Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366278Visninger
AA

19. Kapitel 18

Alexas p.o.w

Jeg satte de to indkøbsposer på køkkenbordet, og pustede ud. Men lidt ekstra omkring, så kunne det godt være lidt hårdt, at gå med en pose fyldt med ting i hver hånd. Det var mandag, og jeg skulle hente Annabell her om en time. Weekenden havde forholdt sig meget rolig, der var ikke sket det store.

Annabell havde jo været hjemme ved Harry, så det havde bare været mig og hundene. Vi havde gået nogen ture, og bare slappet af.

Jeg begyndte stille, at pakke ud. Dog kom jeg ikke så langt, da min telefon begyndte, at ringe i min lomme. Jeg satte de ting jeg havde i hånden på køkkenbordet, og tog min telefon op af lommen. Det var Harry.. Jeg trykkede på den grønne knap, og tog den op til mit øre. ’’Det’ mig?’’ sagde jeg. Det var af ren vane, at jeg sagde det. Det havde jeg altid sagt, når han ringede til mig. Jeg havde da også sagt ’Hej skat’, men det ville være mærkeligt, at gøre eftersom vi ikke er sammen mere.

’’Ja, det er mig. Jeg har snakket med Annabells lærer, da jeg afleverede hende i morges.. Hun vil gerne have et møde med os begge her i dag’’ svarede Harry, og jeg rykkede min pande. ’’Er der sket noget?’’ spurgte jeg, bekymret. ’’Nej, der er ikke sket noget. Men de har jo brugt siden skolestart på, at lærer børnene at kende og sådan. Også har de lagt mærke til noget med Annabell, som de ikke har set ved de andre børn, og det er det de gerne vil snakke med os om’’ svarede Harry, og jeg nikkede.

 ’’Jamen, hvornår vil de have det møde?’’ spurgte jeg, og pillede ved en pose pasta jeg havde købt. ’’Hun forslog, at vi kunne komme lidt inden de fik fri også tage Annabell med hjem bagefter’’ svarede Harry, og jeg nikkede. ’’Ja, det kan vi godt. Vi kan jo mødes foran skolen om en halv time?’’ forslog jeg. Det undrede mig, at de ikke have ringet til os noget før, i stedet for, at Harry først får det af vide i morges.

’’Det siger vi’’

Jeg nikkede, ’’Okay, men så ses vi’’ svarede jeg. ’’Det gør vi, hey’’. Vi lagde på, og jeg lagde min mobil på køkkenbordet, og pakkede indkøbsposerne ud.

-

Jeg parkerede min bil foran skolen, og steg ud. Jeg låste bilen, og vendte mig om og fik øje på Harry. Han stod foran hovedindgangen. Han fik øje på mig, og vinkede kort. Jeg smilede svagt, og vinkede til ham. Jeg kom hen til ham, ’’Har du ventet længe?’’ spurgte jeg, og kiggede på ham.

Han rystede på hovedet, ’’Nope, jeg kom for to minutter siden’’ svarede han, og jeg nikkede. ’’Skal vi ikke aftale, at det her ikke har noget med vores skilsmisse at gøre? Jeg sad lige og tænkte på det inden jeg kørte, det kan jo godt være, at de mener, at det har noget med vore skilsmisse at gøre? Men det tænker jeg ikke det kan være, da vi stadig var sammen da hun startede, at hun så ikke har været så glad de sidste to måneder – er en anden sag’’. Harry nikkede, ’’Jeg har det på samme måde som dig!’’ svarede han, og jeg nikkede stille.

Godt vi kunne være enige.

’’Men skal vi gå ind?’’

Jeg nikkede, og vi gik side om side indenfor. Koldt, var det jo også.

Vi kom ind på skolen, og fandt kontoret. Vi gik ind, og damen henne ved bordet kiggede på os. ’’Ja?’’ spurgte hun, venligt. ’’Vi skal tale med Tina Tomsen, det drejer sig om vores datter Annabell Styles’’ svarede jeg, og hun nikkede. ’’Ja, I skal bare gå hen i klassen’’ sagde hun, og jeg nikkede og vi gik ud igen.

Vi kom hen til klassen, og jeg bankede op og åbnede døren. Alle børnene inklusiv vores eget barn kiggede på os. Jeg kiggede op på Tina, ’’Ja, jeg kommer nu – Børn, nu skal I hører efter hvad Riley siger også kommer jeg tilbage om lidt’’ sagde hun, og henvendte sig til sidst til børnene.

Jeg kiggede på Annabell, og smilede til hende. Hun kiggede uforstående på mig også Harry, og mimede et, ’Hvad’. Jeg smilede igen til hende, ’’Vi tager den når vi kommer hjem’’ mimede jeg, og Tina kom hen til os. ’’Lad os gå ind ved siden af’’ sagde han, og jeg nikkede og gik ud af døren med Harry og hun kom ud selv.

Vi kom ind i en klasse der var tom, og gik hen og satte os ved kateteret. Tina satte sig på den ene side, og mig og Harry satte os ned ved siden af hinanden på den anden side. ’’Ja, som jeg sagde til dig i morges Harry, så har vi jo observeret børnene, og vi har lagt meget mærke til Annabells adfærd og trivsel’’ sagde Tina, og kiggede fra Harry, og hen på mig. ’’Annabell er ikke som de andre børn, hun vil ikke være med til de sociale ting og hun holder sig meget for sig selv’’.

’’Det forstår jeg ikke, for der hjemme er hun glad og vil hellere end gerne deltage når der bliver lavet så socialt og hun opholder sig altid hvor vi er for det meste’’ svarede jeg, og både og Tina kiggede på Harry. ’’Hvad med hjemme hos dig, Harry? Jeg ved, at I lige er blevet skilt, så hvordan er hun når hun er hjemme hos dig?’’ spurgte Tina. Harry kiggede på mig, og hen på Tina. ’’Hun er ligesom hjemme hos Alexa, hun er glad og vil gerne deltage i alt. Hun er hvor jeg er hele tiden’’ svarede han, og Tina nikkede.

’’Hvor sover hun henne hos jer?’’

Hvad havde det med sagen at gøre?

’’Når hun er hos mig, så sove hun i min seng’’ svarede Harry, og de kiggede begge på mig. ’’Hun sover i sin egen seng, men nu har jeg hende jo også mere end Harry har, så de hygger jo ekstra meget. men hun sover også i min seng nogen gange, det er meget forskelligt. Altså her på sidste har hun sovet en del i min seng, men det er fordi hun er meget glad for, at hun skal være storesøster til en pige - derfor vil hun gerne rører og være tæt på min mave hele tiden’’ svarede jeg, og Tina nikkede.

’’Herovre er hun i hvert fald meget asocial, og hun vil ikke deltage når de andre børn leger. Hun tager heller ikke kontakt til dem, hun er bare for sig selv – små børn har det meget med, at de vil lege med en ting også må andre ikke rører det. Børnene i klassen kan godt deles om tingene, men Annabell vil ikke dele med de andre børn, som hun leger med noget’’

Det var ikke rart, at hører en voksen dame der slet ikke kendte mit barn, sidde og sige alle de her ting. Dem der kender Annabell bedst, er helt klar mig og Harry også vores familier og nærmeste venner. Altså drengene og pigerne. ’’Vi kan slet ikke genkende det du siger, Annabell er helt anderledes derhjemme’’ sagde Harry, og jeg nikkede mig enig.

’’Altså vi har snakket om, at vi får en børnepsykolog ud i klassen, også vil vi holde meget af fokusset på Annabell’’ sagde Tina. Hun får det jo til, at lyde som om det er Annabell der problemet i klassen. Måske skulle den psykolog holde meget fokus på ALLE børnene og ikke kun meget fokus på Annabell.

’’Jeg ved ikke om det her kan have noget og gøre med jeres skilsmisse?’’

Jeg rystede på hovedet, ’’Annabell er ked af det der er sket, men jeg tror bestemt ikke, at vores skilsmisse har noget med sagen og gøre’’ sagde jeg, og kiggede på Harry. Han rystede på hovedet, og jeg kiggede på Tina. ’’Hvornår har I begyndt, at ligge mærke til alt det her?’’ spurgte Harry, og Tina kiggede på ham. ’’Allerede da skolen havde været i gang i to uger’’ svarede hun.

’’Der var vi sammen, så vores skilsmisse kan ikke have noget med det at gøre’’ sagde Harry, og jeg kiggede på ham. Han havde ret! ’’Men der er blevet ringet til en børnepsykolog, også må vi se hvad hun siger’’ svarede Tina, og jeg nikkede stille. ’’Men så var der ikke mere’’

’’Godt’’ sagde Harry stille, og vi rejste os alle tre op.

Vi kom ud på gangen, ’’I kan bare tage Annabell med hjem nu’’ sagde Tina, da vi gik ned mod klassen igen. Jeg kiggede på Harry, og nikkede. Han kiggede på mig, ’’Vi skal lige snakke senere’’ hviskede jeg, og han nikkede. Vi kom hen til klassen, og gik ind. Jeg kiggede rundt, og lagde hurtigt mærke til, at Annabell ikke sad på sin plads. ’’Hvor er Annabell?’’ spurgte Tina, og kiggede op på den anden lærer.

’’Hun løb ud lige før, da vi skulle lege’’ sagde en af de andre børn. Jeg kiggede på Harry, og sukkede. ’’Vi finder hende, også tager vi hjem’’ sagde jeg, og han nikkede. Jeg kiggede på Tina, ’’Vi finder hende, også tager vi hjem’’ sagde jeg, og hun nikkede. Harry gik hen til hendes bord, og tog hendes skoletaske og hende jakke. Hvis hun er løbet udenfor uden jakke?

’’Vi snakkes ved’’ sagde jeg til Tina, og mig og Harry gik ud af klassen.

’’Hvad nu hvis hun er løbet udenfor uden jakke?’’ spurgte jeg, bekymrende og Harry kiggede på mig. ’’Vi finder hende, Alex’’ svarede han, og tog min hånd og gav den et klem. Jeg kunne virkelig ikke lide, at hun var løbet væk. Tanken om det, gjorde mig virkelig bange.

’’Vi kan gå ud med hendes ting, også leder vi efter hende bagefter’’

Jeg nikkede, og vi gik ud til bilerne.

Vi kom til min bil, og jeg låste den op og Harry lagde tingene ind.

’’Hvor kan hun være?’’ spurgte jeg, og låste bilen igen. ’’Hvis du går indenfor og leder, så leder jeg udenfor?’’ forslog Harry, og jeg nikkede. ’’Du ringer til mig hvis du finder hende, og omvendt’’ sagde jeg, og han nikkede.

’’Super’’

-

Jeg kom ind på skolen, og gik hen til pigetoiletterne.

Jeg åbnede døren, og gik ind. ’’Annabell?’’ kaldte jeg, og gik hen til den første dør og åbnede den. Der var hun ikke, jeg gik videre til den næste og der var hun heller ikke. ’’Annabell, er du herinde?’’. Der kom intet svar, så her var hun ikke. Jeg gik ud igen, og kiggede håbløst rundt.

Hvordan skal jeg kunne finde hende herinde, når jeg ikke kender skolen?

Jeg gik ned af gangen, og min telefon bippede. Jeg tog den op og en sms fra Harry var kommet.

 

From: Harry

’Jeg har fundet hende’

 

Jeg sukkede lettet, og gik ud fra skolen.

Jeg kom udenfor, og kiggede ned mod bilerne. Harry stod med Annabell nede ved min bil. Jeg satte farten op, og gik ned til dem. ’’Hvor fandt du hende?’’ spurgte jeg, og kom helt derhen. ’’Ude på en af boldbanerne’’ svarede Harry, og jeg nikkede. Jeg kiggede på Annabell, som hang på Harry. ’’Du må ikke sådan løbe væk, skat’’ sagde jeg, og aede hende på kinden. Kold, var hun i hvert fald.

Utroligt, at læreren inde i klassen ikke var løbet efter hende.

______________________________________________

Uhhh, hvorfor tror I Annabell er sådan? 

Kom med nogle gæt! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...