Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366440Visninger
AA

8. Kapitel 7

Alexas p.o.w

Snakken gik omkring bordet, da vi var samlet til aftensmad. Vi havde alle sammen været på stranden i dag, så det var det snakken gik på. Jeg forholdte mig stille, da jeg tidligere på dagen fandt ud af noget der kunne ændre ikke bare mit liv men også Annabell og Harrys. Nej, jeg har ikke kræft – Jeg er ikke syg på nogen måde. Jeg har i nogle uger, haft det sådan underligt i maven – så her tidligere da vi kom hjem fra stranden tog jeg en test. Den var positiv..

Jeg var gravid igen.

Vi har jo snakket tit om, at Annabell skulle være storesøster – når hun blev ældre. Nu er hun seks år, og det kan man jo godt tag som ’Hun er blevet ældre’. Jeg husker tydeligt, at jeg sagde dengang hun var et år, at det først skulle være når hun blev tre-fire år. Der blev så ikke, da hun var det – nu er hun seks år, og nu er det sket igen. Harry har gjort mig gravid igen, selvom jeg sagde dengang jeg skulle føde Annabell, at det skulle han aldrig gøre igen. Jeg sagde det jo fordi jeg havde så mange smerter, jeg mente det jo ikke bundseriøst.

Man siger en masse ting, når man har så mange smerter – men man mener det jo ikke.

’’Er du okay, skat?’’ spurgte Harry, og lagde en hånd på mit lår. Jeg kiggede på ham, ’’Ja, jeg er okay – der er ikke noget, jeg faldt bare i staver’’ svarede jeg, og smilede til ham. ’’Er du træt, mor?’’ spurgte Annabell, og mig og Harry kiggede på hende. ’’Nej, jeg sad bare lige og faldt i staver lille skat’’ svarede jeg, og smilede til hende.

’’Hvem ejer enlig den positive graviditetstest der ligger ude på den ene toilet?’’

Der blev helst stille, da Emma spurgte om det. De eneste som stadig snakkede det var børnene.

Louis kiggede på Eleanor.

Liam kiggede på Sophia.

Zayn kiggede på Valerie.

Harry og Emma kiggede på mig.

Skulle jeg sige det var min?

Jeg kløede mig i håret, ’’Det er min..’’ svarede jeg, stille og Harry tabte sit bestik og alles blikke blev rettet hen på mig. Det var faktisk ret akavet, at alle kiggede på mig undtagen børnene. ’’Endelig, det var I længe om!’’ udbrød pigerne. Altså Sophia, Eleanor og Valerie. ’’Jeg troede seriøst, at Harry var blevet steril eller sådan noget’’ kom det fra Sophia, og vi grinte alle. Harry kiggede smilende på mig, og jeg vendte mit blik hen på ham. ’’Er du?’’ spurgte han, og jeg nikkede. ’’Ja, jeg er gravid igen’’ svarede jeg, og smilede svagt.

’’Hvorfor har du ikke fortalt noget?’’ spurgte han, og hans smil blev ved med at være der. Der tog jeg som noget positivt. ’’Jeg fandt først ud af det i dag, da vi kom hjem fra stranden’’ svarede jeg, og smilede til ham. ’’Hvad snakker I om, mor?’’ spurgte Annabell. Jeg smilede stort til Harry, og nikkede. Harry kiggede på hende, ’’Vi snakker om, at du får en lillebror eller lillesøster snart’’ sagde han, og jeg kiggede på Annabell. Hun smilede stort, og kiggede på mig. ’’Er det rigtigt?!’’ spurgte hun, højt. Jeg grinte, ’’Ja, det er rigtigt lille skat’’ svarede jeg, og smilede til hende. ’’Jaaaa!’’ udbrød hun, smilende.

’’Lad os skåle for, at Alex er gravid igen – og Harry ikke er steril’’ sagde Sophia, og vi grinte også skålede vi alle sammen. Det var dejligt, at det var ude nu og jeg ikke skulle gå rundt og holde det hemmeligt..

Det var dejligt, at se Harry og Annabell blev så glad. ’’Er der nogle af jer andre piger der er gravide, nu vi er i gang?’’ spurgte Niall, og kiggede rundt på os piger. ’’Sidst jeg kiggede, var jeg ikke’’ svarede Sophia, kækt. ’’Samme her’’ svarede Valerie, og nu manglede vi kun Eleanor. Vi kiggede alle på hende, og hun sad bare og smilede for sig selv. Var hun gravid, eller ville hun lave sjov med Louis? ’’Er du?’’ spurgte Louis, og kiggede seriøst på hende. Hun kiggede flabet på ham, okay hun er ikke gravid. ’’Se lige dit ansigt’’ sagde hun, og pegede på ham. Vi alle slog et grin op, undtagen Louis han sad bare og så helt lost ud.

Vi havde vist alle fattet hendes lille leg med Louis – det havde han bare ikke selv.

’’Hun er sgu da ikke gravid, Louis – hun tager pis på dig’’ sagde Liam, og puffede til Louis’ skulder. ’’Jeg er ikke gravid, skat’’ sagde Eleanor, og smilede til ham. ’’Der troede jeg seriøst lige, at jeg skulle have et hold på tre’’ svarede han, og jeg smilede. ’’Ville det være dårligt da?’’ spurgte jeg, flabet og Louis kiggede på mig. ’’Nej bestemt ikke, kære Alex’’ svarede han, flabet igen. Selvom mig og Louis var 26 og 31, så var vi stadig pisse flabede, og vi havde slet ikke ændret os på det område. Vi kunne endda stadig udfordre hinanden, hvorfor tror I ellers der er kommet flere tatoveringer på vores kroppe? Det var tabte og vundet væddemål. Jeg var oppe på 15 tatoveringer. Der var ikke nogle store nogen, det var nogle små.

’’Hvad gør I, hvis I får tvillinger?’’ spurgte han. ’’Adoptere den ene, hvad tror du ellers? Nej, så beholder vi sgu da dem begge’’ svarede jeg, flabet. ’’Jeg siger i hvert fald held og lykke hvis det kommer til det’’ sagde Sophia, og jeg smilede.

-

Børnene var blevet lagt i seng, Emma og Sandy var inde på værelset og vi ’voksne’ sad ude på terrassen. Det var dejligt vejr, når man tænker på klokken er ni, men okay det er også sommer. ’’Hva’ så, Haz – nu er det både søster og kone der gravide’’ sagde Louis, og jeg smilede. Ja, Gemma var jo også gravid men det vidste I jo godt. ’’Du er ikke nem, at narre Tommo’’ svarede jeg, flabet og Louis kiggede på mig. ’’Jeg har ikke ringet dig op, stump’’ sagde han, og jeg grinte af hans ordvalg; Stump.

’’Ja, men jeg håber hun vælger, at få det alene og går fra den stodder’’

Vi kiggede på Harry, og jeg lagde min hånd på hans lår. ’’Det skal nok gå’’ sagde jeg, og smilede til ham. Harry var bestemt ikke glad for Gemmas kæreste, og han ønskede ikke, at hun skulle have et barn med ham. Men det jo for sent nu, eftersom hun har termin om tre måneder. ’’Hvordan går det enlig med dem?’’ spurgte Sophia, og Harry kiggede på hende. ’’Det går vel fint, jeg har sagt til ham, at hvis han rør hende igen så skal jeg nok sørger for, at han hverken ser hende eller drengen igen’’ svarede Harry, og jeg nikkede sukkende.

Det var ikke nogen hemmelighed, at Gemmas kæreste der ikke var den fyr med det reneste mel i posen.

Min mobil begyndte, at ringe på havebordet. Jeg tog den, og kiggede på skærmen. ’’Når man snakker om solen, så skinner den – det er Gemma’’ sagde jeg, og trykkede på svar og tog den op til mit øre. ’’Det’ mig?’’ sagde jeg, og kiggede på de andre der sad og fuldt med i min samtale med Gemma.

’’Er Harry der? Han tager ikke sin telefon’’ spurgte Gemma, og hun lød panisk og bange. ’’Hvad sker der, Gemma?’’ spurgte jeg, bestemt og kiggede på Harry. ’’Det er Christopher’’ svarede hun, bange og det gjorde også mig bange. ’’Du får ham! Pas på dig selv, Gem!’’ sagde jeg, og rakte mobilen til Harry. Han tog den hurtigt op til øret, ’’Det er mig?’’ sagde han, og jeg kiggede på de andre.

’’Hvad sker der?’’ spurgte Sophia, og jeg kiggede på hende. ’’Det er noget med Christopher, jeg tror han har gjort hende noget’’ svarede jeg, og kiggede på Harry igen. ’’Træk vejret, Gemma! Har du ringet til mor? Er der noget jeg kan gøre?.... Nej, du går ikke hjem! Tag hjem til mig og Alex og få mor og Robin til, at komme med det samme!.... Du må bare ikke gå hjem, gå i sikkerhed!’’

Harry kiggede på mig, ’’Godt – vi er hjemme i morgen!’’ sagde han til Gemma, og jeg nikkede. Det var sidste aften i dag, også skulle vi hjem i morgen. ’’Pas på dig selv, Gemma – vi ses i morgen!’’

De lagde på, og jeg fik min mobil. ’’Hvad sker der?’’ spurgte jeg, og lagde min mobil på bordet imens jeg holdte mit blik på Harry. ’’Det er Christopher der er gået amok, og har splittet hele huset ad. Gemma stak af, og har ringet til mor og er nu på vej hjem til os, da han ved hvor mor og Robin bor. De kommer hjem til os, også bliver de der’’ svarede han, og vær en nerve i hans krop spændte. Jeg nikkede, ’’Den mand skal meldes til politiet!’’ sagde jeg, og Harry nikkede. ’’Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste’’ svarede han, og jeg nikkede.

’’Hvor er det synd for hende, hun har glædet sig sådan til det barn også skal hun have det med sådan en skiderik’’ sagde Sophia, og vi kiggede på hende og nikkede. ’’Ja, jeg kan blive så rasende bare ved tanken om den mand! Man behandler bare ikke kvinder på den måde!’’ svarede jeg, og alle om bordet rystede på hovedet.

Man kunne virkelig se på Harry, hvor meget det gik ham på. Det var hans søster, og han ville gøre alt for hende – hun betyder alt for ham. Det var klart det gik ham op, når han ved, at Christopher der er så syg i hovedet og finder på alle de her ting. Jeg forstår udmærket godt, at Harry hader ham overalt på jorden.

Manden er syg..

Det var ikke meget vi fik snakket om min graviditet her til aften, men det var 100% vigtigere dem med Gemma! Vi kunne snakke om min graviditet en anden dag! Nu var det bare vigtigt, at hun kom i sikkerhed. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...