Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366440Visninger
AA

3. Kapitel 2

Alexas p.o.w

’’Hej mor, det er mig.. Jeg ville bare sige, at vi godt kan have Emma og Sandy med i sommerhus i næste uge. De skal bare være forbedret på, at der vil være mange små børn. Vi har Annabell med, og drengene har deres børn med. Men de er velkommen, du kan eventuelt lige ringe til mig; så kan vi lige aftale nærmere.. Hej’’

Jeg lagde på, og lagde min mobil ned på sofabordet. ’’Mor, vil du ikke lige hjælpe mig!?’’ lød det oppe fra 1. sal. ’’Jo skat, jeg kommer nu’’ råbte jeg, og gik ud i gangen og op af den lange trappen der drejede. Jeg kom op på 1. sal og gik hen til Annabells værelse. ’’Hva’ så, skattepige?’’ spurgte jeg, og gik helt ind. Hun sad henne på sengen, med to dukker foran sig.

’’Jeg ved ikke hvilken en, jeg skal tage med over til farmor’’

Jeg smilede, og gik over og satte mig foran hende. ’’Jeg er sikker på, at du godt må tage begge to med’’ svarede jeg, og Annabell kiggede på mig. ’’Du tager bare begge med, skat’’ sagde jeg, og smilede til hende. ’’Hvad skal dig og far lave imens vi er væk?’’ spurgte hun. ’’Vi skal til et møde på den skole, du skal starte på her når ferien er forbi’’ svarede jeg, roligt.

Annabell skulle starte i skole her om to uger, og jeg glædet mig til, at se hvordan hun vil reagere på det. I vuggestuen og børnehaven, har hun fået fine udtalelser og hun har klaret sig super godt med de andre børn. Det var utrolig, at hun allerede skulle i skole. Jeg forstod det virkelig ikke, hvor er min lille baby blevet af?

-

’’Ja, men vi glæder os i hvert fald til, at Annabell starter her på skolen. Er der nogle ting, Annabell har det svært med? Hvordan er hun med andre børn?’’ spurgte Mariah, som skulle være den ene af Annabells klasselærer. ’’I vuggestuen og børnehaven, har hun altid været et meget åbent barn og har leget med de andre børn. Jeg tror ikke der er noget hun har svært ved. Hun er god til, at spørge om ting der hjemme hvis hun er i tvivl’’ svarede Harry, og jeg nikkede.

’’Nu er du jo et kendt ansigt, Harry – og der vil jo nok være et par mødre her eller søskende der kender til dig. Hvordan tror I, Annabell vil reagere hvis der var nogen der gav hende lidt mere opmærksomhed eller måske snakkede til hende fordi du er hendes far?’’ spurgte Mariah, og kiggede på Harry. Jeg kiggede på også på ham, ’’Lige siden hun var baby, har vi haft hende med inde i den her verden som mit job var. I hendes ældre år, har hun været tryg ved det, fordi vi blev ved med, at sige der ikke skete noget og de mange skrigende piger ikke gjorde hende noget. Så hvis der er nogen der snakker til hende, eller spørg hende om noget der handler om mig, så vil hun ikke blive skræmt. Da vi som sagt har lige fra hun blev født, vænnet hende til det’’ svarede Harry, og jeg nikkede mig enig.

 ’’Noget jeg også nævnte i telefonen, så skal der ikke gøre forskel på Annabell fordi Harry er hendes far eller fordi vi er kendte ansigter. Hun er altid blevet behandlet ligesom alle andre, hun har ikke fået særbehandling og det synes jeg heller ikke, at hun skal. Hun er ligesom alle andre, hendes far er bare et kendt ansigt’’ sagde jeg, og Mariah nikkede. ’’Jeg er helt enig med dig, Alexa. Der vil ikke blive gjort forskel, her er alle lige’’ svarede hun, og jeg nikkede. ’’Hvis hun bliver behandlet anderledes, så finder vi hurtigt ud af det der hjemme. Annabell siger hvis der er noget hun undre sig over, eller hvis der er noget, der ikke er som det plejer. Hun vil synes det er underligt, hvis der bliver gjort forskel’’ sagde jeg, seriøst.

Annabell ville ikke kunne forstå, hvis der blev gjort forskel. Hun er vandt til, at være som alle andre. Bare fordi Harry er hendes far, betyder det ikke, at hun er bedre end alle andre. Okay, i mine øjne vil hun jo altid være den bedste. Men altså I ved hvad jeg mener. Mors lille stjerne.

’’Men som sagt, kommer jeg til, at være hendes klasselærer sammen med Susanne som også var din lærer for mange år siden, Harry’’. Jeg nikkede, og kiggede på Harry. ’’Ja, hende glemmer man ikke’’ svarede Harry, og smilede. Det var rart for mig, at vide hvem der skulle være sammen med mit barn. At den ene var en der også havde haft Harry og, at han sagde god for hende; det gjorde mig tryg. Så jeg har ikke noget imod, at overlade hende til dem.

-

’’… Jeg tænker, at du kunne ringe til Sandys mor. Hun skal jo med jer, så det ville jo være godt hvis I lige fik snakket’’. Jeg nikkede, ’’Det kan jeg godt, kan du så ikke sende hendes nummer til mig?’’ spurgte jeg min mor. ’’Jo, det kan jeg godt. Jeg sender en sms med det’’ svarede hun, og jeg nikkede. ’’Super’’ sagde jeg, og betragtede Harry kom gående ud i køkkenet hvor jeg var.

’’Men så skriver jeg det til dig’’ svarede min mor, og jeg nikkede. ’’Okay, men så snakkes vi mor’’ sagde jeg, og rejste mig fra den barstol jeg sad på. ’’Det gør vi, skat; Hej hej’’. Jeg lagde på, og lagde min mobil på bordet. ’’Hva’ så, skat?’’ spurgte Harry, og jeg kiggede på ham. ’’Jeg snakkede bare lige med min mor, hun skulle sende nummeret til Sandys mor’’ svarede jeg, og gik hen til ham.

Harry lagde sine hænder på mine hofter, ’’Jeg glemte lige, at fortælle; jeg har lovet Liam, at vi passer tvillingerne til i morgen’’. Bang, og Alexa lignede sikkert en der havde set et spøgelse. Jeg elsker de drenge, ja; Men hold nu op, de har bare krudt i røven. ’’Ja.. Hvad tid kommer de?’’ spurgte jeg, og prøvede, at skjule min overraskelse. ’’Her om lidt’’ svarede Harry, og jeg nikkede. ’’Okay, det skal nok blive hyggeligt’’ sagde jeg, og smilede.

Min mobil bippende, det må nok være min mor, der havde skrevet. ’’To sekunder’’ sagde jeg, og gik hen til min mobil. Rigtig nok, så var det min mor der havde skrevet.

From: Mommy

’Her er Beatrices nummer; +44-XXXXXXXXX :)’

Jeg gemte nummeret, og ringede derefter op. Jeg kunne ligeså godt, få det overstået med det samme. Det ringede på ude på døren, ’’Åbner du?’’ spurgte jeg, Harry og han nikkede og gik der ud. ’’Det’ Beatrice?’’ kom det i den anden ende af telefonen. ’’Hej Beatrice, det er Emmas storesøster; Alexa’’ svarede jeg, og kunne hører Sebastian og Masons stemmer ude i gangen. ’’Ja, hej!’’ sagde Beatrice. ’’Jeg ringer forbi jeg kan forstå på min søster, at hun gerne vil have Sandy med i sommerhus i næste uge’’ svarede jeg, og drengene kom løbende ind i køkkenet. Jeg satte min finger foran munden, og de stoppede op.

’’Ja, det har hun nævnt noget om. Jeg tænker, at du kan fortælle mig lidt mere om det’’ sagde Beatrice, og jeg nikkede. ’’Ja, selvfølgelig kan jeg det. Altså mig og min mand har lejet et sommerhus i udkanten af London, og vi skal have nogle af vores venner med og deres børn også vores egen datter. Vi tager afsted nu på søndag, også kommer vi hjem tirsdagen ugen efter; så det er ti dage. Vi bliver ni voksne, og syv børn også Emma og Sandy. Så pigerne skal være indstillet på, at der er mange små børn. Men jeg tænker, at Emma har fortalt Sandy det’’ svarede jeg.

’’Jeg synes det lyder som om, at det bliver en rigtig god tur! Hvad skal Sandy have med?’’

’’Tøj til dagene selvfølgelig, og en dyne og pude og eller hvad hun vil have med..’’ svarede jeg, og betragtede Harry og Liam komme ud i køkkenet. Jeg vinkede til Liam, og smilede til ham. Han smilede, og de satte sig hen til bordet. ’’Er der noget, jeg skal være opmærksom på i forhold til hende?’’ spurgte jeg.

’’Du må meget gerne holde øje med hvad hun laver.. Jeg har taget hende i, at ryge og det vil jeg simpelthen ikke have; så det må du meget gerne holde øje med. Eller er der ikke rigtig noget, men hvis der noget så ringer du til mig. Jeg vil gerne vide, hvis du tager hende i et eller andet hvor du tænker det ikke er okay’’ svarede Beatrice, og jeg nikkede. Hvis jeg opdagede, at Emma røg sammen med Sandy, så ville jeg blive stik tosset. Man skal ikke ryge når man er 16 år.

’’Selvfølgelig vil jeg holde øje med det, og jeg skal selvfølgelig nok ringe til dig hvis der bliver noget’’ svarede jeg, seriøst. ’’Tusind tak, Alexa! Det er jeg glad for’’ sagde Beatrice. ’’Du kan bare gemme det her nummer, det er mit og det er det nummer du kan få fat i mig på. Du kan også få min mands, hvis du ikke kan få fat i mig på mit egen nummer’’ svarede jeg, og kiggede ud af køkkenvinduet.

’’Det vil jeg super gerne have’’ svarede Beatrice, og jeg nikkede. ’’Har du noget, at skrive med?’’ spurgte jeg. ’’Ja, det har jeg nu’’ svarede hun, og jeg nikkede. ’’Det er XXXXXXXXXX, og han hedder Harry’’. ’’Så er det skrevet ned’’ svarede Beatrice, og jeg nikkede igen. Hvor jeg dog nikker meget, når jeg snakker i telefonen. ’’Ja, men så glæder vi os da til, at have Sandy med’’ sagde jeg, og smilede. ’’Jeg siger tak, fordi I gider, at have hende med’’ svarede Beatrice.

’’Det er kun hyggeligt, at pigerne vil med. Men så tales vi ved, og jeg skriver hvis der er noget eller ringer. Du ringer selvfølgelig også bare, hvis der er noget’’ sagde jeg, venligt. ’’Det gør vi’’ svarede Beatrice. ’’Det var godt, hej’’. Vi lagde på, og jeg lagde min mobil på køkkenbordet. ’’Hvem var det, babe?’’ spurgte Harry, og jeg vendte mig om og kiggede på ham. ’’Det var bare Sandys mor’’ svarede jeg, og gik hen til bordet hvor han sad sammen med Liam.

’’Emma skal med, og hun tager en veninde med’’ sagde Harry til Liam, og han nikkede. ’’Det lyder hyggeligt’’ svarede han, og kiggede op på mig. ’’Hvor har du gjort af dine børn?’’ spurgte jeg. ’’De løb vist ud i haven’’ svarede han, og jeg nikkede.

Jeg gik ud i haven, og drengene løb rundt sammen med Baylor og Baby. ’’Hej drenge’’ råbte jeg, og de stoppede op og kiggede op på mig. ’’Aleeeex!’’ råbte de, og løb hen til mig. Jeg satte mig på hug, og der lagde deres arme om mig. ’’Hej mine små bøller’’ sagde jeg, og lagde mine arme om den og krammede dem ind til mig.

De stillede sig foran mig, og smilede stort til mig. ’’Er der noget I vil have? Noget af drikke? Spise?’’ spurgte jeg, og smilede til dem. ’’Is!’’ sagde Mason, og Sebastian nikkede. Jeg rejste mig op, og rakte mine hænder frem til dem. ’’Så kom, så går vi ind og finder en is’’ sagde jeg, og de tog mig i hånden.

Vi gik ind i køkkenet hvor drengen stadig sad og snakkede, ’’Far, vi skal have is!’’ sagde Mason, og Liam kiggede på os. ’’Hvor er I heldige! Er det tante Alex, der er så sød?’’ spurgte han, og drengene nikkede. De slap min hånd, og løb hen til fryseren. Jeg grinte, og gik hen til dem. ’’Skal vi se, hvad vi kan finde?’’ spurgte jeg, og åbnede fryseren, og trak skuffen ud; Hvor vi kun havde is i.

Drengene kiggede ned i skuffen, ’’Tag den I vil have’’ sagde jeg, og smilede til dem. De to en hver, og jeg tog også lige en Filur til mig selv. ’’Hvad siger man så?’’ spurgte jeg, og kiggede på dem. ’’Tak, tante Alex!’’ svarede de i kor. ’’Det var godt, så kan i løbe ud i haven og spise dem. Bare pas på hundene ikke spiser dem for jer’’ sagde jeg, og smilede. Drengene løb ud i haven igen, og jeg gik hen og satte med ved siden af Harry igen.

Jeg pakkede min is ud af papiret, og begyndte, at spise den. ’’Sååå, du skulle også lige have en is?’’ spurgte Harry, og jeg nikkede. ’’Jep’’ svarede jeg, og smilede til ham. ’’Skal du så ikke ud i haven og spise den?’’ spurgte han, og smilede til mig. ’’Er det en hentydning til, at du ikke vil have din kone sidder her?’’ spurgte jeg. Harry rystede på hovedet, ’’Nope, det kunne jo være, at du svinede så er haven jo et godt sted. Så kan du hoppe i poolen og blive ren igen’’ svarede Harry, flabet.

’’Du kan sove på altanen, hvis du skal være flabet også sover mig og drengene inde i sengen’’ sagde jeg, og Liam grinte. ’’Jeg ved, at de alligevel kommer ind og sover i sengen. Jeg har mig jo en kone, der godt kan lide, at have børnene i sengen’’ svarede han. Han kiggede på Liam, ’’Sover drengene også i sengen der hjemme?’’ spurgte han. ’’Ja, det sker. Sophia er ligesom Alex, drengene har førsteret i sengen’’ svarede han, og jeg smilede. ’’Se! Det er ikke kun Annabell, der sover i sengen’’ sagde jeg, og kiggede på Harry.

Han kiggede på mig, ’’Du lader også Baylor og Baby sove i den’’ sagde han, og jeg nikkede og kiggede på Liam. ’’Så det Harry prøver på, at sige er, at I ikke skal anskaffe jer flere hunde end Loki’’ sagde jeg, og smilede. ’’Sophia har allerede sagt, at vi skal have en ny meget snart inden Loki dør’’ svarede han. ’’Det synes jeg også I skal’’ svarede jeg, og smilede.

Jeg synes det var hyggeligt når Annabell og hundene lå i sengen.

Især sådan en lørdag og søndag morgen! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...