Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366201Visninger
AA

32. Kapitel 31

Alexas p.o.w

’I dag har vi fornøjelsen af, at have Alexa Styles med os til en lille snak..’’

Værterne Martin og Barbara kiggede hen på mig. ’’Godmorgen Alexa, og velkommen til New York!’’ sagde Barbara og smilede til mig. Jeg var taget til New York, eller det vil sige, at Harry og børnene også var her. ’’Mange tak!’’ svarede jeg, og smilede til dem begge. ’’Alexa! Folk lærte jo dig at kende for snart 10 år siden. Dengang var du pigen der datede Harry Styles i smug. Nu er du hans kone! Hvordan er det?’’ startede Martin ud. Jeg fniste. Jeg kunne ikke lade vær, da Harry lige nu bag kameraet og hørte med sammen med børnene.

’’At være Harrys kone er meget anstrengende!’’ drillede jeg. ’’Ej, nu må jeg hellere være sød. Det er dejligt, at være gift med Harry! Han er en fantastisk mand og en fantastisk far!’’ svarede jeg smilende. ’’Ja, I har jo tre børn sammen. Annabell, og tvillingerne Carmen og Vincent! Var alle tre børn planlagt?’’ lød det fra Barbara. Jeg overvejede meget hvad jeg skulle svare, da børnene jo sad og hørte med. Tvillingerne forstår jo nok ikke så meget, men det gør Annabell jo.

’’Det er jo ingen hemmelighed, at jeg blev gravid da jeg var 17 – det har jeg jo både skrevet i min bog og på min blog. Da jeg fik den abort dengang, sagde jeg til mig selv, at jeg aldrig ville have en abort igen. Så da jeg som 19-årig blev gravid med Annabell, så var jeg ikke i tvivl om mit valg. Jeg ville gennemføre graviditeten, om det skulle være med eller uden Harry. Jeg var så heldig, at Harry også ville det. Men får, at svare på spørgsmålet, så nej ingen af børnene er planlagt. Det er ikke sådan, at vi har prøvet på, at få dem’’ svarede jeg, og begge nikkede.

’’Var det også Harry der var faren første gang?’’

Jeg nikkede. ’’Ja, det var det’’ svarede jeg. ’’Vidste i kønnet?’’ spurgte Barbara. ’’Inden jeg fik taget aborten, tjekkede lægerne det. Det var en dreng’’ svarede jeg. ’’Tænker du nogen gangen på, at I ville kunne have 4 børn?’’ spurgte Martin, og jeg kiggede på ham. ’’Det er ikke noget jeg tænker særlig meget på mere, jeg har lagt det bag mig hvis man kan sige det sådan. Jeg vil hellere tænke på, at jeg har 3 dejlige børn nu’’ svarede jeg og smilede til sidst.

’’Hvor gammel er det de er nu?’’

’’Annabell er lige blevet 7, her den 20. Tvillingerne nærmer sig 3 måneder, her den 6. maj’’ svarede jeg, og kiggede hen på dem. Harry smilede til mig og Annabell vinkede. Jeg smilede til dem inden jeg kiggede på Barbara og Martin igen. ’’Før du blev gift med Harry, og fik jeres børn – der boede du jo i Mexico. Ser du stadig dem der adopterede dig?’’. Jeg rystede på hovedet.

’’Nej, det gør jeg ikke. Sidst jeg så dem, var den gang Annabell var omkring 4 måneder. Så det er snart 7 år siden’’ svarede jeg. ’’Hvornår fandt du ud af, at du var adopteret?’’ spurgte Barbara. ’’Det gjorde jeg i april 2014 tror jeg. Det er noget jeg har lagt bag mig. Men jeg husker, at jeg fandt ud af det og tog hjem til England sammen med min mand, Louis, Liam, Niall og Zayn’’.

’’Hvor bor dine forældre nu?’’

’’De bor stadig i Doncaster, sammen med mine søskende’’. ’’Hvornår flyttede du ud fra dine forældre?’’ spurgte Martin. Jeg kiggede på ham. ’’Puha… Det gjorde jeg da jeg som 18-årig tror jeg.. Eller vent.. Jeg flyttede til London med Harry i 2016, kort inden jeg blev gravid med Annabell… Så jeg flyttede da jeg var 19 år’’ svarede jeg, og kørte min højre hånd igennem mit hår.

’’Dig og Harry blev gift den 22. juni 2018. Blev du nogensinde i tvivl op til brylluppet?’’

Jeg rystede hurtigt på hovedet. ’’Nej, overhovedet ikke! Jeg fortryder ikke, at jeg har giftet med mig med Harry. De 10 år vi har kendt hinanden, har været de bedste i mit liv’’ svarede jeg. ’’Er Harry en god far?’’. Jeg smilede og fniste. ’’Harry er en fantastisk far til børnene! Dengang vi ikke havde børnene, så jeg kun ham som far til mine kommende børn! Jeg sagde, at hvis jeg ikke fik børn med ham – så skulle jeg slet ikke have børn. Og sådan havde han det faktisk også. Mine tre børn er virkelig mine drømmebørn!’’

’’I oktober sidste år, kom det frem, at I skulle skilles. Vi kan jo se, at I stadig er sammen – heldigvis! Hvad gjorde, at I afbrød skilsmissen?’’ spurgte Barbara. Jeg smilede. ’’Det gik op for mig, at jeg ikke kunne undvære ham i mit liv. Jeg er en tryghedsnarkoman, og jeg har fundet tryghed i Harry. Også har vi tre børn sammen, som helt sikkert også binder os sammen. Men det der skulle til var, at det gik op for mig, at jeg ikke kunne undvære ham i mit liv. Det kan jeg ikke, jeg elsker ham utrolig meget og jeg kan ikke forstille mig et liv uden ham!’’.

’’Du var 20 år, da du fødte jeres første barn Annabell… Ændrede det dig dengang, at du lige pludselig fik et barn, og havde titlen ’mor’ i alderen 20 år?’’. Jeg pustede ud, ’’Ja, det gjorde det vel.. Altså alle mine venner og veninder havde jo ikke børn, jeg var den første i min vennekreds til, at få et barn. Jeg er blev mere voksen af, at få Annabell. Jeg havde jo et ansvar for hende, og har det selvfølgelig stadig. Når mine venner og veninder skulle i byen eller til fest, så var jeg der hjemme og passede mit barn. Det var da underligt, at jeg lige pludselig ikke kunne gå i byen hver weekend og alt det andet jeg gjorde før jeg blev gravid. Men jeg fortryder intet, jeg fortryder ikke, at vi fik hende i en tidlig alder. Jeg er faktisk glad for, at jeg kun var 20. Før jeg blev gravid, var jeg meget barnlig for, at sige det lige ud. Jeg husker tydeligt alle de gange jeg kom op og toppes med min mor, og det sluttede ligeså snart jeg blev gravid faktisk. Så det har helt klart ændrede mig, men på den gode måde!’’

’’Er din mor glad for titlen ’mormor’?’’

Jeg grinte stille. ’’Hun elsker den! Også selvom hun snart er 43, og blev mormor i en ret ung alder’’ svarede jeg, og smilede svagt. ’’Hun fik også dig i en tidlig alder, sandt?’’ spurgte Martin, og jeg nikkede. ’’Jo, det er sandt. Min mor var 15, da hun fik mig’’ svarede jeg. ’’Du har jo nogle søskende, hvor gamle er de?’’

’’Min lillesøster Emma fylder 17, her den 18. maj og tvillingerne fylder 10 år den 6. juli’’ svarede jeg, og smilede ved tanken om, at mine søskende er blevet så store. Jeg havde det stadig som om det var i går, at de var nogle små lorte alle tre. ’’Er Emma begyndt og synes drenge og sådan er interessant?’’. Jeg grinte, ’’Mon ikke! Hun har allerede en kæreste, de har snart været sammen i et år. Fester og alkohol synes hun også er vældig interessant. Men hun er en fornuftig pige, og hun har styr på hvad hun laver. Både mig og mine forældre stoler meget på hende’’. ’’Hvad med tvillingerne, er der nogen gange hvor du har tænkt, ’hvor kom den fra?’ ’’ spurgte Barbara, og jeg kiggede på hende.

’’Jeg fik noget af et chok, da Nicole her den anden dag sad og fortalte, at hun i hvert fald havde kysset de første 10 drenge. Og Noah er begyndt og omtale pigerne i hans klasse, som ’damerne’. Jeg griner bare af det, herregud, de er jo bare børn. Annabell er ligesådan efterhånden’’ svarede jeg, og grinte svagt.

Folk omkring i studiet grinte kærligt, og jeg smilede. ’’Men jeg vil så sige, at min mand er et meget stort forbillede for min lillebror. Harry omtaler så bare ikke mig som hans dame, men som hans kone. Det er nok en ting min lillebror har hørt de store drenge hende på skolen sige, ellers har Emmas kæreste omtalt hende som ’damen’ imens han hørte det også ja.. Men Noah ser rigtig meget op til Harry, og vil rigtig gerne være ligesom ham’’.

’’Det lyder spændende… De er jo sjove de små’’ sagde Barbara og kiggede ind i kameraet der filmede. Eller det ud af mange. ’’Vi er tilbage efter reklamerne hvor vi har Alexas mand med’’.

-

’’Harry og Alexa – jeres datter har jo været en meget stor overskrift.. Du skrev Alexa på din blog, at I har været til børnepsykolog, fordi der er nogle ting ved Annabell som der ikke er ved andre børn. Har I fundet ud af der er?’’. Jeg kigger på Harry, ’’Ja, vi har været meget til børnepsykolog – det startede jo alt sammen, da Annabells klasselærer så noget hos hende som ikke var ved de andre børn. I starten kunne vi ikke se det selv, hjemme hos os var hun jo en anden og slet ikke den de sagde hun var i skolen. Kort inden tvillingerne blev født begyndte hun, at være anderledes derhjemme. For at en lang historie kort, så var det faktisk min mor der sagde, at vi skulle tage hende til en børnepsykolog. Og efter mange samtaler både med Annabell og mig og Alexa – så har Annabell fået diagnosen Autisme’’ svarede Harry, og jeg nikkede og kiggede på Martin og Barbara.

Det var lettet, at få et svar på hvad der var galt med min datter. Jeg ser ikke anderledes på hende af den grund, jeg elsker hende utrolig højt og det vil jeg altid gøre. Hun betyder alt for mig, og hun betyder kun mere for mig efter det her. Jeg er så stolt af hende, og jeg er så glad for, at jeg nu ved hvad jeg skal gøre. Jeg har fået så mange redskaber og hvad der er bedst for Annabell.

Hun har brug for struktur, og det ved jeg nu. Vi har aldrig haft faste spisetider f.eks. det har vi fået nu. Vi spiser hver dag klokken halv syv. Det har sket, at vi har spist klokken syv, men så er Annabell også blevet frustreret fordi hun nu har som en regel i sit hoved, at vi spiser klokken 6.

Vi har fået en meget struktureret hverdag og vi har lavet et skema for Annabell. Hele hendes hverdag er skrevet på et skema. Det er faktisk blevet meget nemmere, at det hele står der.

Aftaler er også noget der vigtigt. Hvis vi har planer, så skal vi sige det til Annabell langtid inden. Hun skal have tid til, at få det rundt i sit hoved.

Men nu var det ude, verdenen vidste det nu. Det var dejligt!

Det hele var som det skulle være nu, og jeg kunne ikke være mere lykkelig. Harry og jeg havde fået vores forhold op og køre igen, tvillingerne havde det godt og vi havde fundet ud af hvem Annabell var inderst inde. Jeg kunne ikke ønske mig mere, jeg havde den familie jeg altid havde drømt om. Jeg var gift med den mand, jeg elsker allermest og vi har tre dejlige børn sammen.

Jeg har fået hvad jeg ville have! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...