Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366162Visninger
AA

21. Kapitel 20

Alexas p.o.w

’’Kan du virkelig spise flere, skat? Du har allerede spist seks’’

Jeg kiggede op Annabell, der havde taget flere æbleskiver. Hun havde allerede spist seks, og det var jo meget i forhold til hendes størrelse. ’’Far har spist flere’’ svarede hun. ’’Far har en meget større mave end dig, og han er en voksen mand’’ sagde jeg, og Annabell kiggede på mig. ’’Lad hende nu spise den, hun kan godt. Ryger det ned er det godt, og kommer det op igen så har hun ikke taget skade’’ sagde Harry, og jeg kiggede på ham. ’’Harry, hun får ondt i maven!’’ svarede jeg. ’’Jeg skal nok sørger for hende, hvis det sker’’ sagde han, og jeg nikkede. ’’Ja, det kan du lige bande på’’

Harry kiggede på Annabell, ’’Bare spis, skat – du har en appetit som din far’’ sagde han, og smilede til hende. Jeg sukkede, og Annabell spiste videre. Grunden til, at jeg sagde det var jo først og fremmest fordi jeg tænker på hendes størrelse også fordi jeg helst ikke vil have, at hun bliver tyk. Hun er overhovedet ikke tyk nu, men det kan komme hurtigt og det er svært og få det af igen.

Jeg spiste min sidste æbleskive, og kiggede på Harry, ’’Tak for æbleskiver, far’’ sagde jeg, og grinte. Harry grinte, ’’Skal moren ikke have flere?’’ spurgte han, og smilede flabet. Jeg rystede på mit hoved, ’’Nej, jeg har allerede fået tre’’ svarede jeg, og Harry smilede. ’’Jeg kan spise flere end mor!’’ jublede Annabell, og vi kiggede på hende. ’’Selvfølgelig kan du det, prinsesse. High five!’’ svarede Harry, og rakte sin hånd hen til hende og hun slog sin lille hånd imod hans. ’’Og du er sikker på, at prinsessen i maven ikke skal have en til?’’ spurgte Harry, og kiggede på mig imens han pegede på min mave.

Jeg smilede og rystede på mit hoved.

’’Nej, hun er også mæt’’ svarede jeg, og lagde en hånd på min mave. ’’Hun skal jo vokse sig stor og stærk, ligesom sin far’’ sagde han, og blinkede til mig. ’’Psst, det tager jo ingen tid’’ svarede jeg, flabet. ’’Og du mener?’’ spurgte Harry, og spillede fornærmet. Annabell grinte, og jeg smilede og kiggede på hende. ’’Far er da ikke så stor og stærk vel?’’ spurgte jeg, og hun rystede på hovedet. Jeg kiggede på Harry, ’’Der kan du selv se’’ sagde jeg, flabet.

’’Når, det var dråben!’’ sagde Harry, og rejste sig op. ’’Annabell, skynd dig og løb fra far!’’ sagde jeg, og Harry gik hen til hende. Annabell skreg op, og hoppede ned fra stolen og løb ind i stuen og Harry ’løb’ efter hende. Han gjorde sig jo langsom med vilje, for hvis han løber rigtigt så har han jo hurtigt fanget Annabell.

’’Arrgh, ha – faaar- hahahah.. Det kilder!’’ skreg Annabell, indefra stuen. Jeg grinte, og rejste mig op og tog vores tallerkner og gik hen til vasken med dem. Jeg skyllede dem af, og satte dem ned i opvaskemaskinen. Annabell forsatte inde i stuen med sit grin og skrigeri. Det var dejligt, at se hende glad og hun havde det sjovt og hyggede sig.

Det var faktisk hyggeligt, at være her alle tre samlet igen. Det var stille når Harry ikke boede her, jeg kunne sagtens mærke forskel. Når Annabell er i skole, er her voldsom stille. Jeg står op klokken halv seks. Går i bad, og gør mig færdig. Så vækker jeg Annabell klokken syv, og gør hende klar også spiser vi morgenmad, også kører jeg hende i skole klokken ti minutter i otte.

Når jeg kommer hjem, går jeg en tur med hundene også tager jeg som regel over til en af pigerne.

Da jeg boede sammen med Harry, var han jo også hjemme og vi lavede jo ting sammen. Så at han lige pludselig ikke var her, så kunne det godt mærkes! Vi plejer jo f.eks. at løbe en tur med hundene – en hund hver også bare der ud af. Jeg havde dog ikke været ude og løbe i nu to måneder, fordi jeg jo er gravid og min mave er blevet større. Jeg løb kun de første to måneder af min graviditet.

Det var i hvert fald meget stille når han ikke boede her.

Så det var hyggeligt, at vi alle sad og hyggede os. Vi havde pyntet juletræet, og efter havde Harry varmet nogle æbleskiver. Vi havde rigtig hygget og været sammen alle tre. Jeg kunne sagtens mærke det på Annabells humør! Hun var meget glad, og det havde hun jo ikke rigtig været siden vi gik fra hinanden.

-

Hvad sagde jeg?

Annabell har selvfølgelig fået ondt i maven.

Jeg vidste, at det ikke var godt med alle de æbleskiver med Harry lod hende spise dem. Det var så også ham, der sad med hende nu, og trøstede hende for hun var ked af det – men det er jo klart, det gør ondt og det er ikke sjovt, at have ondt i maven og hun er jo ikke så stor, så hun ved jo ikke hvad der sker inde i hendes mave.

Jeg slukkede for vandet, og tjekkede om det var varmt nok. Jeg havde fyldt badekarret op til Annabell, så hun kunne få et bad også ind i seng. Klokken var halv otte, så det passede fint med hendes sengetid. Også selvom hun ikke skulle i skole i morgen. ’’Harry, badet er klar’’ råbte jeg, og tørrede mine hænder.

Harry kom ud med Annabell, og satte hende på håndvasken. ’’Kan du selv tage tøjet af? Eller skal far hjælpe dig?’’ spurgte han, og jeg kiggede på dem. Annabell kom med en klagelyd, og lænede sig op af spejlet. Lille skind da, sådan går det når man spiser for meget. Men nu håber jeg hun har lært af det.

Harry hjalp hende ud af tøjet, ’’Kom, du skal i bad. Det hjælper også på maven’’ sagde han, og tog fat under hendes arme om løftede hende hen til badekarret og satte hende ned i vandet. Jeg tog hendes snavset tøj, og gik hen og smed det ned i vasketøjkurven. ’’Hun skal også have vasket sit hår’’ sagde jeg, og kiggede på Harry. Han nikkede, ’’Det får vi gjort’’ svarede han, og jeg nikkede.

Jeg gik hen til ham, ’’Det er bare de her to’’ sagde jeg, og rakte ud efter Annabells shampoo og balsam og satte dem ned ved siden af Harry. ’’Det vidste jeg da godt’’ svarede han, flabet og kiggede op på mig. ’’Du kunne da også bare selv, rejse dig op og tage dem’’ sagde jeg, fornærmet. Dog var jeg ikke fornærmet, det var kun i sjov. Jeg vendte mig om, og skulle til, at tage et skridt – men Harry tog fat i mit ben. Jeg drejede hovedet, og kiggede ned på ham.

’’Er vi mobset nu?’’ spurgte han, og smilede til mig. ’’Måske’’ svarede jeg, og smilede. Harry slap mit ben, og rystede smilende på hovedet af mig. Jeg gik ud fra badeværelset, og ned af gangen til Annabells værelse. Jeg gik ind, og hen til hendes skab.

Jeg tog en natkjole med Minnie Mouse på og pinke ærmer, og et par hvide underbukser hvor der også var Minnie Mouse på og pink kant. Jeg lukkede skabet, og gik ud i gangen og ned til badeværelset.

Jeg trådte ind, og Harry havde fået badet Annabell, og var i gang med, at tørre hende. ’’Så er der noget til tøj’’ sagde jeg, og lagde det på toilettet. Harry fik tørret Annabell, og tog tøjet. ’’Kan du selv tage det på, så ordner far lige badkarret?’’ spurgte Harry, og Annabell nikkede og begyndte, at tage sit tøj på. Harry gik i gang med at lukke vandet ud af badekarret.

Jeg kiggede på Annabell, ’’Skal mor børste dit hår, skat?’’ spurgte jeg, og hun nikkede. Jeg tog hendes lille lyserøde børste, og gik hen og satte mig på hug bad hende. Annabell havde hår til under brystet, og jeg brugte tid på, at holde det og sørge for, at hun blev klippet og det ikke blev filteret og knudret. Jeg redte hende går igennem, ’’Skal du have noget af mors hårolie i?’’ spurgte jeg, og hun nikkede.

Jeg kiggede op på Harry, ’’Kan du ikke lige give mig olien der står på bordet?’’ spurgte jeg, og han nikkede og tog flasken og rakte den til mig. Jeg tog imod den, ’’Tak’’ sagde jeg, og smilede til ham og kiggede på Annabell igen. Jeg tog to pump ud i hånden og satte flasken fra mig og masserede det ind i det nederste af hendes hår. ’’Sådan’’ sagde jeg, og rejste mig op og gik hen og satte olien på bordet og lagde børsten ved siden af.

Harry fik børstet Annabells tænder, og vi gik ind på hendes værelse. ’’Så op i sengen’’ sagde jeg, og fjernede hendes syne. Annabell lagde sig, og jeg puttede dynen om hende. ’’Kan du sove godt?’’ spurgte jeg, og hun nikkede. ’’Du kommer ind, hvis der er noget’’ sagde jeg, og bukkede mig ned og kyssede hende på panden. ’’Godnat, sov godt skat’’ sagde jeg, og bukkede mig op igen – hvis der var noget der hed det.

Harry bukkede sig ned til Annabell, ’’Godnat og sov godt prinsesse, vi ses i morgen’’ sagde han, og kyssede hende på panden. Jeg smilede, og gik hen og trak hendes rullegardin ned.

Jeg gik hen til sengen igen, ’’Vi ses i morgen, prinsesse’’ sagde jeg, og gik ud fra værelset med Harry. Jeg slukkede lyset, og lukkede døren. ’’Der kan du selv se, hun får ondt i maven af alle de æbleskiver’’ sagde jeg, og gik ned mod køkken med Harry efter mig. ’’Hun må lærer sine grænser, Alex – og det har hun nu’’ svarede han, og vi kom ud i køkkenet. ’’Forhåbentlig’’ sagde jeg, og stoppede ved køkkenbordet.

Jeg vendte mig om, og kiggede på Harry. ’’Skal du også puttes?’’ spurgte jeg, flabet. Harry smilede, ’’Vil du da putte mig?’’ spurgte han, og jeg grinte. ’’Nu lovede du jo hende, at I sås i morgen – så hun har 100% en forventning, at du er her i morgen når hun vågner og kommer ind til sengen’’ svarede jeg.

Det var nok mere moren, der havde en forventning om, at han blev her.

Ja, det skulle i hører fra mig.

Jeg ville gerne have, at han blev her. Jeg havde haft sådan en hyggeligt dag, jeg havde totalt ladet vær med, at tænke på grunden til, at tingene er sådan her. Hvorfor vi er gået fra hinanden, jeg har nærmere tænkt på en tilgivelse og det havde jeg virkelig ikke regnet med. Men jeg er lidt af en tryghedsnarkoman, og jeg finder jo tryghed i Harry. Han har jo været min tryghed, min klippe og det kan jeg ikke smide væk. Jeg har været hård, men i dag gik det bare op for mig, at jeg ikke kan undvære ham og jeg elsker ham stadig ligeså højt.

Ja, han har været mig utro. Men jeg tror på, at han kan udnytte en chance til rigtig godt. Hvis han ikke ville mig, havde han jo heller ikke blevet efter vi havde spist æbleskiver.

’’Er det ikke mere moren, der har den forventning?’’ spurgte Harry, og smilede flabet. Jeg grinte, ’’Måske’’ svarede jeg, og smilede. Jeg kunne jo ikke holde det inde, det stod ud af mig, at jeg ville have ham til, at blive. ’’Hmm, jeg tror hellere jeg vil hjem’’ sagde Harry, tænksomt.

Jeg gik helt tæt på ham, så tæt jeg nu kunne komme med min mave. ’’Bliv her nu bare, din idiot’’ sagde jeg, og kiggede ham i øjnene. ’’Jeg vil have, at du bliver her!’’ sagde jeg, og smilede til ham. Harry smilede, og lagde sine hænder på mine hofter. ’’Og det er du helt sikker på?’’ spurgte han, flabet.

Jeg sukkede, ’’Harry, kys mig nu og bliv her!’’ svarede jeg, hårdt og kiggede seriøst på ham. Harry blev helt seriøs i hovedet, og det forstod jeg godt. Det var jo nok ikke det, han havde regnet med, at jeg ville sige.

’’Nu!’’ hviskede jeg. Harry lagde sine hænder på mine kinden, og placerede sine læber på mine.  Jeg lagde mine arme om hans hals, og kyssede med. Harry lagde sine arme om mig, og udviklede kysset til et snav.

Jeg havde savnet hans læber mod mine…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...