Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366482Visninger
AA

23. Kapitel 22

Alexas p.o.w

Location; Holmes Chapel, Cheshire East, England, 11. december 2023


’’Harry!?’’ kaldte jeg, og trådte ind i køkkenet. Hvor var han henne? Jeg havde efterhånden ledt hele huset igennem, og så stort var det hus jeg havde købt altså heller ikke. Vi havde et køkken, to værelser, et badeværelse, et brøkers, en stue, og en have. Så hvor kunne han gemme sig?

Jeg kiggede ud af køkkenet vinduet, og mine øjne blev store. Han stod nede ved bilerne, og snakkede med ingen mindre end Sandy. Hvad lavede hun her? Hvordan vidste hun, at jeg boede her eller, at han var her? Okay, hun kunne jo spørge Emma, men efter hvad jeg havde hørt, så var de ikke veninder mere. Men altså, nu stod hun her. Foran mit hus, og snakkede med min eksmand som måske stadig var min mand.

’’Det kan bare være løgn!’’ hviskede jeg, og gik ud i gangen og tog nogle sko på. Jeg skulle derud, og jeg skulle vide hvad de havde gang i. Jeg åbnede døren, og straks fik jeg begges opmærksomhed. ’’Hva’ så, skat?’’ spurgte Harry, og smilede til mig. Jeg gik ned af de to trin, ’’Ikke så meget, jeg ledte efter dig’’ svarede jeg, og gik hen og stillede mig ved siden af ham.

Jeg kiggede på kort på Sandy, også på Harry igen. ’’Kommer du ikke ind til mig igen?’’ spurgte jeg, og smilede forelsket til ham og lagde en hånd på hans overarm. Undlod totalt og spørge om hvad fuck hun lavede her, og hvorfor han snakkede med hende. ’’Jo, jeg kommer ind lige om lidt’’ svarede Harry, og jeg sukkede. ’’Hvad snakker I om? Eller rager det ikke mig?’’ spurgte jeg, og man kunne sagtens hører, at jeg var pisse irriteret og mopset over, at han hellere ville stå her og snakke med hende. Men hallo, ville I ikke selv reagere sådan, hvis den mand du prøvede og finde sammen med igen, stod og snakkede med hende han havde været dig utro med?

’’Sandy er i byen sammen med Emma, også ville hun gerne snakke med mig omkring alt det der er sket’’ svarede Harry, og jeg nikkede koldt. Hvis der var en jeg ikke ville have, at han snakkede med så var det helt klart hende. Jeg kiggede på Sandy, ’’Hvor er Emma så nu?’’ spurgte jeg, koldt. ’’Hun er henne hos Sophia og Liam’’ svarede hun, og jeg nikkede. Jeg kiggede på Harry, ’’Jeg går ind’’ sagde jeg, og kiggede ham i øjnene. Jeg ville være sikker på, at jeg kunne stole på ham – så derfor kiggede jeg ham i øjnene.
’’Jeg kommer ind om lidt, det lover jeg’’


Jeg sukkede, ’’Jeg holder øje’’ sagde jeg, kort og vendte mig om og gik op til døren. Jeg åbnede døren og gik ind, og lukkede den efter mig. Jeg smed mine sko, og gik ud i køkkenet. Jeg havde det virkelig ikke godt med, at Harry stod og snakkede med hende. Bare det, at hun er her med Emma. Jeg troede ikke de var veninder mere, efter det her.
Jeg måtte ringe til Sophia, og lige hører hvad det her er for noget. Havde hun tilladt, at Sandy kom der hjem?
Jeg tog min telefon, og tastede Sophia nummer ind og ringede hende op.


’’Det’ mig?’’


’’Hey, jeg ville bare lige ringe da jeg hører min søster er hos jer’’. Jeg gik over til køkkenbordet, og kiggede ud af vinduet – så jeg kunne holde mine øjne på dem. ’’Emma? Nej, hun er da ikke her. Jeg er alene, Liam er hos Niall og drengene er over hos Anne og Robin’’ svarede Sophia, og jeg slog mine øjne op. ’’Er hun ikke det?’’ spurgte jeg, overrasket.


Var det Sandy der løj overfor Harry, eller var det Harry der løj overfor mig?


’’Nej, det er hun ikke. Jeg har en aftale med min mor her om lidt’’ svarede Sophia, og jeg sukkede og rystede på mit hoved. ’’Hvorfor skulle hun være her?’’ spurgte Sophia, undrende. ’’Det er fordi Sandy står herovre og snakker med Harry, også siger Harry, at hun er her med Emma og de er hos jer’’ forklarede jeg.


’’Sandy? Nej, det er de skam ikke. Jeg ville ikke lukke hende ind her, hvis de kom. Emma jo, men ikke hende. Hvad snakker de om?’’. Jeg sukkede, ’’Det ved jeg ikke. Harry siger, at hun ville snakke om det der er sket’’ svarede jeg, og kiggede op på uret der hang over åbningen til køkkenet. ’’Også tager hun helt fra Doncaster?’’. Jeg trak på mine skuldre, ’’Jeg ved heller ikke hvad der forgår. Jeg ved ikke om det er Harry, der lyver overfor mig eller hende der lyver overfor ham’’ svarede jeg, og sukkede.


’’Jeg må lige der ud og hører hvad der forgår’’


’’Jeg synes det er noget underligt noget, Harry må jo have vidst, at hun ville komme’’ sagde Sophia, og jeg nikkede. ’’Ja, det tænker jeg også. Jeg er kommet til, at jeg gerne vil give have en chance og blive en familie igen – så håber jeg da, at han bruger den fornuftigt’’ svarede jeg.


’’Jeg synes du skal gå der ud, altså hun skal da ikke komme og ødelægge det hele en gang til’’ sagde Sophia, og jeg rystede på hovedet. ’’Jeg går der ud nu – men vi snakkes, Soph. Jeg ringer til dig i aften’’ svarede jeg. ’’Det gør vi, Alex! Du må endelig ringe, hvis der sker noget! Husk, Liam og jeg er der altid for dig og vores dør er altid åben for dig’’. Jeg smilede, ’’Det lover jeg! Vi ses, love’’


Vi lagde på, og jeg gik ind i mig og Emmas samtale.


To: Ems <3
’Hey skattepige.
Hvorfor står Sandy foran mit hus her i Holmes, og snakker med Harry? Hun siger, at I er hos Sophia, men jeg har lige snakket med hende og det er I ikke. Jeg ved ikke om du ved det, men det gør du nu.

Jeg håber ikke hun er ude på noget..’


From: Ems <3
’Hvad? Jeg er der hjemme, passer tvillingerne. Jeg har ikke snakket med hende i måneder efterhånden. Jeg har cuttet vores venskab (Det man så ikke kan kalde et venskab). Så jeg ved ikke hvorfor hun er i Holmes?..


Btw, er dig og H sammen igen? :) <3’


To: Ems <3
’Jeg havde bare lige behov for, at hører fra både dig og Sophia.. Jeg vil gå derud nu, og hører hvad der forgår.. Jeg synes også det var underligt, at hun skulle være her med dig, eftersom du har sagt, at I ikke er veninder mere – så forstod det ikke helt..


Jeg har givet ham en chance.. Jeg kan ikke undvære ham, elsker ham simpelthen for meget til, at kunne kaste ham væk.. :) <3’


From: Ems <3
’Ej, hvor dejligt for jer! Krydser mine fingre for jer! <3 <3
Elsker jer alle tre!
Hils <3’


To: Ems <3
’Vi elsker også dig, Ems! <3 <3
Hils mor og far og 'møgungerne' ;) <3’


Jeg lagde min telefon på køkkenbordet, og tog en dyb indånding. Jeg gik ud i gangen, og tog mine sko på igen. Jeg gik hen til døren, og åbnede den. Jeg trådte ud, og lukkede døren efter mig. ’’Sandy?’’ kaldte jeg, og gik hen til dem. De kiggede på mig, og jeg stoppede op ved siden af Harry. ’’Jeg har lige snakket med Sophia, og Emma er ikke derovre. Jeg har også lige talt med Emma, og hun er hjemme i Doncaster. Så nu vil jeg gerne vide, hvad du helt præcist laver her’’ sagde jeg, og kiggede på Harry. ’’Og jeg vil også gerne vide, om du har noget med det her at gøre?’’ sagde jeg, og kiggede ham i øjnene.


Han kiggede på Sandy, og jeg gjorde det sammen. ’’Du sagde du var her med Emma?’’ sagde han, og det gik så op for mig, at det var hende der havde startet løgnen. Jeg sukkede, og rystede på mit hoved. ’’Nej okay, jeg er her ikke med hende’’ svarede Sandy, og jeg rullede med mine øjnene. ’’Hold nu op altså’’ sagde jeg, og rystede på mit hoved. ’’Jeg synes du skal tage hjem igen, NU! Også hold dig væk fra både os og Emma’’ sagde jeg, koldt.


Sandy kiggede på mig, ’’Og hvornår har jeg hørt efter hvad du siger?’’ spurgte hun, flabet. ’’Aldrig, det ved jeg skam godt. Men nu står du sådanset på min ejendom og jeg vil godt have, at du smutter nu! Også drop den attitude der’’ svarede jeg, hårdt. Harry sukkede, ’’Jeg gider ikke det her, jeg går ind. Hold nu op man’’ sagde han, og gik indenfor. Jeg kiggede efter ham, og hen på Sandy igen.


’’Jeg vil gerne have, at du går nu! Du har ødelagt nok, du har ødelagt vores ægteskab og du har ødelagt en lille pige. Jeg håber du har dårlig smag i munden! Vi prøver på, at finde sammen igen – så synes jeg faktisk ikke, at du skal komme og ødelægge det en gang til’’


’’Fint, jeg er ligeglad! Pas din unge i stedet for, at vær sådan en opmærksomhedskrævende kælling’’
Jeg grinte, ’’Århh, søde skat dog – det er dig der er opmærksomhedskrævende! Jeg passer skam mit barn, det behøver du ikke og bekymre dig om. Jeg siger kun det her en gang til, gå din vej nu!’’ svarede jeg, koldt. Sandy drejede dramatisk om på hælene og gik sin vej. Endelig!
Jeg vendte mig om, og gik op til døren. Jeg åbnede den, og gik ind og lukkede den efter mig. Jeg smed mine sko, og gik ud ind i køkkenet. ’’Harry, hvor er du?’’ råbte jeg, og kiggede ind i stuen.
Der var han ikke..


Jeg gik ud i gangen, og ned til soveværelset. Jeg åbnede døren, og kiggede ind. Harry lå henne på sengen, ’’Der var du’’ sagde jeg, og trådte ind og lukkede døren efter mig. ’’Undskyld Alex’’ sagde han, og jeg gik hen til sengen. Jeg satte mig på kanten, og kiggede ned på ham. ’’Hvorfor undskylder du?’’ spurgte jeg, og Harry kiggede på mig. ’’Fordi hun kom her, jeg vidste ikke, at hun løj’’ svarede han, og jeg sukkede.


’’Det er ikke dig, der skal undskylde.. Nu er hun væk’’ sagde jeg, og Harry satte sig op. ’’Jeg lover, at hun aldrig kommer igen! Hun er væk nu, og nu er det kun os to! Dig, mig, Annabell og baby’ svarede han, og kiggede mig i øjnene. Jeg smilede, og rykkede mig ind på sengen til ham. ’’Jeg elsker dig, Alexa!’’ sagde Harry, og lagde sin højre hånd på mit lår. ’’Jeg elsker også dig!’’ svarede jeg, og smilede forelsket til ham.


’’Kys mig’’
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...