Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366128Visninger
AA

18. Kapitel 17

Alexas p.o.w

’’Du har ringet til Harry Styles, jeg kan ikke tage min telefon lige nu – men læg en besked, så ringer jeg tilbage til dig hurtigst muligt! Hej’’

’’Ja, det er mig - Alexa. Jeg står med en meget ked af det pige, der spørg hvor hendes far bliver af? Harry, hvor er du? Helt ærligt, vi havde en aftale! Annabell er super ked af det. Gider du komme, eller i det mindste bare ringe tilbage?’’

Jeg lagde på, lagde min telefon ned i lommen på mine bukser og sukkede hårdt. ’’Han kommer ikke..’’ sagde Annabell, stille og jeg kiggede ned på hende. Vi stod ude foran hoveddøren, og Annabell sad på trappetrinet. ’’Selvfølgelig, kommer han skat!’’ svarede jeg, og satte mig ned ved siden af hende og lagde mine arme om hende. Jeg havde aftalt med Harry i går, at han skulle komme og hente Annabell i dag klokken et – da det var hans weekend.

Vi havde kun været ’skilt’ i halvanden måned, og han er allerede u samarbejdsvillig?

’’Mor, er dig og far uvenner?’’ spurgte Annabell, og kiggede på mig. Jeg sukkede, ’’Det skal du ikke bekymre dig om, lille skat’’ svarede jeg, og lagde en min højre hånd på hendes kind og aede den. ’’Jeg elsker dig, mor’’ sagde Annabell, og jeg smilede. ’’Jeg elsker også dig, skat’’ svarede jeg, og kyssede hende på panden.

Annabell havde i alt den her tid, været meget ked af det og hun har været en hel anden. Hun har da også været glad, men det har været meget i perioder. ’’Kom skat, lad os gå ind i varmen’’ sagde jeg, og slap mit greb op hende og rejste mig op. Vi var i december-måned og sneen var ligeså stille begyndt, at dale ned fra himlen. Annabell rejste sig op, og gik indenfor. Jeg kiggede efter hende, og sukkede og rystede på mit hoved. Harry havde virkelig lavet noget lort her.

Jeg gik ind og lukkede døren efter mig. Annabell havde smidt sin jakke, sko og lille taske med Frozen på gulvet, og var højst sandsynlig gået ind i stuen eller ind på sit værelset. Jeg samlede hendes jakke op, og satte hende sko på plads. Jeg samlede hende taske op, og satte den på kommoden.

Jeg gik ind i stuen, hvor Annabell sad henne i den lille sofa og hundene lå hende i deres hjørne og slappede af. Annabell mutte ansigt, gjorde så ondt på mig. Det gjorde ondt på mig, at se hende så ked af det – fordi hendes far havde svigtet hende for anden gang nu. Sidste weekend skulle han også have haft hende, der kom han flere timer for sent.

’’Er du sulten, Bella?’’ spurgte jeg, og kiggede på hende. Hun rystede på hovedet, og kiggede slet ikke på mig. ’’Du vil ikke have noget og spise?’’ spurgte jeg, og hun rystede igen på hovedet. ’’Noget og drik?’’ spurgte jeg. Annabell rystede bare på hovedet, og sad så ellers bare og kiggede ud i luften.

Jeg gik hen til sofabordet, og tog fjernbetjeningen. ’’Vil du se noget fjernsyn?’’ spurgte jeg, og tændte for det og det gik direkte hen på Disney Channel. Det var den Annabell så meget. Jeg lagde fjernbetjeningen på bordet, ’’Jeg går lige ud i køkkenet, ikke skat?’’. Hun nikkede bare, og kiggede på fjernsynet. Jeg sukkede stille, og vendte mig rundt og gik hen til køkkenet.

Jeg gik hen til vinduet, der var ud til indkørslen. Så kunne jeg jo stå her, og holde øje med om ham kom. Jeg kiggede på min sorte Range Rover, og rystede på mit hoved. ’’Kom nu, Harry’’ hviskede jeg, og satte mine hænder på bordkanten. Hvor var han? Var han kørt galt, eller var han bare der hjemme?

Ej, selvfølgelig var han ikke kørt galt.

Jeg lagde en hånd på min mave, nu kunne man for alvor godt se, at jeg er gravid. Jeg var snart fem måneder henne, hvis jeg ikke allerede var det. Jeg havde ikke styr på det overhovedet, efter alt det her med Harry og skilsmisse. Men jeg vidste da hvad kønnet var.

Det bliver en pige.

Jeg får endnu en pige! Jeg glæder mig sådan. Bare se Annabell blive glad, da jeg sagde, at det blev en pige. Hun blev så glad, det var virkelig dejligt at se. Det var en af de gange, hvor hun har været glad.

Nu tænker I nok – Har Harry været med til scanninger og sådan?

Ja, det har han – tro det eller lad vær, men det har han. Det så kun tre gange, men det er jo stadig noget. Men han er med i det her med graviditet, så meget som han selv vil. Det er jo ham selv der bestemmer hvor meget, han vil være en del af.

Jeg har sagt, at han må være med til det hele – da det jo er ham der er faren. Så det er jo bare op til ham selv.

Min telefon begyndte, at ringe – jeg tog den op af min lomme. Det var Harry, jeg tog den og tog den op til øret. ’’Det’ mig?’’ sagde jeg, og drejede mig rundt og lænede mig op af køkkenbordet. ’’Jeg ved godt, hvad du vil sige..’’. Jeg sukkede, ’’Hvorfor er du ikke kommet? Annabell sidder inde i stuen, og hun er så ked af det. Hun forstår ikke hvor du bliver af, Harry!’’ svarede jeg, hårdt.

’’Jeg ved det godt, Alexa.. Der er bare kommet noget i vejen, kan jeg ikke hente hende i morgen?’’

Det mener han bare ikke! Jeg vil ikke være den, der skulle sige til hende, at han først kunne komme og hente hende i morgen. Hun vil blive mere ked af det, end hun allerede er i forvejen.

’’Det mener du bare ikke, Harry! Hun har glædet sig sådan’’ svarede jeg, og kiggede ind i stuen. Pis, Annabell sad ikke i sofaen mere. Hun må være gået ind på sit værelse. ’’Jeg ved det godt.. Det bliver bare presset, hvis jeg også skal hente hende’’. Hvad fanden er det der er så vigtigt? Hvad er vigtigst for manden? Han eget barn, eller det andet? ’’Hvad er det der er så vigtigt, siden du ikke kan hente dit eget barn?’’ spurgte jeg, og sukkede. ’’Jeg har en frokostaftale med en ven’’ svarede han. Okay, så hans ven var vigtigere end hans eget barn?

’’Du vidste, at du skulle have Annabell i den her weekend, Harry!’’ sagde jeg, hårdt.  ’’Jeg havde glemt det, okay. Undskyld!’’ svarede han, og jeg rystede på mit hoved. ’’Det er ikke mig du skal undskylde til! Det er Annabell du skal undskylde til!’’ vrissede jeg, da jeg var pænt sur nu. Han havde glemt sit eget barn?

Harry sukkede, ’’Jeg aflyser den aftale, og kommer og henter hende’’ sagde han. ’’Så må vi jo se om hun vil snakke med dig, hun vil i hvert fald ikke snakke med mig’’ svarede jeg, og sukkede. ’’Jeg er der inde for fem til ti minutter’’ sagde Harry, og jeg nikkede. ’’Okay, så ses vi’’ svarede jeg, og lagde på. Jeg lagde min telefon på køkkenbordet, og Annabell kom gående ud i køkkenet.

’’Far kommer om lidt, skat’’ sagde jeg, og hun kiggede på mig. ’’Okay’’ svarede hun, og gik hen og satte sig op på en af stolene, henne ved spisebordet. Jeg sukkede, og gik hen til hende. ’’Er der noget galt, skat?’’ spurgte jeg, og lagde en hånd på hendes ryk og satte mig ned på hug.

’’Han vil ikke være sammen med mig, vel?’’

Jeg sukkede, ’’Jo, det vil han godt skat! Far kommer, han kommer om få minutter! I skal rigtig hygge, og have en god weekend’’ svarede jeg, og aede hende på ryggen. ’’Det kan være, at du får lov til, at sove i fars seng’’ sagde jeg, og hun kiggede på mig. ’’Hvad nu hvis han ikke kommer?’’ spurgte hun, og jeg sukkede. ’’Det gør han, skat. Jeg har lige snakket med ham, han er på vej’’ svarede jeg, og aede hende på kinden.

Det ringede på ude på døren, ’’Jeg går lige ud og ser hvem det er’’ sagde jeg, og kyssede hende på kinden. Jeg tror ikke det er Harry, så har han da siddet i bilen eller gået enormt hurtigt. Jeg gik ud i gangen, og hen til døren. Jeg åbnede den, det var Harry der var kommet. ’’Kom ind’’ sagde jeg, og trådte væk fra døren og Harry kom ind. Jeg lukkede døren, ’’Hun sidder ude i køkkenet’’ sagde jeg, og gik ud i køkkenet med Harry efter mig.

’’Bella, far er kommet’’ sagde jeg, og trådte hen ved siden af Harry. Annabell kiggede på os, og rejste sig fra stolen. ’’Hej prinsesse’’ sagde Harry, og satte sig ned på hug. Annabell kom herhen, og lagde sine arme om Harrys hals, og han lagde sine arme om hende og rejste sig op og Annabell svang sine ben om ham.

’’Har du pakket dine ting, skat?’’ spurgte Harry, og Annabell nikkede. ’’Vi kan gå ud og finde dem’’ sagde jeg, og gik ud i gangen. Harry kom ud med Annabell, ’’Bella, du skal lige have jakke og sko på’’ sagde jeg, og tog hendes sko. Hun rystede på hovedet, og blev hængende på Harry.

Jeg kiggede på ham, ’’Du får det bare med så, du er i bil ikke?’’ spurgte jeg, og han nikkede. ’’Okay, så går det’’ sagde jeg, og tog Annabells jakke og skoletaske. ’’Skal vi gå ud?’’ spurgte jeg, og Harry nikkede. Jeg tog hurtigt nogle sko på, så jeg ikke gik ud på strømper.

Jeg åbnede hoveddøren og vi gik ud. Jeg gik ned af de to trappetrin og hen og åbnede døren til passagersædet og Harry kom hen og satte Annabell ind, ’’Du skal lige give slip, skat’’ sagde han, til Annabell. Hun blev dog stadig bare ved med, at holde rundt om hans hals. ’’Bella, slip lige far og få sele på. Jeg er sikker på, at du kan hænge på far når I kommer hjem’’ sagde jeg, og Harry nikkede. ’’Det kan du i hvert fald, prinsesse’’ sagde han, og Annabell slap så og Harry satte hende ordentligt ned.

Jeg åbnede døren til bagsædet af Harrys bil, og lagde Annabells ting ind og lukkede den igen. Harry fjernede sig fra passagersiden eller døren, og jeg gik der hen og bøjede mig ned og stak halvdelen af min krop ind til Annabell. ’’Kan du have en god weekend, også kommer jeg og henter dig fra skole på mandag?’’. Jeg smilede til Annabell, og hun nikkede. ’’Kan du give mor et kys?’’ spurgte jeg, og spidsede mine læber.

Annabell gav mig et kys, ’’Hav en god weekend med far’’ sagde jeg, og kyssede hende på kinden og spændte hendes sele. Jeg fjernede mig fra døren, og kiggede på Harry. ’’Men så må I have en god weekend’’ sagde jeg, og smilede svagt. Han nikkede, ’’Det skal vi nok’’ svarede han, og smilede ligeså svagt som jeg gjorde.

Harry smækkede døren i, og kiggede på mig igen. ’’Er I ellers kommet på plads derinde?’’ spurgte han, og jeg nikkede. ’’Ja, vi har fået tingene på plads, og hundene nyder det også’’ svarede jeg, og Harry nikkede. ’’Hvordan går det så med lille pigen derinde?’’ spurgte han, og pegede kort på min mave. ’’Hun har det godt, vokser som hun skal – jeg er begyndt, at mærke liv’’ svarede jeg, og smilede svagt.

’’Når, vi må se og komme hjem ad’’ sagde Harry, og jeg nikkede. ’’Men I må i hvert fald have en god weekend’’ sagde jeg, og Harry nikkede. ’’I lige måde’’ svarede han, og smilede til mig inden han gik over til førersiden. Han satte sig ind, og smækkede døren. Jeg trådte to skridt bag ud, og Harry startede bilen. Han bakkede ud, og jeg vinkede til dem.

Jeg vendte mig om, og hen til trappen og op og ind i varmen. Jeg lukkede døren, og sukkede.

Nu var det weekend, og den skulle jeg nyde sammen med hundene som jeg kalder ’tøserne’. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...