Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366440Visninger
AA

14. Kapitel 13

Harrys p.o.w

Jeg var taget hen til min mor og Robin for, at fortælle den dårlige nyhed – at mig og Alexa desværre skulle skilles. Det var ikke med min gode vilje, at jeg lod det ske. Det var to uger siden, Alexa sagde jeg skulle give hende noget tid. I går kom hun til mig, og vi havde en lang snak hvor vi begge kom til, at græde. Det var hårdt, det havde bestemt også været hårdt, at gå i tre uger i det samme hjem uden vi snakkede til hinanden.

Vi smilede kun og var ’’glade’’ når Annabell var i nærheden. Hun fik det af vide i går, og det gjorde så ondt på mig, at se mit eget kød og blod blive så ulykkelig – som Annabell blev. Hun ville hverken snakke med mig eller hendes mor, hun gik bare direkte ind på sit værelse efter hun havde brudt grædende sammen. Derefter var Alexa brudt grædende sammen. Nok over, at se vores datter reagere sådan.

Det hele var bare noget møg.. Det hele var min skyld, havde jeg bare ladet vær med, at være sammen med Sandy – så havde vi stadig var sammen, været en lykkelig familie.

Jeg åbnede døren til min mor og Robins hjem, og gik ind. ’’Mor!? Er I hjemme?’’ råbte jeg, og lukkede døren efter mig. ’’Ja, vi er inde i stuen’’ råbte min mor, indefra stuen. Jeg tog mine sko af, og gik derind. ’’Hej skat – tager du med op på hospitalet?’’ spurgte min mor, og kiggede op på mig da jeg kom ind i stuen. Ja, Gemma havde født. Hun fødte i mandags den 2. oktober Det var tordags i dag, ergo var det den 5. oktober.

’’Nej’’ tøvede jeg, og satte mig i lænestolen og kiggede hen på min mor og Robin. ’’Er der noget galt, Harry?’’ spurgte min mor, og kiggede bekymret på mig. ’’Jeg kom faktisk for, at fortælle jer noget’’ svarede jeg, stille og sukkede. ’’Fortæl’’ sagde min mor, og Robin nikkede og lagde sin avis fra sig. ’’Jeg .. Nej, I har vel undret jer over hvorfor det kun har været mig og Annabell der har været her og Alexa har været her med Annabell. Altså vi har ikke været her alle tre sammen?’’ jeg kludrede rundt i ordrene.

Min mor tøvede, ’’Det er ikke noget vi har lagt mærke til, men nu du siger det’’ sagde hun, og kiggede på Robin og hen på mig igen. ’’Hvad er der sket, Harry?’’ spurgte min mor, denne gang seriøst. ’’Vi.. Vi skal skilles..’’ svarede jeg, og min mor fik et helt forkert udtryk i hovedet og Robin lignede ærligtalt en der havde set et spøgelse.

’’Hvad siger du?’’

Jeg nikkede, ’’Vi skal skilles.. Det er mig der har været et svin, jeg har kommet til, at være sammen med en anden’’ svarede jeg, ærligt. Min mor lagde sine hænder foran sin mund, og rystede på sit hoved. ’’Det har du vel ikke, Harry?’’ sagde Robin, og jeg kiggede på ham. ’’Jo, det har jeg.. Jeg fortryder det, men der er ikke noget, at gøre – Alexa har besluttet sig’’ svarede jeg.

’’Jeg kan ikke det her’’ kom det fra min mor, og hun rejste sig op og gik ud i køkkenet. Fedt, nu havde jeg også gjort min mor ked af det. ’’Hvad med Annabell?’’ spurgte Robin, og jeg sukkede. ’’Jeg ved det ikke.. Hun ved det godt, men hun har ikke ville snakke med hverken mig eller Alexa. Hun har været på sit værelse siden i går eftermiddags, og hun vil ikke have, at vi kommer ind’’ svarede jeg.

Min mor kom ind i stuen, og kiggede på mig. ’’Er Alexa hjemme nu?’’ spurgte hun, og jeg nikkede. ’’Ja, det er hun. Annabell ved det godt, vi sagde det til hende i går eftermiddags. Hun vil ikke snakke med nogen af os, og hun har været på sit værelse lige siden.. Hun vil ikke have vi kommer ind’’ svarede jeg, og min mor nikkede. ’’Jeg går derover, du bliver bare her’’ sagde hun, og jeg nikkede.

Min mor forlod stuen, og gik ud i gangen og kort efter gik hoveddøren op og i igen.

Alexas p.o.w

’’Annabell, vil du ikke nok komme ud, skat?’’ spurgte jeg, og bankede på døren igen.

Det gjorde så ondt i mit hjerte, at hun ikke ville lade mig komme ind. ’’Annabell?’’ kaldte jeg, og bankede på døren igen. Jeg sukkede, og det ringede på døren. Jeg gik væk fra Annabells dør, og gik ned af gangen og hen til hoveddøren. Jeg tog fat i håndtaget og åbnede, det var Anne. Jeg smilede svagt, ’’Hej..’’ sagde jeg, hæst og flyttede mig fra døren så hun kunne komme ind.

 Anne kom ind, og jeg lukkede døren og kiggede på hende. Jeg kunne ikke mere, så jeg lod tørrene løbe ned af mine kinder. ’’Åhhh, lille skat’’ sagde Anne, og lagde sine arme om mig hals og trak mig ind i et kram. Jeg lagde mine arme om hende, og hulkede ned i hendes skulder. ’’Jeg er så ked af det, Alexa.. Jeg troede ikke, han ville kunne finde på det’’ sagde Anne, og aede mig på ryggen.

Jeg trak mig væk fra hende, ’’Jeg kan ikke det her.. Det er så hårdt, Annabell vil ikke snakke med nogen af os..’’ græd jeg, og tørrede mine kinder. Hundene kom løbende ud i gangen, og begyndte og løbe rundt om Anne. ’’Hej piger’’ sagde hun, og bukkede sig forover og kælede lidt med dem.

Jeg vidste heller ikke, hvad der skulle blive af dem. Jeg ved ikke om jeg ville kunne have to store hunde, og et barn helt alene. Måske ender det med, at vi sælger dem. Jeg ville bare ikke kunne gå af med Baylor. Vi havde haft hende siden jeg var gravid med Annabell. Hun var virkelig den bedste hund! Baby var også en skøn hund, og Annabell elskede de to hunde så meget.

Alt det her, fik mig til, at tænke tilbage på dagen vi blev gift..

22. juni 2018..

Vi kom til kirken, og klokkerne ringede. Bilen stoppede, og min far kom hen til bilen og åbnede døren for mig. Jeg smilede til ham, og tog imod hans hånd og steg ud. Alle kom ud af bilen, og Lou og Gemma rettede på min kjole. ’’Er Annabell derinde?’’ spurgte jeg, og min far nikkede. Jeg kiggede på Gemma, ’’Jeg vil gerne have, at du går med hende op af gulvet’’ sagde jeg, og hun nikkede. Jeg kiggede på min far, ’’Jeg går ind og henter hende’’ sagde han, og gik ind.

Vi gik alle ind i våbenhuset, og vi hilste på dem der nu var herude. Her i blandt var mine søskende, som skulle være mine brudepiger. Noah ville ikke, han synes det var for tøset.

Min far kom ud med Annabell, og jeg tog straks imod hende. Jeg havde sådan savnet hende, selvom jeg så hende i går. ’’Hej mors pige!’’ sagde jeg, og kyssede hende på kinden. Jeg rakte hende til Gemma, og vi stillede så op. Min mor, Anne, og Lou, gik ind i kirken og min far stillede sig på min højre side, og vi tog hinanden under armen. ’’Klar?’’ spurgte han, og smilede til mig. ’’Helt klar! Er du klar til, at give mig væk?’’ spurgte jeg, og smilede igen. ’’Selvfølgelig, er jeg det!’’ svarede han, og jeg fniste. Jeg kiggede bag mig, og kiggede på Nicole og Emma, som stod klar bag os og bag dem var Gemma og Annabell.

Jeg kiggede ligefrem igen, og kiggede så på min brudebuket. Jeg smilede, og kiggede op igen. Musikken begyndte, at spille og døren gik op. Nu var det nu! Vi begyndte, at gå stille frem og da vi kom til hjørnet drejede vi til højre og så fik jeg øje på Harry. Jeg smilede, og mine øjne blev blanke. Okay Alex, ikke tud nu!

Ved siden af Harry, stod Louis – som Harry havde valgt, skulle være hans forlover eller hvad det hed. Vi nærmede os, og jeg var virkelig tæt på, at begynde og tude. Jeg kiggede på min familie som sad til venstre for mig, og smilede til dem. Jeg kiggede hen på højre side, hvor Harrys familie sad, og smilede så til dem. Mine venner sad også på min venstre side, og Harrys på højre. Jeg kiggede på Natali, og smilede stort til hende.

Vi kom op helt op til Harry, og vi smilede stort og forelsket til hinanden. Vi satte os ned, og mine søskende satte sig ned til min familie og Gemma tog Annabell hen på forreste række, ved Harrys side eller hvad man kan sige.

Efter vi havde sunget, og præsten havde talt – stod vi nu side og side og var klar til, at præsten så skulle sige endnu en masse. Harry tog min hånd, og jeg kiggede på ham. ’’Jeg elsker dig!’’ hviskede han, og jeg smilede til ham. ’’Jeg elsker også dig!’’ svarede jeg, og vi kiggede begge på præsten som stod og snakkede om det han gør, før det vigtigste kommer.

’’Så tilspørger jeg dig, Harry Edward Styles: Vil du have Alexa Victoria Torres, som hos dig står, til din ægtehustru?’’ spurgte præsten, og kiggede på Harry. ’’Ja!’’ svarede han, klart og tydeligt. ’’Vil du elske og ære hende og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?’’ forsatte præsten. ’’Ja!’’ svarede Harry.

’’Ligeså tilspørger jeg sig, Alexa Victoria Torres: Vil du have Harry Edward Styles, som hos dig står, til din ægtemand?’’ spurgte præsten, og kiggede på mig. ’’Ja!’’ svarede jeg, klart og tydeligt. ’’Vil du elske og ære ham og leve med ham i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad?’’ spurgte han. ’’Ja!’’ svarede jeg, og nikkede.

’’Så giv hinanden hånden derpå’’ sagde han, og mig og Harry lagde vores højre hånd på hinandens og kiggede hinanden i øjnene. Præsten lagde sin hånd på vores hænder, ’’Så erklære jeg jer hermed, som ægtefolk!’’ sagde han, og fjernede sin hånd. ’’Kan vi gå ringene herop?’’ spurgte han, og Louis kom og stillede sig ved siden af os. Harry tog min ring, og tog min venstre hånd og satte ringen på. Jeg tog hans ring, og Louis stillede sig tilbage. Jeg tog Harrys venstre hånd, og pressede ringen på. ’’Du har tykke fingre, Harry’’ sagde jeg, og folk i kirken begyndte at grine, selv præsten grinede. Jeg fik ringen på, og vi kiggede så hinanden i øjnene. ’’Så må du kysse bruden’’ sagde præsten, og Harry smilede stort. ’’Go’ Harry!’’ kom det fra drengene, som sad nede på forreste række. Vi grinte, og Harry tog fat om mine hofter og kyssede mig på munden og jeg lagde mine arme om hans hals.

Det havde helt klart været den bedste dag, i hele mit liv sammen med dagen hvor Annabell kom til verdenen. Jeg husker det, som var det i går..

Jeg kiggede på Anne, som havde hilst på hundene nu. Hun kiggede på mig, ’’Skal jeg prøve, at få hende ud?’’ spurgte hun, og hentydet til Annabell. Jeg nikkede, ’’Meget gerne! Hun vil ikke høre på mig eller Harry, men måske vil hun hører på dig?’’ svarede jeg, og Anne nikkede. ’’Så gør jeg det’’ sagde hun, og tog sine sko af og gik ned til Annabells værelse.

’’Annabell? Lille skat, det er farmor’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...