Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366655Visninger
AA

15. Kapitel 14

Annes p.o.w

’’Annabell? Lille skat, det er farmor’’

Jeg bankede to gange på Annabells dør, og tog fat i håndtaget. Den var ikke låst, så jeg skubbede den op. Annabell lå henne i sin seng, ’’Hej lille skat’’ sagde jeg, og lukkede døren efter mig. Jeg gik hen og satte mig på senge kanten, Annabell lå med ryggen til mig og stirrede ind i den hvide væg. Jeg lagde min højre hånd på hendes overarm, ’’Vender du dig ikke om, og giver farmor et kram?’’ spurgte jeg, og aede hende på skulderen.

Annabel satte sig op, og lagde sine arme om mig hals. Jeg lagde mine arme om hende, og løftede hende op på mit skød. Jeg både mærkede og hørte, at hun begyndte at græde. ’’Åhh lille pus dog, det er heller ikke nemt, at være dig lige nu’’ sagde jeg, og aede hende på ryggen.

Det var hårdt, at se mit barnebarn bliver så ked af det. Annabell var i forvejen en meget skrøbelig pige, selvom hun altid virker og ser så glad ud. ’’De må ikke gå fra hinanden’’ hulkede Annabell, og strammede sit greb om mig. Hun slap lidt efter, og kiggede på mig. ’’Hvad med min lillesøster?’’ spurgte hun, og snøftede. ’’Hun kommer stadig, det lover jeg dig!’’ svarede jeg, og lagde mine hænder på hendes kinder og tørrede hendes tårer væk.

Vi vidste endnu ikke om det blev en pige eller en dreng, men Annabell ville sådan have en lillesøster.

’’Men hvor skal jeg bo?’’ spurgte Annabell. ’’Det ved jeg ikke, lille skat – men du skal nok bo med mor’’ svarede jeg, stille. Annabell fik store øjne, ’’Jeg vil bo med min far!’’ udbrød hun, og tårerne trillede ned af hendes kinder igen. ’’Du kommer stadig til, at se far – selvom du bor sammen med mor’’ sagde jeg, og tørrede hendes tårer væk endnu en gang.

’’Vil du med op og se faster og Matheo?’’ spurgte jeg, og Annabell nikkede. ’’Så kan du tage med mig og Robin derop’’ sagde jeg, og tog fat under Annabells arme og rejste mig op og satte hende på min hofte og hun lagde sine arme omkring min hals.

Jeg gik hen til døren, og åbnede den med min venstre hånd og gik ud. Jeg satte Annabell ned, og i det kom Harry ind af hoveddøren. ’’Far!’’ råbte Annabell, og løb hen til ham. Han bøjede sig forover og tog hende ind i et kram, ligeså snart hun var tæt nok på ham. Annabell knurrede sig ind til ham, og gemte sit hoved i hans skulder. Jeg sukkede, og gik ned til dem. ’’Jeg tager hende med op til din søster’’ sagde jeg, og Harry nikkede.

’’Hvor er Alex?’’ spurgte han, og kiggede på mig. ’’Hun er inde i stuen’’ svarede jeg, og han nikkede. ’’Annabell, kigger ud lige på far?’’ spurgte han, og aede Annabell på ryggen. Hun trak sig lidt væk, og kiggede så på Harry. ’’Jeg lover, at du stadig kommer til, at se far selvom mig og mor ikke er sammen’’ sagde han, og kyssede Annabell på panden. ’’Også må du give faster et stort kram fra mig’’. Annabell nikkede, og Harry satte hende ned.

’’Tager du sko på, skattepige – så kan vi komme op til faster’’. Annabell kiggede på mig og nikkede, og gik så hen og tog sine sko på. Jeg tog hendes jakke, og rakte den til hende. Hun tog den, og tog den så på. Jeg kiggede på Harry, ’’Jeg kommer over med hende senere’’ sagde jeg, og han nikkede. ’’Hun må gerne sove over hos jer, hvis det er’’ svarede han, og jeg nikkede. ’’Jeg ringer i hvert fald lige senere, også synes jeg du skal ringe til din far. Nu får Gemma det af vide af mig, men det synes jeg ikke din far skal’’.

Harry nikkede, ’’Jeg ringer til ham senere, det lover jeg’’ svarede han, og jeg nikkede. ’’Men I må hilse Gemma’’ sagde han, og jeg nikkede igen. ’’Det skal vi nok’’ svarede jeg, og tog Annabell i hånden og gik hen til døren. Jeg åbnede døren, og jeg kiggede tilbage på Harry. ’’Det skal nok gå, Harry’’ sagde jeg, og smilede stille til ham. Han nikkede, ’’Det håber jeg..’’ svarede han, og sukkede. ’’Vi ses, skat’’ sagde jeg, og gik ud sammen med Annabell og lukkede døren efter os.

Alexas p.o.w

Jeg hørte døren ude i gangen blev lukket, og kort efter kom Harry ind i stuen. ’’Min mor har taget Annabell med op til Gemma’’ sagde han, og jeg nikkede. ’’Okay’’ svarede jeg, og kiggede på fjernsynet igen. Det var hårdt for mig, at min datter ikke ville lade mig komme ind til hende.

Harry satte sig i den anden sofa, ’’Vi skal også lige finde ud af de forskellige ting’’ sagde jeg, og rejste mig op. ’’Med hensyn til Annabell, hundene og huset’’ sagde jeg, og gik ud i køkkenet. Harry kom her ud lige efter, og jeg satte mig ved spisebordet. ’’Hvad tænker du?’’ spurgte han, og satte sig ned overfor mig. ’’Jeg ved ikke, hvad tænker du?’’ svarede jeg, og kiggede på ham.

 Det var hårdt det her, jeg elskede ham jo stadig – det holder man jo ikke bare sådan op med, når man har været sammen i næsten ti år. Men jeg kunne ikke tilgive ham for det han havde gjort, og som det så ud, så vil vi have det bedste hver for sig.

’’Det med Annabell, kommer jo meget an på om I bliver her i byen eller flytter til London eller Doncaster’’ sagde Harry, og kiggede spøgende på mig. ’’Jeg tænker vi bliver boende her i byen.. Annabell skal forsætte i skolen, jeg synes ikke hun skal flyttes til en anden på grund af det her..’’ svarede jeg, og han nikkede. ’’Men hvis I gør det, så kan vi jo gøre det sådan, at hun bor en uge hos dig og en uge hos mig’’ forslog Harry, og jeg nikkede.

Jeg kunne godt se, at han overhovedet ikke havde det godt med det her..

Men jeg måtte tænke på mig selv i den her situation.

’’Jeg kom til, at tænke på da din mor kom – hvad med hundene? Jeg får svært ved, at gå af med Baylor..’’ sagde jeg, ærligt. Harry nikkede, ’’Ja, jeg har også tænkt på dem.. Jeg ville også have det svært med, at gå af med hende – og Baby for den sags skyld..’’ svarede han. Jeg sukkede, ’’Annabell holder så meget af de hunde, så vi kunne jo gøre det sådan, så de blev ’delehunde’ sådan lidt ligesom Annabell’’

Harry nikkede, og kiggede væk. Jeg sukkede, ’’Harry, hvad end der kommer til, at ske i fremtiden så bliver vi nød til, at kunne samarbejde – for Annabells skyld, og for vores kommende barn’’ sagde jeg, og Harry kiggede på mig. ’’Det er heller ikke sjovt for mig det her, jeg ved godt det er mig der har taget beslutningen. Jeg bliver nød til, at tænke på mig selv, og hvad der er bedst for mig selv… og Annabell’’

Harry kiggede mig i øjnene, ’’Så du mener, at det bedste er, at vi går hver til sit? At det er det bedste for Annabell?’’. Jeg nikkede, ’’Det er ikke godt for hende, at have to forældre der ikke er glade sammen under samme tag’’. Harry rystede på hovedet, ’’Det siger du jo’’ sagde han, og rejste sig op og gik mod udgangen af køkkenet. Jeg sukkede, ’’Harry’’ kaldte jeg, efter ham men han ignorerede mig og forsatte ud i gangen.

Jeg rejste mig op, og gik efter ham.

’’Harry?’’ råbte jeg, og gik ned mod soveværelset. Jeg gik ind, og han sad for enden af sengen. ’’Du kan ikke bare gå, Harry’’ sagde jeg, og han kiggede op på mig – med et koldt blik. ’’Du mener det er bedst for vores datter, at hun skal bo to forskellige steder? Ja, det kan godt være, at vi så bor hver for sig, men tror du selv, at vi bliver glade af den grund, Alexa?’’

’’Forstå mig nu, Harry – det her er heller ikke sjovt for mig!’’

’’Det er heller ikke sjovt for mig, det er ikke sjovt for nogen af os. Vel Alexa?!’’ svarede han, vredt. Jeg kunne mærke vreden stille steg op i mig. ’’Der er dig, der har startet det her lort, Harry! Det er dig der har været et svin, der kun tænker med pikken!’’ svarede jeg, hårdt. ’’Havde du ladet vær, så havde vi stadig været sammen, og vores datter havde ikke været ulykkelig! Ingen af os, havde været kede af det. Vi havde alle været glade, men det fuckede du op, Harry!’’ forsatte jeg, og råbte det sidste. ’’Du tænker kun på hvad der er bedste for dig selv, du tænker slet ikke på Annabell eller mig for den sags skyld. Du tror Annabell får det bedre, men det gør hun sgu da ikke, Alexa!’’ råbte Harry, og rejste sig op.

 Fedt, nu skal det ende på i, at vi står og råber og skriger af hinanden.

’’Så du mener, at hun ville have det bedre hvis vi blev sammen og ikke var glade?’’. ’’Gør som du vil, jeg har jo ikke noget, at sige’’ råbte Harry, og forlod soveværelset. Hvis han ikke snart tager sig sammen, så får jeg et seriøst anfald. ’’Tag dig dog for helvede sammen, Harry!’’ råbte jeg, efter ham.

’’I lige måde, Alexa!’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...