Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366440Visninger
AA

5. Kapitel 4

Alexas p.o.w

’’Emma, kommer du lige med?’’

Emma kiggede på mig, og rejste sig fra solsengen – hvor hende og Sandy, havde brugt de timer vi har været her i. Hun kom hen til mig, ’’Kom, vi går lige ind i køkkenet. Vi gik ind i køkkenet, hvor der ingen mennesker var. Jeg ville snakke om det, der var sket i bilen på vej herhen. Jeg ville lige hører hvem det var, hun havde været sammen med – men så ville jeg også lige have det på plads, at pigerne ikke skulle sidde og savle sådan over den mand jeg er gift og har et barn med. Det var grænseoverskridende, at min egen lillesøster sad og savlede sådan over ham. Jeg ved da godt, at der er mange piger og unge kvinder der gør det – men det er ikke min familie. Sandy er heller ikke min familie, men hun er min søsters veninde; Derfor finder jeg det grænseoverskridende.

’’Hva’ så?’’ spurgte Emma, og satte sig op på køkkenbordet. ’’Nu du ikke er jomfru mere, så vil jeg da gerne hører lidt om den her dreng. Det er vel en dreng du har været sammen med, og ikke en pige?’’ svarede jeg, og blinkede til sidst med mit ene øje. ’’Ejjj Alex, det mener du ikke!’’ udbrød Emma, og blev rød i hovedet. ’’Kom nu, hvem er han? Du kan da godt fortælle din gamle søster hvem han er?’’

 Emma smilede, ’’Okay okay.. Det er en fra min klasse’’ svarede hun. ’’Hvad hedder han?’’ spurgte jeg, og smilede til hende. ’’Han hedder Ryan’’ svarede hun, og jeg nikkede. ’’Er I kærester?’’ spurgte jeg, og fniste. Emma blev helt rød i hovedet, ’’Aleeeex!’’. ’’Det er jo ikke fordi jeg vil score ham, Ems! Jeg har min egen mand’’ sagde jeg, og grinte. ’’Okay, vi er ikke kærester – men vi har noget’’ svarede hun, smilende. ’’Kan du godt lide ham?’’ spurgte jeg, og hun nikkede.

’’Ja, meget. Han har sagt, at han også godt kan lide mig..’’

Jeg smilede, ’’Så er det da helt sikkert, at I skal blive kærester!’’ sagde jeg, og Emma kiggede smilende væk. ’’Men Emma, en anden ting..’’ sagde jeg, og hun kiggede på mig. ’’Hvad er det?’’ spurgte hun. ’’Det i bilen, hvor dig og Sandy sad og kiggede på de billeder af Harry og kom med alle de kommentarer om, jeg ved ikke hvad’’ svarede jeg, og hun nikkede. ’’Hvad med det?’’ spurgte hun. ’’For helvede, Emma – det er min mand, det er altså grænseoverskridende. Du har aldrig gjort sådan noget, du har aldrig snakket sådan om ham – Så hvorfor gøre det nu?’’

Emma sukkede, ’’Okay, det skulle vi måske ikke have gjort’’ svarede hun, og jeg rystede på hovedet. ’’Nej, det skulle I ikke’’ sagde jeg, og kiggede hende i øjnene. ’’Noget andet også, Emma’’ sagde jeg, og hun nikkede. ’’Ryger du?’’ spurgte jeg, og bemærkede ud af øjenkrogen, at Harry kom herud. ’’Hvad?! Nej, det gør jeg da ikke. Hvorfor spørg du lige pludselig om det?’’.

’’Sandys mor, har taget hende i, at ryge og hun har bedt mig være opmærksom på det. Men jeg vil ikke se dig ryge sammen med hende, hun bliver sendt hjem hvis jeg ser det og mor bliver informeret hvis jeg ser dig gøre det’’ svarede jeg, bestemt. ’’Jeg ryger ikke, Alex!’’ sagde Emma, og kiggede kort på Harry og over på mig igen. ’’Så hvis jeg sender Harry ind for, at tjekke jeres kufferter så finder han ingen cigaretter?’’ spurgte jeg, og kiggede kort på Harry inden jeg kiggede på Emma igen. ’’Helt ærligt, Alex. Jeg ryger ikke, og jeg ved ikke om Sandy har taget nogen med’’ svarede hun. ’’Så Harry kan godt gå ind og kigge i dem?’’ spurgte jeg, og krydsede mine arme.

’’Ja, han finder ikke nogen i min i hvert fald’’

Jeg kiggede på Harry, og nikkede til ham. Han kiggede på Emma, ’’Så går jeg ind og kigger i dem nu, og jeg fortæller din søster hvis jeg finder noget’’ sagde han, og hun nikkede. Harry vendte sig om, og gik ud i gangen og ned til det værelse pigerne havde. ’’Emma, jeg bliver meget sur, hvis han finder noget i din kuffert’’ sagde jeg, og kiggede hende i øjnene. ’’Han finder ikke noget i min!’’ svarede hun, og jeg nikkede så. ’’Okay, jeg vælger, at stole på det du siger’’ sagde jeg, og Emma hoppede ned fra køkkenbordet. ’’Må jeg gå ud igen?’’ spurgte hun, og jeg nikkede. ’’Ja, går bare ud’’ svarede jeg, og hun gik ud igen.

Jeg var ikke meget for, at Emma hang så meget ud med Sandy. Jeg synes ikke hun var en god pige, og jeg ville ikke se min egen søster blive ligesom hende.

’’Skat’’

Harry kom ud i køkkenet, ’’Jeg fandt intet i Emmas, men der er kode på Sandys så den kan jeg ikke åbne’’ sagde han, og jeg nikkede. ’’Okay, det er godt du ikke fandt noget i Emmas’’ svarede jeg, og lænede mig op af køkkenbordet. ’’Tror du, at de gemmer dem i Sandy kuffert?’’ spurgte jeg, og kiggede på ham. Jeg ved ikke, men jeg troede altså ikke helt på det Emma sagde. Jeg havde på fornemmelsen, at hun ikke sagde sandheden til mig.

’’Det kunne de nok godt, jeg ved ikke helt og jeg tror på det hun siger’’ svarede han, og jeg rystede på hovedet. ’’Nej, det gør jeg heller ikke..’’ sagde jeg, og sukkede.

-

Hen på eftermiddagen, var alle børnene nede i børnepoolen, drengene var i den store pool sammen med Mace, Anastasia og Zac da de var for små til børnepoolen. Tvillingerne, Annabell, og Elliot legede meget vildt, og der ville de tre ikke kunne følge med. Der var fart over dem, henne i den børnepool. Mig og pigerne sad rundt om bordet på terrassen og Emma og Sandy lå på et tæppe nede i haven.

’’Havde I nogen sinde troet det her, piger?’’ spurgte Eleanor, og vi kiggede på hende. ’’Det er helt utroligt, at vi sidder her og har hver vores mand og vores børn som kan lege sammen alle sammen’’ svarede jeg, og pigerne nikkede. ’’Jeg sad også her da vi havde tvillingerne her den anden dag, og tænkte på hold nu op hvor er tiden blevet af? De lå så stille og sov sammen med Annabell’’

Sophia nikkede, ’’Ja, det tænker jeg også tit på når jeg sidder og kigger på dem’’ svarede hun. ’’Ja, jeg tænker også tit over det; især med Elliot. At han allerede er fire år, det er helt utroligt’’ sagde Eleanor, og jeg nikkede. ’’Ja, jeg kan heller ikke fatte, at Annabell allerede er seks år og skal starte i skole her efter ferien’’.

’’Men skål for vores mænd og børn’’ sagde jeg, og vi rakte alle vores glad med champagne op og klingede glassene mod hinanden. Jeg tog glasset op til munden, og tog en tår. ’’Arghhh stop lorte unger!’’ skreg Emma op, og vi kiggede ned på græsset hvor pigerne lå. Tvillingerne, Elliot og Annabell var løbet hen til dem og havde hældt vand udover dem. Jeg grinte, da det simpelthen var sjovt. ’’Emma, snak pænt!’’ råbte Harry, hen til dem og jeg kiggede på ham og grinte videre.

’’Alex, kom og stop din lorte unge!’’ råbte Emma, da børnene blev ved med at sprøjte vand på dem. Jeg rejste mig op, sammen med Sophia og Eleanor og vi gik så der hen. ’’Så, børn så har de vidst fået nok’’ sagde jeg, og gik hen til Annabell og tog hende i hånden. Eleanor tog Elliot i hånden, og Sophia tog tvillingerne i hånden. ’Gud, jeg skal aldrig have børn!’’ vrissede Sandy, og hende og Emma gik indenfor. Jeg grinte, og rystede på hovedet af dem og det samme gjorde Sophia og Eleanor. ’’Teenagere’’ sagde jeg, og de nikkede. ’’Mor, kan vi ikke lege i den store pool?’’ spurgte Elliot og kiggede op på sin mor.

Eleanor smilede til ham, ’’Det kan jo være din far gider lege’’ svarede hun, og Elliot slap hendes hånd og vendte sig om. ’’Far! Vil du ikke lege med os?’’ råbte han, hen til Louis. Han rakte Anastasia til Harry, og kom op af poolen. ’’Supermaaaand!’’ råbte han, og Elliot løb hen til ham og Louis tog ham op og kastede sig selv og Elliot ned i poolen. Godt Elliot var vandt til, at lege så vildt. ’’Mor, må jeg os løbe hen til far?’’ spurgte Annabell, og jeg nikkede og hun løb derhen. ’’I må også godt, løbe hen til jeres far’’ sagde Sophia til tvillingerne og de løb derhen. ’’Så tror jeg, at jeg vil gå hen og redde min datter’’ sagde Eleanor, og gik derhen.

Mig og Sophia gik hen til Valerie igen, og tog en tår af vores champagne.

Eleanor kom tilbage lidt efter med Anastasia i sine arme og kort efter kom Zayn op med Zac. ’’Tager du lige ham, skat?’’ spurgte ham, Valerie og hun nikkede og tog imod Zac. Zayn satte sig ned, ’’Der er da godt nok liv i drengene og Annabell i dag’’ sagde han, og jeg nikkede. ’’Mon ikke!’’ svarede jeg, og smilede hen mod poolen. ’’Hvor gik pigerne hen?’’ spurgte han, og jeg kiggede på ham. ’’De gik vidst indenfor, efter børnenes angreb på dem’’ svarede jeg.

Det her var en dejlig start på vores ferie! Ungerne hyggede sig, og var glade. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...