Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366394Visninger
AA

6. Kapitel 5

Alexas p.o.w

Jeg åbnede mine øjne, og kiggede lige op i mørket. Jeg kiggede på vækkeuret op natbordet, og klokken viste 02:52. Jeg gabte og satte mig op, og gned mig i øjnene. Der var helt mørkt i rummet, tændte jeg noget lys ville jeg højst sandsynlig vække Harry, og det ville jeg ikke. Bare fordi jeg ikke kunne sove, så skulle det jo ikke gå udover ham.

Jeg rejste mig fra sengen, og gik stille hen til døren og gik ud fra værelset. Vi havde fordelt os sådan så mig og Harry havde et værelse, Louis og Eleanor havde et sammen med Anastasia. Liam og Sophia havde et, Zayn og Valerie havde et sammen med Zac og Niall sov inde hos Annabell, Elliot, Mace og tvillingerne. Også havde Emma og Sandy et værelse.

Jeg gik ned af gangen, og ud i køkkenet hvor der også var mørkt. Jeg hørte stemmer ude ved poolen, og jeg lagde nu mærke til, at terrassedøren stod åben. Jeg gik igennem stuen, og hen til døren. Emma og Sandy stod derude eller de sad henne på to af solstolene. Det gik hurtigt op for mig hvad de lavede, og jeg blev virkelig vred.

Emma havde lovet mig, at hun ikke røg og nu sidder hun og gør det sammen med Sandy. Vi har ikke engang været her i en dag, også skal jeg allerede tage dem i noget. Jeg trådte ud på terrassen, og pigerne havde ikke opdaget mig. Jeg krydsede mine arme, ’’Hvad tror I to så lige i laver?’’ spurgte jeg, bestemt og pigerne kiggede forskrækket på mig. Jeg gik hen til dem, ’’Jeg troede jeg kunne stole på din, Emma!’’ sagde jeg, og kiggede hende i øjnene.

Hun sukkede, ’’Hvorfor er du oppe nu?’’ spurgte hun. ’’Jeg vågnede, og ville så tage noget og drikke – da jeg så døren stod åben og jeg kunne hører jer’’ svarede jeg, enkelt og blev ved med at kigge på hende. Emma sukkede, og rystede på hovedet. Jeg kiggede på Sandy, ’’Din mor sagde, at jeg skulle holde øje med om du gjorde det og hvis du gjorde det skulle jeg kontakte hende. Jeg holder mit ord, også kontakter jeg hende i morgen!’’ sagde jeg. ’’Og Emma..’’ sagde jeg, og kiggede på hende, ’’Mor får også det her af vide’’ sagde jeg, og kiggede hende i øjnene.

’’Og nu kan I godt slukke det lort der, og give mig jeres pakker’’ sagde jeg, bestemt og kiggede på dem begge. De sukkede og slukkede smøgerne i askebærret og rejste sig så op. Selvfølgelig havde de fundet et askebære, både Zayn, Louis og Liam røg jo.

Jeg rakte begge mine hænder frem – klar til, at de kunne ligger resten af deres pakker i hånden på mig. De lagde en pakke smøger hver i mine hænder. ’’Lighter’’ sagde jeg, og jeg fik en lighter i hver hånd.

’’Også går I to ind og sover, også skal vi have en alvorlig snak i morgen!’’

De gik forbi mig, og ind i huset. ’’Hun er derude’’. Jeg kunne hører Emma, men hvem hun sagde noget til vidste jeg ikke. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var Harry – da han to sekunder efter trådte ud på terrassen iført sine boxers. ’’Hvad sker der, skat?’’ spurgte han, og kom hen til mig. ’’Jeg tog bare pigerne i, at ryge de her smøger’’ svarede jeg, og viste ham pakkerne.

’’De har ligget i Sandys kuffert, som du ikke kunne få op fordi der var kode på’’ sagde jeg, og Harry kiggede fra pakkerne og op på mig. ’’Jeg kontakter Sandys mor i morgen, vil du ringe til mor så?’’ Harry nikkede, ’’Ja, selvfølgelig’’ svarede han, bestemt. ’’Godt, også finder jeg ud af om hvor vidt de skal køres hjem eller ikke’’ sagde jeg, og Harry nikkede. ’’Vil du med ind igen?’’ spurgte han, og smilede til mig. Jeg smilede og nikkede, og Harry tog min hånd og vi gik ind.

Jeg lukkede terrassedøren, og da vi gik igennem køkkenet lagde jeg smøgerne og lighterne på køkkenbordet også gik vi ud i gangen og ned til værelset.

-

’’Godmorgen mor!’’

Jeg smilede til Annabell, da jeg kom ud i køkkenet hvor de andre allerede sad og spiste morgenmad. ’’Godmorgen lille skat’’ svarede jeg, og kyssede hende i håret inden jeg satte mig ned overfor Harry. Annabell sad for bordenden imellem os. ’’Hvor er Emma og Sandy?’’ spurgte jeg, og tog noget bacon hen på min tallerken. ’’De sover vidst stadig’’ svarede Sophia, og jeg kiggede på hende og nikkede. Klokken var halv 9, så de stod nok ikke op de næste tre-fire timer.

Jeg tog noget æg hen på min tallerken, og Harry hældte noget appelsinjuice op til mig. ’’Tak skat’’ sagde jeg, og tog en pandekage og hældte sirup over den. ’’Hvem har de smøger der ligger henne på køkkenbordet?’’ spurgte Eleanor, og jeg kiggede på hende. ’’Jeg tog Emma og Sandy i, at ryge i nat da jeg vågnede også lagde jeg dem der’’ svarede jeg, og tog et stykke ristet toast og smurte nutella på. ’’Jeg synes også, at jeg hørte dem i nat’’ sagde Sophia, og jeg kiggede på hende.

’’Hvad var klokken der?’’ spurgte jeg, og tog en bid af mit brød. ’’Den har været halv tre ca. Jeg skulle på toilettet, også hørte jeg deres stemmer. Jeg tænkte de bare snakkede, så jeg gik bare på toilettet og ind og sov igen’’ svarede hun, og jeg nikkede. ’’Ja, jeg vågnede og ville gå ud og tage noget, at drikke også hørte jeg dem. Jeg gik der ud, og opdagede dem så’’ sagde jeg, og tog en tår af min juice.

’’Hvad snakker I om, mor?’’ spurgte Annabell, og jeg kiggede på hende og det samme gjorde Harry. ’’Det er bare voksensnak, skat’’ svarede Harry, og hældte noget mere æblejuice op til hende. Hun kiggede på mig, og jeg smilede til hende og nikkede. Jeg kiggede tilbage på Sophia, og videre hen på Liam der sad imellem tvillingerne. ’’Så nu holder I bare jeres smøger på jer’’ sagde jeg, og kiggede videre på Zayn og Louis som sad med Anastasia og Zac.

De nikkede, ’’Selvfølgelig’’ svarede de alle tre, og jeg nikkede. ’’Godt’’ sagde jeg, og spiste videre. Det var lidt pinligt synes jeg, at jeg skulle ringe til Sandys mor allerede første rigtige dag vi var her. At jeg også skulle opdage min egen søster, det var ikke noget jeg ville se. Men nu havde jeg afsløret dem, og selvfølgelig skulle Sandys mor vide det og det skulle min egen selvfølgelig også.

-

Emma og Sandy var stået op, og sad nu og spiste ’morgenmad’ inde i køkkenet. Vi andre var ude i haven, og børnene rendte rundt og spillede bold med Niall, Louis og Eleanor. Det var kun Zac, som ikke var ned. Han lå henne i sin barnevogn og sov. Liam og Zayn lå og tog sol, sammen med Valerie også sad mig, Sophia og Harry ved bordet – have-bordet, om du vil kalde det.

’’Gad vide om pigerne kan finde maden?’’ sagde jeg, og kiggede hen på døren. ’’Jeg satte det frem til dem, da de kom ud i køkkenet’’ svarede Sophia, og jeg kiggede på hende og nikkede. ’’Nuuurh lille skat da, kom op til onkel Louis’’. Jeg kiggede til højre for mig, og så Louis komme gående med Annabell som middels talt så ulykkelig ud. ’’Hvad sker der, lille skat?’’ spurgte Harry, og Louis gik hen og satte hende på Harry og Annabell var hurtig til, at ligge sine arme om Harrys hals.

’’Hun faldt over bolden’’ sagde Louis, og jeg kiggede op på ham. ’’Så er det godt, at hun er så far-glad så han kan trøste hende’’ svarede jeg, og smilede. Ikke fordi jeg ikke ville trøste hende, eller at det var godt at hun faldt. Annabell var bare hendes fars pige, og det var altid ham der skulle trøste hende. Jeg trøstede hende da også, men Harry skulle helst. Der var dog nogle gange, hvor Harry ikke kunne hvor det var mig der var bedre til det. Det tror jeg er meget normalt, der nogle ting mor er bedst til også er der ting far er bedst til.

Jeg kiggede hen på Annabell og Harry, og hun var stille holdt op med, at græde. Jeg smilede, og betragtede hende læne sig op af ham og han tørrede hendes tårer væk. ’’Du er da også en lille klovn’’ sagde Harry, sødt og kyssede hende i håret. Jeg grinte sammen med Louis og Sophia. Annabell var altså en lille klovn til tider!

Men det havde hun jo nok ikke fra fremmede..

Jeg nævner ingen navne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...