uforklarligt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2014
  • Opdateret: 21 dec. 2014
  • Status: Igang
et hav af sandheder og løgne

1Likes
5Kommentarer
341Visninger
AA

2. minder ved havnen

Mens jeg sidder her, og mørket falder på, og regnen trommer mod asfalten; tænker jeg på dig. På vores nætter ved havnen, hvor vi  bekymrings frie og klyngede til hinanden sprang ud i det brusende vand. Hvor vi begge to var fulde af kærlighed og lykke. Men jeg husker også den nat, vi ramte vandet, og alt splintredes i tusind stykker, netop som kulden skød op i min krop, - som is der slukkede det brændende begær i mit hjerte; og lige da, mærkede jeg dit faste greb om livet på mig glide væk.

Vandet fyldte først min mund, og fortsatte så ned i mine lunger, mens angsten spredte sig og jeg kastede mig rundt i håbet om at finde dig, mærke dig, bare et let strejf eller en svag berøring, men jeg fandt ingenting. Og det var den nat, mørket pludselig blev farligt, selvom det sammen med dig havde været et trygt sted. Og det var den nat, vandet pludselig var alt for dybt, og intet længere hang sammen. Det var den nat jeg mærkede dine arme om mig, og hørte din hviskende stemme i mit øre, for aller sidste gang. Og netop den nat indså jeg, at jeg måske bare skulle lade vandet opsluge mig og forsvinde i dybet, præcis som du var forsvundet ud af mit favntag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...