Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
367009Visninger
AA

20. Kapitel 19

Harrys p.o.w

’’Annabell, vil du med ud og købe et juletræ?’’ spurgte Alexa, da Annabell kom gående ud i køkkenet. Jeg var taget hjem til dem i dag, da vi havde en fast tradition med, at købe juletræ sammen alle tre. Selvom vi ikke var sammen mere, så ville vi gerne bevare traditionen for Annabells skyld. Vi havde den 8. december i dag. Annabell svarede ikke Alexa, men gik ind i stuen. Hun havde været så underlig i den sidste uges tid, efter episoden henne på skolen.

’’Annabell, vil du med mor og jeg ud og købe juletræ?’’ spurgte jeg, og kiggede efter hende. ’’Det her går ikke..’’ mumlede Alexa, og jeg kiggede på hende. ’’Jeg går ind til hende’’ sagde jeg, og Alexa nikkede.

Jeg gik ind i stuen, og hen til Annabell. Jeg satte mig ned ved siden af hende, ’’Er der noget galt, prinsesse?’’ spurgte jeg, og lagde mine arme om hende. ’’Hvorfor kan dig og mor ikke bare være sammen?’’ spurgte hun, og sukkede. Skilsmissepapirerne havde vi ikke fået endnu, så vi var bare separeret men vi var jo ikke sammen mere. Lad os nu sige, at vi fandt ud af, at vi gerne ville være sammen igen så kunne vi afbryde skilsmissepapirerne, det kommer nok ikke til, at ske med et sted inden i mig så håber jeg det.

 ’’Vi kan jo stadig godt være sammen, selvom vi ikke er gift og bor sammen. Se selv nu, far er her jo nu og vi skal hen og hente juletræ’’ svarede jeg, og Annabell kiggede op på mig. ’’Jeg ved godt, at det er underligt lige nu for dig, men du vender dig til det. Men hverken mig eller mor forlader dig nogensinde. Vi vil altid være her’’. Annabell sukkede, ’’Jeg vil bare gerne have, at I er sammen..’’ mumlede hun, og lænede sig op af mig.

Jeg sukkede, da det var hårdt, at hører de ord fra ens egen datter. Hvis det stod til mig, så var Alexa og jeg stadig sammen. Man kunne jo altid håbe på, at det blev os igen på et tidspunkt. Jeg elsker hende stadig ligeså højt, som jeg har gjort i de sidste ni år.

’’Vil du med ud og hente juletræ? Vi tager hundene med’’

Annabell nikkede, ’’Godt skat’’ sagde jeg, og kyssede hende i håret. Jeg rejste mig op og Annabell gjorde det sammen. ’’Kom, så går vi ud til mor’’ sagde jeg, og tog hende i hånden og gik ud i køkkenet.

’’Vi er klar’’ sagde jeg, og kiggede på Alexa da vi kom ind i køkkenet. Alexa nikkede, ’’Super, hundene sidder også klar ude i gangen’’ svarede hun, og smilede.

Vi gik alle ud i gangen, og hundene rejste sig op. ’’Tager du sko og jakke på, prinsesse?’’ spurgte jeg, og Annabell nikkede og slap min hånd og gik hen og tog sin jakke. Jeg tog mine egne sko på, og min jakke og tog hundesnorene og satte dem på hundene. ’’Er vi klar?’’ spurgte Alexa, og jeg nikkede.

Jeg åbnede døren, og vi gik ud. ’’Hvilken bil kører vi i?’’ spurgte jeg, og kiggede på Alexa. ’’Vi kan bare kører i din’’ svarede hun, og jeg nikkede og gik hen til min bil. Jeg åbnede bagagerummet, ’’Spring’’ sagde jeg til hundene, og de hoppe ind. Jeg lukkede igen, og gik hen til førersiden. ’’Far, jeg kan ikke åbne den’’ klagede Annabell, og kiggede på mig. ’’Nu skal jeg hjælpe dig’’ svarede jeg, og åbnede døren for hende og hun hoppede ind. Jeg lukkede døren, og åbnede min egen dør, og satte mig ind bag rattet og lukkede døren.

-

Vi kom til centeret hvor der blev solgt juletræer ude foran. Vi lod hundene blive i bilen, også ville vi tage ud og gå med dem bagefter i skoven. ’’Det skal være så stort!’’ sagde Annabell, og slog ud med armene. Mig og Alexa grinte, og jeg låste bilen. ’’Hvor højt skal de så være?’’ spurgte jeg, og kiggede på hende. ’’Helt op til loftet!’’ svarede Annabell, og jeg grinte. ’’Så må vi se om de har det’’ sagde jeg, og smilede til hende.

Alexa og jeg tog Annabell i hånden, også vi hen til manden der solgte træerne.

’’Hvad kan jeg gøre for jer?’’ spurgte manden, og smilede til os. ’’Et juletræ’’ svarede jeg, og han nikkede. ’’Hvor stort skal det være?’’ spurgte han, og jeg kiggede ned på Annabell. ’’Kan du fortælle manden hvor stort det skal være?’’ spurgte jeg, og Annabell kiggede på manden.

’’Det skal gå helt til loftet!’’ sagde hun, og manden smilede. ’’Du kan gå med hen og finde det helt rigtigt’’ svarede manden, og Annabell kiggede op på mig. ’’Det må du godt, find et rigtig stort et!’’ sagde jeg, og slap hendes hånd og hun tog manden i hånden i stedet og gik hen til alle træerne.

Jeg kiggede på Alexa, ’’Det er dig der skal gå træet ind, det skal du lige huske’’ sagde hun, flabet og kom helt hen til mig. ’’Ja, flabet kan du stadig være’’ svarede jeg, og smilede til hende. ’’Ja, hvad havde du ellers regnet med?’’ spurgte hun, flabet. ’’Såså’’ sagde jeg, og tog fast hendes jakke og trak hende tæt på mig. Alexa grinte, ’’Jeg vil grine af dig, når du skal have det ind’’ sagde hun, og rakte tunge. Jeg nev hende i siderne, ’’Harry!’’ hvinede hun, og vred sig rundt.

Jeg grinte, ’’Er vi færdige med, at være flabede?’’ spurgte jeg. Alexa grinte, ’’Nææ’’ svarede hun, og smilede til mig. ’’Sig undskyld’’ sagde jeg, og hun rystede på hovedet. Jeg begyndte, at kilde hende da jeg vidste at siderne på hende var det sted hun var mest kilden også under fødderne. ’’Nej nej, Harry! Harryyy!’’ udbrød Harry, og lagde sine arme om mine nakke og gemte sit hoved mellem min skulder og hals.

Det gjorde hun altid, når jeg kildede hende. ’’Det kilder Harry!’’ grinte hun, og jeg grinte. Alexa kiggede på mig, og stoppede stille med at grine. Jeg kiggede hende i øjnene, og det var som alt omkring os forsvandt.

’’Mor og far, seee!’’

Alexas p.o.w

’’Mor og far, seee!’’

Jeg trak mig fra Harry, og vi kiggede på hende. Hun kom gående med manden, og et træ der i mine øjnene ville blive for stort til stuen. Men det må hendes far jo finde ud af, det er ham der har givet hende lov til, at finde et stort træ. ’’Nej, hvor er det fint, skat’’ sagde jeg, og smilede til hende.

Jeg kiggede på Harry, ’’Held og lykke’’ sagde jeg, og smilede flabet til ham og kiggede på Annabell igen. ’’Kan vi få det leveret?’’ spurgte Harry, og Annabell kom løbende hen til mig. ’’Ja, selvfølgelig kan I det’’ svarede manden. Jeg løftede Annabell op, og satte hende på min hofte. ’’Hvorfor står dig og far så tæt på hinanden?’’ hviskede hun, og kiggede på mig.

Selvfølgelig havde hun set det…

Det kom også meget bag på mig, at det endte med, at vi stod så tæt på hinanden. Jeg må sige, at det var som om alt forsvandt omkring os – da han kiggede mig ind i øjnene. Det hele havde sat min hjerne i gang med, at tænke på højtryk. ’’Din far kildede bare din mor’’ svarede jeg, og aede Annabell på kinden. ’’Tager far med hjem?’’ spurgte hun, og kiggede mig i øjnene.

Jeg nikkede, ’’Det kan du tro han gør’’ svarede jeg, og smilede til hende. ’’Jaaa! Må jeg så få varm kakao?’’ spurgte hun, og jeg nikkede. ’’Det må du i hvert fald, også kan det være far varmer nogle æbleskiver’’ svarede jeg, og hviskede det med Harry og smilede.

’’Hvad står I to og hvisker om?’’

Harry lagde en hånd på min ryk, og kyssede Annabell på kinden. Jeg smilede, og kiggede på ham. ’’At du varmer nogle æbleskiver, når vi kommer hjem’’ svarede jeg, og Harry nikkede. ’’Det gør jeg i hvert fald’’ svarede han, og smilede til mig. ’’Jaaa!’’ udbrød Annabell, og jeg smilede.

’’Så lad os komme hjem!’’ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...