As Long As You Love Me - A Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Igang
Historien handler om den 18-årlige Rose som er håbløst forelsket i skolens badboy! Men problemet er at hun bliver mobbet pga. hendes udseende... Justin - skolens badboy som også mobber hende - aner ikke at hun eksisterer, men da han en dag finder Rose, grædende, ude foran skolen, får han dårlig samvittighed og prøver at hjælpe hende! Justin er dog bange for at miste sit ry og dropper hurtigt med at hjælpe hende. Rose får det så dårligt med sig selv at hun begynder at gøre dumme ting... Hun cutter, bliver fuld når hun kan og fester natten lang! Justin finder ud af det og han beder sin bedste ven Ryan om hjælp! Bliver Justin nogensinde tilgivet af Rose? Bliver Rose nogensinde sig selv igen? Kan Justin og Ryan nå at redde Rose? Får Rose følelser for dem? Eller er det hele for sent? Læs med i "As Long As You Love Me"! *Er virkelig dårlig til komma og gider ikke rigtig skrive sexscener* TJEK TRAILER PAUSE!!!!!

10Likes
2Kommentarer
894Visninger
AA

11. Here we go again

Så jeg levede op efter min mors mega tarvelige regler... Ingen mad delen om morgen var jeg vant til, så det var ikke særlig svært.. Det sværeste var skolen, men Justin havde jo lovet at hjælpe mig, men om han holder hvad han lover... Tja det tvivler jeg meget på men nu må vi jo se ad. 

--------------------------------------------------------------------------------------------

"JUSTIN!!" råbte jeg efter ham, og han kom løbende imod mig "shhh... Rosie kan du ikke lige holde kæft?" tyssede han lige på mig? "Hvad?!" spurgte jeg hårdt og lagde mine arme over kors. "Forfanden jeg har ikke talt med drengene om vores aftale forstår du det? Jeg vil ikke virke svag så jeg hjælper dig i hemmelighed?" tilbød han mig virkelig det...? "Og hvordan har den kloge Justin Bieber sig tænkt at gøre det?" spurgte jeg sarkastisk.. "Det ved jeg ikke men jeg finder på noget.. Okay det lover jeg!" sagde han. God hans hasselbrune øjne så, så ærlige ud, men jeg troede ham virkelig ikke! "Nej det gør du ikke Justin! Fat det... Jeg kender dig godt nok til at jeg ved at du næsten aldrig holder hvad du lover. Dine venner står forresten og kigger på os, eller måske på dig, for at du kan droppe nørden og gå over til dine lorte falske seje venner. Ses Justin" jeg kiggede bare ned i jorden mens jeg sagde det hele, og gik min vej. Han lovede mig det men hvad fuck havde jeg troet jeg er en nørd ingen gider at være sammen med, ikke engang mine forældre.. "Rose kom her" sagde han. Han nåede "heldigvis" at hive mig tilbage til ham. Han trak mig hen imod drengene - altså Ryan, Chaz, Michael og Harry - og jeg anede ikke hvorfor.. Mongolen er på banen igen, hende der ikke ved en skid om hvad der foregår eller hvad der kommer til at ske... "Hey Justin..?" sagde Harry. "Inden I siger noget, så vil jeg gerne have lov til at fortælle jer noget?" spurgte jeg stille "HA! Hvorfor fuck skulle vi lytte til dig?" lo Michael "LYT NU BARE TIL HENDE!" forsvarede Justin mig. Vent hvad, forsvarede Justin mig? Wow! De andre så helt mærkeligt både på mig og på Justin, men nikkede så tilsidst.. 

"I kender mig nok kun for ar at være den der nørdede pige, som ingen kan lide, eller pigen I har drillet i 7 år. Men der er mere end det i mig.. I skal høre eller snarre vide hvad I har gjort ved mig!" fortalte jeg..  "Fint, gå ud! Vi går udenfor og taler her er for mange" foreslog Chaz, og når han frø tja så hopper vi.. Vi satte os alle på en bænk et godt stykke væk fra skolen, den bænk for Justin fandt mig grædende.. Det gør ret ondt at være tilbage på en måde, fordi han afviste mig ret hårdt her, selvom det var med sådan en lille ting. Så begyndte jeg ellers at fortælle dem om mit liv. Alle de slag jeg havde fået af mine forældre, alle de gange jeg havde cuttet, vis dem mine ar og fortalt dem om hver evig eneste gang jeg var kommet hjem grædende, alene og ligegyldig for omverden. 

 

Ryans synsvinkel 

Der sad hun. Fortalte os om alle de forfærdelige ting der var sket med hende. Det værste ved det hele var at vi var selv med til at gøre det imod hende. Jeg har det forfærdeligt med mig selv, hvordan kan vi leve med os selv? 

Hun var en skide smuk pige - ingen slå Melanie - og sikkert også meget sød, men det kunne vi bare ikke se.. Hvorfor fik Justin os til at gøre det imod hende? Hvorfor lige hende? 

"Rose.." begyndte jeg "Jeg er så forfærdelig ked af det. Jeg kan aldrig tilgive mig selv, men jeg håber at du kan?" hun kiggede bare på mig, hendes perfekte blå øjne løb i vand."Tilgive er ikke et ord der findes i mit ordforråd..." svarede hun mig. "Drenge... Vi skylder Rosie det her.." sagde Justin, han ville sikkert ikke rigtig hjælpe hende, han synes sikkert bare at hun var skide lækker, ellers var det for at kunne kommer tættere på Mel. "Det er Rose!" sagde hun hårdt tilbage. "Jeg er med.." nikkede jeg stille. Jeg kiggede over på de andre for at se om de var med til det, men det så ikke overbevisende ud... "Justin, Ryan det er fandme ikke lige min stærke side at virke svag. Beklager" shit Chaz skred lige og tog Michael med ham... "Harry?" spurgte jeg "Er du med eller ej?" vi havde brug for ham... "Selvfølgelig ikke..." startede han "Held og lykke med at hjælpe hende, imod os hvis i over hovedet tør eller gider" grinte han og løb efter Michael og Chaz. "Bare rolig Rose, vi skal nok klare det" jeg prøvede at berolige hende men det virkede ikke særlig godt... "Nej det vil ej Ryan. Hvad ved du om elendighed? Du lever ikke i elendighed som jeg gør.. Og det skal du være glad for.. Don´t try to fix me, I´m already broken" hun lød ret nuttet mens hun talte engelsk, men jeg var nødt til at have et seriøst udtryk.. Også selvom det var svært.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...