sit ry og dropper hurtigt med at hjælpe hende. Rose får det så dårligt med sig selv at hun begynder at gøre dumme ting... Hun cutter, bliver fuld når hun kan og fester natten lang! Justin finder ud af det og han beder sin bedste ven Ryan om hjælp! Bliver Justin nogensinde tilgivet af Rose? Bliver Rose nogensinde sig selv igen? Kan Justin og Ryan nå at redde Rose? Får Rose følelser for dem? Eller er det hele for sent? Læs med i "As Long As You Love Me"! *Er virkelig dårlig til komma og gider ikke rigtig skrive sexscener* TJEK TRAILER PAUSE!!!!!

10Likes
2Kommentarer
895Visninger
AA

9. Hjemme...

Da jeg endelig nåede hjem, var jeg i tvivl om jeg skulle løbe i den modsatte retning eller om jeg bare skal tage kampen op med mine forældre. Og som den klapidiot jeg er tog jeg selvfølgelig kampen op med dem...    

Jeg gik indenfor, og kunne igen lugte den stærke lugt af alkohol gennebore mine næsebor. "MOR FAR JEG ER HJEMME!!" råbte jeg i håb om at de ikke var hjemme "Hold lige kæft din lille luder! Hvad for dig til at råbe op som en sindsyg?" svarede min far... "Undskyld far! Jeg ville bare vide om I var hjemme.. Slå mig ikke!!" Svarede jeg ham ynkeligt. Ret pinligt og svagt! Men jeg var bange..."Slå dig! Nej rolig, skat, din straf kan du finde på dit værelse" grinte min far. Jeg var ret forvirret men gik dog op på mit værelse hvor jeg så min mor stå, sammen med en anden en der talte om 'mine problemer' eller 'hvordan er hun blevet sådan?' Det var ret hårdt at høre at de overvejede at sende mig afsted på en anstalt i enden af landet!

"Mor?" Spurgte jeg med tårer i øjnene "Rosie.. Gå lige ud jeg taler lige! Det er meget uhøfligt at afbryde" seriøst var det virkelig det jeg-er-en-god-mor kortet? "DET ER FANDME OGSÅ UHØFLIGT AT SLÅ SIT EGET BARN!!!!!" Råbte jeg i gik nedenunder men min far - selvfølgelig - havde hørt det hele og slog mig i gulvet. "Sådan skal du ikke tale til din mor!! Forstår du hvad jeg siger?!" råbte han "AARRRGGGHHH!!! JEG HAR FÅET NOK!! GÅ VÆK FRA MIG DIT SVIN!! JEG HADER DIG!!!" råbte jeg imens jeg græd. Min far stod bare der i chok over det jeg lige havde sagt, men begyndte bagefter at grine ondt ligefrem og højlydt.. "Hvad vil du gøre ved det prinsesse? Vi giver dig madrester, et tag over hovedet og varme! Hvis det ikke er nok for dig så skrid ud og bo på gaden! Jeg er så fucking ligeglad med hvad du gør, men du skal ikke tale sådan til os.. Er det forstået unge dame?" "Ja, far. Du har helt ret! Det er ikke nok, jeg bor på gaden så længe at jeg slipper for dig, og mor! Jeg hader jer og det har jeg altid gjort!" jeg løb op på mit værelse og pakkede det mest nødvendige: tøj, toilettaske, mad og penge så jeg kunne overleve. Nu gjaldt det om at slippe ud af huset uden at blive nakket - ej okay lidt overdrevet, men stadig jeg var skide bange, hvem ved hvad de kunne finde på? Hvis jeg bare havde en anden vej ud.. Vent mit vindue!! FUCKING LORT mine lorte forældre forsejlede det i sidste uge fordi jeg prøvede at flygte fra min stuearrest, for en lorte fest jeg alligevel ikke kunne komme ind til fordi at det kun var "dem der var populære" der måtte komme ind, men jeg ville så gerne blive fuld den aften, jeg havde det elendigt, mere end normalt, så i kan selv regne ud hvor dårligt jeg havde det den aften.. 

Nå, siden at jeg ikke kunne tage vinduet betød det hoveddøren - vi har ikke en bagdør - som betød min far og mor.. 

Jeg listede nedenunder med håb om at de var igang med at drikke eller ryge, eller bare ikke kunne høre mig, men de gamle lorte trapper knirkede voldsomt meget så min mor kom løbende og gav mig en lussing siddende perfekt på kinden, men den ramte også en lille del af øjet, som sikkert ville give mig et blåt øje, da jeg er meget følsom i mit ansigt... Lort! "Bliv nede, søde, ellers bliver det værst for dig selv! Du forlader ikke huset efter mørket har lagt sig, du tager i skole kommer direkte hjem, tager din straf, bliver sat på værelset med lås på døren, laver dine lektier, og får ingen aftensmad.. Den rutine bliver ved i 2 uger. Hvis du overlever kan du gøre hvad du vil så længe du vi, og hvis ikke ja så er du nok død..." sagde min mor til mig med et lumsk smil på læben. Gjorde de virkelig det her imod mig? Hvordan kunne de? Ja, de hadede mig og det havde de altid gjort, men ligefrem at sulte mig!? Over the line bitch! 

"Er det forstået?" "Ja" mumlede jeg bare og gik op på mit værelse! Fuck mit liv, fuck hele verden. Bare dræb mig nu Gud ingen elsker mig, ingen vil have mig, den eneste nogensinde der vil elsker mig er Melanie, og den eneste der nogensinde har spurgt om jeg vil have hjælp er Justin - altså selvfølgelig hjælper Mel mig, men det er bare ikke det samme som når en anden gør det.. Fordi jeg ved hun er der for mig lige meget hvad der sker med mig - min egen familie vil ikke have mig, ingen i den vil. Mine bedsteforældre er døde og det samme med mine oldeforældre. Alle forlader mig eller går imod mig, fordi jeg er en nørd! Jeg kan ikke klare det her mere! Jeg vil væk nu.. "Cut Rosie..." tænkte jeg for mig selv. 

Jeg fadt mit barberblad frem for skuffen og gik ud på mig dejlige badeværelse, tændte for det kolde vand op puttede min venstre hånd under den og gjorde den hel kold.. Efter det gik jeg ind og satte mig på min seng, med et håndklæde under selvfølgelig, og så begyndte jeg. Jeg så på det varme røde blod vælte ud af mig, mens jeg tænkte på om Mel ville savne mig hvis jeg døde... Det ville hun sikkert, men en person ud af 1000 på min skole - og af dem jeg kender - bekymrer sig om mig, ret dårlige odds hvis man vil blive husket.. Måske skulle jeg give verden en sidste chance og hvis den ikke vil hjælpe mig, begår jeg selvmord.. 

Gadvide hvilken slags? Stofmisbruger? Hængt? For dybe cuttingsår? Mulighederne var uendelig lange, men jeg kan ikke gøre det imod Melanie ikke efter alt det hun har gjort for mig, og alt det vi har været igennem sammen.. 

Vi har jo været bedste veninder siden første klasse, hun er så fantastisk, så jeg kan ikke byde hende den smerte, hvis hun får en smerte ud af det..? 

"Jeg elsker dig Melanie" sagde jeg imens jeg kiggede op i loftet.. 

I mellemtiden hos Melanie 

"Jeg elsker dig Rose" sagde jeg imens jeg kiggede op i loftet... Gør nu ikke noget dumt! Please jeg elsker dig og vil gøre alt for dig!! 

******IKKE RETTET IGENNEM******

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...