Like A Snowflake

December er den måned alle elsker, eller i hvert fald næsten alle elsker. Mød Charlie Music som hader julen, december var nemlig den måned hun blev knust af Justin Bieber. Charlie er stadig rigtig gode venner med hans mor Pattie, og skal derfor tilbringe hele december måned sammen med hende da Charlies mor er på forretningsrejse. Charlie sagde ja til at tilbringe hele december med Pattie hvis Justin ikke var der. Pattie havde forsikret hende om at han ikke kom, men er det nu også sandt? Hvad gik der galt da de var sammen? Hvorfor slog Justin op med Charlie? Finder de sammen igen? Find ud af det i Like a Snowflake (Tjek trailer)

113Likes
184Kommentarer
10348Visninger
AA

20. 18. december

Charlies synsvinkel

Jeg var på vej hen til supermarkedet for at handle ind, for det var jo det Pattie sagde at jeg skulle, og jeg er en af de person som hader at sige nej, så for det meste siger ja så derfor gjorde jeg det også denne her gang.

Jeg tog godt med varmt tøj på hvor jeg gik ud, jeg bekæmpede mig ihærdigt igennem den vilde snestorm, det var ikke ligefrem det fedeste vejr at gå i. Jeg blev ved med at gå da jeg endelig fandt supermarkedet, som jeg med det samme gik ind i. Varmen bredte sig igennem min krop da jeg kom indenfor, her var dejligt varmt i forholdsvis udenfor. Jeg ved ikke hvor koldt det er, men det blæser virkelig voldsomt så det gøre det bare endnu koldere.

Jeg havde fundet alle tingene som jeg skulle så jeg gik op til kassen for at skulle betale for mine vare, der gik ikke særlig lang tid før jeg havde fået alle mine ting ned i poserne hvor jeg igen gik ud i kulden. Der kom et hårdt vindblæst som fik mig til at sveje lidt, her var godt nok koldt. Jeg blev ved med at gå, og gå, men jeg kom ikke rigtig nogen vegne, jeg forstod ikke rigtig hvad der sker, det eneste jeg havde fokus på var at komme hjem, for det blev var koldere for hvert sekund, mine fingre var som isterninger som ikke kunne gå i stykker.

"Hallo er her nogen?" Råbte jeg ud i det blå, og som jeg havde forudset var der ingen der svarede mig.

"Hallo." Prøvede jeg at råbe endnu højere, men igen kom der intet svar.

Jeg stoppede brat op for at få min normale vejrtrækning tilbage, lige nu ville jeg bare gerne hjem hvor jeg kunne ligge ved siden af en dejlig varm pejs med varm kakao.

Jeg kunne pludselig mærke noget ned af mine kinder som næsten stivnede med det samme, jeg var begyndt at græde, jeg kunne godt selv regne ud at jeg var farede vild i snestormen og at jeg ikke rigtig kunne gøre andet end at blive ved at gå indtil nogle ville komme og finde mig.

"Hallo" Råbte jeg igen men min stemme knækkede, mine ben brød sammen hvor jeg landede i den iskolde sne. Jeg krympede mine ben sammen for at jeg måske ville kunne få lidt varme, min øjne lukkede sig pludselig i og med et kunne jeg intet se.

 

Jeg glippede lidt med øjnene for at åbne dem, jeg kiggede lidt rundt omkring, men kunne ikke rigtig genkende stedet. Det eneste jeg kunne huske fra i går var at jeg på en eller anden måde farede vild da jeg skulle hjem efter jeg havde været ude og handle, jeg prøvede at finde hjem, men jeg kunne intet se.

Jeg rejste mig op fra den kolde sne hvor jeg kiggede mig omkring, men jeg kunne virkelig ikke genkede stedet, jeg tror aldrig at jeg har været her. Jeg tog mine poser og begyndte at gå tilbage, måske ville jeg ende ved supermarkedet igen nu hvor sneen er holdt op, den kan dog starte igen og det håber jeg bestemt ikke.

"Hallo er her nogen?" Råbte jeg, men jeg fik intet svar. Hvorfor skulle det her dog også lige ske for mig? Hvad nu hvis jeg slet ikke når at komme tilbage til juleaften, hvad nu hvis jeg dør her ude af kulde? Alle de tanket flyver igennem mit hoved, jeg bliver så forvirret, det begynder pludselig at snurre for mig og med at falder jeg om.

Justins synsvinkel

 

Jeg havde bogstaveligt talt ledt efter hende hele natten fra i går til i dag, men jeg havde slet ikke fundet hende, hun var som forsvundet i jorden. Mine tåre begyndte igen at rende ned af mine kinder, jeg kan slet ikke holde det her ud, hvorfor fanden skulle hun også lige blive væk, hvorfor? Hvorfor kunne hun ikke bare blive ved mig, det hele er sikkert min skyld.

"Skat det skal nok gå." Sagde min mor, jeg gad ikke kigge på hende så jeg begravede mine hoved ned i mine hænder, jeg ville slet ikke snakke med nogen. "Her skat." Sagde hun hvor jeg kunne mærke at hun lagde et tæppe rundt om mig, nok fordi at jeg var blevet så kold, så det var faktisk meget dejligt at komme indenfor. Bare tanken om at Charlie ligger ude i kulde gøre mig helt svimmel, jeg kan ikke fatte at hende som jeg elsker ligger udenfor og fryser, hvor hun slet ikke kan gøre noget. Tanken piner mig virkelig meget.

"Jeg går ud og leder efter hende." Sagde min mor, jeg fjernede mine hænder og kiggede op på hende med mine tåre rendte øjne som sikkert var helt røde og opsvulmet.

"Jeg vil med." Sagde jeg.

"Nej du bliver lige her og får noget varme." Sagde hun strengt, hun var sikkert bekymret for mig, men jeg ville finde Charlie, og det skulle være lige nu.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...