Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366485Visninger
AA

29. Kapitel 28

Alexas p.o.w

Location; Holmes Chapel, Cheshire East, England, 6. februar 2024

’’Ja, også presser du, Alexa!’’ sagde Shannon, og jeg pressede alt hvad jeg kunne. ’’Avvv!’’ skreg jeg, og klemmede pigerne og Harrys hænder. Jeg havde fået Carmen ud, nu var det bare Vincent vi eller jeg skulle have ud. ’’Du kan godt, Alex! Vi tror på dig!’’ sagde Sophia, og jeg gispede lidt efter vejret. ’’Du fik Carmen så fint ud, så kan få Vincent ligeså fint ud!’’ sagde Eleanor, og jeg pressede til igen.

’’Arghhh, jeg kan ikke!’’

’’Du kan, Alex!’’ sagde Sophia, og jeg pressede mine øjne i og pressede igen. ’’Et pres mere, og hovedet er der, Alexa!’’ sagde Shannon, og jeg pustede ud. ’’Når jeg siger til, så presser du igen!’’. Jeg nikkede, og kiggede på Harry, ’’Du kan godt, skat’’ sagde han, og nussede mig på kinden. ’’Okay Alexa, nu presser du alt hvad du kan’’ sagde Shannon. Jeg lukkede mine øjne, og pressede til. ’’Der kommer hovedet’’ sagde Shannon. ’’Avvv!’’ råbte jeg, og rystede kraftigt på mit hoved.

’’Næste pres, også er han her’’

Det var så hårdt, og det gjorde så ondt. Jeg havde på en eller anden måde glemt, hvordan følelsen var. Nu var det også snart syv år siden jeg fødte Annabell. ’’Så pres, Alexa’’ sagde Shannon, og jeg pressede til. ’’Der kommer han!’’. Jeg følte en lettelse, da Vincent var ude. ’’Tillykke Alexa!’’

Tårerne væltede ned af kinderne på mig. Lettelsen af, at de var ude. Det eneste der kunne gøre mig ked af det nu var, at jeg ikke måtte få dem op til mig med det samme. ’’Klipper du navlestrengene, Harry?’’ spurgte Sophia. Jeg kiggede på Harry, og fuldt ham med øjnene.

’’Tillykke skat!’’ sagde Sophia, og kyssede mig på kinden. ’’Du er så stærk, love! Tillykke’’ sagde Eleanor, og Harry kom hen til os. ’’Jeg er så stolt af dig, skat’’ sagde han, og kyssede mig på munden. Jeg snøftede og smilede til ham. ’’Jeg håber det er glædeståre’’ sagde han, og jeg nikkede.

’’Det er det bestemt!’’ svarede jeg, og kyssede ham på munden.

Jeg var lettet, lettet over de var ude.

Dog er det hårdt synes jeg, at jeg ikke kunne få dem med det samme. Følelsen af, at jeg ikke kunne få dem op på min mave, ligesom da jeg fødte Annabell.

-

Location; Holmes Chapel, Cheshire East, England, 7. februar 2024

Døren til værelset gik op, og ind kom Anne sammen med Annabell, Robin, Des, Gemma og Matheo. ’’Stort tillykke!’’ sagde Anne, og de kom hen til sengen; hvor jeg sad med Vincent og Harry sad ved siden af sengen med Carmen. Drengene, Sophia og Eleanor var lige gået – så det var nu kun mig, Harry, Anne, Annabell, Gemma og Robin. ’’Tak!’’ sagde jeg, og smilede stort. Jeg kiggede på Annabell, ’’Hej skat!’’ sagde jeg, og smilede til hende. Hun smilede ikke, hun sagde ikke noget.. Hun stod bare og kiggede på mig. Jeg sukkede, ’’Vil du her op i sengen?’’ spurgte jeg, og prøvede virkelig på, at få hende i godt humør.

Annabell rystede på hovedet, og jeg kunne mærke et stik i mit hjerte. Selvfølgelig ville hun ikke op til mig, det kunne jeg jo have sagt mig selv. ’’Du skal da op og se dine søskende, lille skat’’ sagde Gemma, imens hun stod med Matheo. Annabell kiggede op på hende, imens hun holdte Gemmas hånd. ’’Skal du ikke?’’ spurgte Gemma, og Annabell rystede på hovedet. Jeg sukkede, og kiggede på Harry som rejste sig fra stolen. ’’Mor, vil du ikke lige holde hende?’’ spurgte Harry og Anne nikkede og tog imod Carmen og satte sig i den stol, Harry lige havde siddet i.

Han gik hen til Annabell, og løftede hende op så hun automatisk slap Gemmas hånd. ’’Hej fars store pige’’ sagde Harry, og satte hende på hans hofte og kyssede hende på kinden. ’’Prøv og se hvad der ligger hos mor og farmor’’ sagde han, og pegede først på mig og så Anne.

Annabell kiggede på mig, men der var ingen glæde i hendes øjne. ’’Vil du ikke sige hej til dine søskende?’’ spurgte Harry, og Annabell rystede på hovedet. ’’Nej!’’ mumlede hun surt, og kiggede på ham igen. Jeg sukkede, og kiggede ned på Vincent der lå og slappede helt af.

’’Du kan gå med farfar, så kan I gå ned og få en is’’ sagde Harry, og satte Annabell ned. Hun gik hen til Des, og han tog hende i hånden. ’’Kom, så går vi ned og finder en stor is’’ sagde Des, og gik ud af rummet sammen med Annabell. Harry gned sig frustreret i panden.

Jeg lagde Vincent ned i den lille gennemsigtige kasse, som om var en seng. Tårerne rente ned af mine kinder, jeg svingede mine udover kanten på sengen og rejste mig op. Jeg gik forbi de andre, og skyndte mig hen til toilettet. Jeg åbnede døren, gik ind og lukkede og låste efter mig. Jeg gik hen og satte mig på toilettet, og brød grædende sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...