uforklarligt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2014
  • Opdateret: 21 dec. 2014
  • Status: Igang
et hav af sandheder og løgne

1Likes
5Kommentarer
343Visninger
AA

4. uretfærdig

mit hjerte smeltede som is i dine brændende hænder, når du blidt kærtegnede min kind, eller forsigtigt lod dine fingerspidser trippe ned langs min mave. og når dine brune øjne, der var så dybe, at man kunne drukne i dem, kiggede i mine øjne, der ved siden af dine bare var kolde isklumper, og når mine fingrer borede sig ind i din bløde hud på din ryg, for at se om jeg måske kunne komme igennem den, for at se om vi måske kunne smelte sammen, måske helt gå i ét. ja, så vidste jeg, at din kærlighed var uendelig. at selv hvis du en dag skulle gå fra mig, så vil jeg aldrig, kunne glemme følelsen af dine grådige læber mod mine, og jeg vil aldrig kunne glemme hvordan, dine trygge arme holdt mig varm gennem alle de mørke nætter. og selv hvis din hånd en dag slipper min, så vil jeg ikke glemme en eneste af de dage, hvor den trofast og stædigt holdt om min, og nægtede at give slip, selv da jeg trak dig direkte med ind i stormen, blot for at slippe dig og lade dig tumle rundt alene og i blinde, i et virvar af knuste følelser; den slags man helst vil glemme så hurtigt som muligt, men som altid har en tendens til at blive hængende lidt for længe. sådan lod jeg dig vælte rundt, indtil du selv fandt vej til min hånd igen.

jeg ved godt, at det ikke var retfærdigt af mig. jeg er ikke retfærdig. jeg ville bare se, om din kærlighed til mig var stor nok til, at du kunne finde mig, selv når jeg slet ikke ville findes.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...