Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366400Visninger
AA

13. Kapitel 12

Alexas p.o.w

Harry og Annabell var taget hen til Anne og Robin, og jeg var blevet hjemme. Jeg havde brug for, at være mig selv – bare sidde og tænke alle tingene igennem. Det var stadig ikke gået op for mig, at min egen mand havde været mig utro med min lillesøsters veninde – og det var en uge siden jeg fandt ud af det nu.. I den tid, havde vi undgået hinanden og smilt når Annabell var i nærheden.

Vi havde sovet i hver vores værelse.

Harry i soveværelse, og mig i et af gæsteværelserne.

Lige nu havde jeg brug for, at snakke med Emma.

Det var hendes veninde, så jeg havde også brug for, at høre hendes mening omkring alt det her.

Jeg tog min Macbook og rejste mig fra sofaen og gik ud i køkkenet og stillede den på vores runde spisebord. Jeg satte mig ned, og gik ind på Skype – hvis jeg skulle tale med Emma, ville jeg godt kunne se hende. Jeg kiggede min venne-liste igennem og fandt Emma.

Heldigvis, så var hun online.

Jeg ringede hende op, og slog kameraret til.

’’Alex?’’

Jeg nikkede, ’’Hej Ems’’ svarede jeg, stille. ’’Hva’ så?’’ spurgte hun, og smilede forsigtigt. Mine tårer pressede sig på. Jeg rystede på mit hoved, og satte min højre hånd foran min mund. ’’Han…’’ hviskede jeg, og hulkende kom ud af min mund. ’’Alex.. tal med mig’’ sagde Emma, og jeg kiggede på hende. ’’Hvordan kunne han finde på det’’ hulkede jeg, og fjernede min hånd fra min mund.

’’Jeg er så ked af det, Alex.. Jeg skulle have fortalt dig det, men jeg vidste det ikke selv før for et par dage siden. Jeg sagde han skulle fortælle dig det, da du ikke fortjente, at gå rundt og ikke vide det. Jeg har snakket med Sandy, og jeg har sagt, at jeg ikke kan være veninder med hende efter det hun har gjort..’’

Jeg tørrede mine øjne, og sukkede. ’’Jeg forstår bare ikke hvordan han kunne finde på det, også med hende! Jeg troede han elskede mig, vi har Annabell sammen og nummer to er på vej’’ svarede jeg, og snøftede. ’’Jeg forstår heller ikke hvordan han kunne finde på det.. Hvor er han nu?’’

’’Han er over hos Anne og Robin sammen med Annabell..’’ svarede jeg, og Emma nikkede. ’’Hvad har du tænkt dig, at gøre Alexa?’’ spurgte hun, seriøst. ’’Jeg ved det ikke. Jeg elsker ham, men jeg kan ikke være sammen med ham efter det her’’ svarede jeg, stille. ’’Hvad med Annabell?’’ spurgte hun, og jeg sukkede. ’’Jeg ved det ikke.. Hun ved ikke noget, hun er bare glad som hun plejer. Hun bliver så ulykkelig, når hun får det af vide’’ svarede jeg, og tårrene løb ned af kinderne på mig.

’’Hun sagde her den anden nat, at hun havde haft en drøm om, at I gik fra hinanden’’

Hvad havde hun?

Hvorfor vidste jeg ikke det?

Min datter var bange for, at mig og hendes far går fra hinanden – og nu sker alt det her..

’’Nej vel?’’ spurgte jeg, og Emma nikkede. ’’Jo, hun kom ud i køkkenet, da jeg havde afsløret Harry i, at snakke med Sandy i telefonen. Hun kom ud, også sagde hun det også gik Harry ind og lagde hende i seng igen’’ svarede hun, og jeg nikkede.

Døren ude i gangen gik op, ’’Jeg må løbe, Emma. Jeg ringer senere’’ sagde jeg, og hun nikkede. ’’Ja, vi ses!’’ sagde hun, og vi afsluttede samtalen. Jeg tørrede mine øjne, og klappede min Macbook sammen og rejste mig op. Jeg gik ud i gangen, hvor Harry var i gang med at hjælpe Annabell ud af hendes sko. ’’Hej mor!’’ sagde hun, og smilede til mig.

’’Hej lille skat’’ svarede jeg, og smilede til hende. ’’Har I hygget jer over ved farmor og Robin?’’ spurgte jeg, og hun nikkede. ’’Jaaa, jeg fik en is!’’ svarede Annabell. ’’Hvor er du heldig! Kunne du spise den hele?’’. Annabell nikkede, ’’Jaaa! Men fars var større end min’’ sagde hun, og fniste. ’’Han har jo også en større mave end dig, skat’’ svarede jeg, og Annabell fik sine sko af og rejste sig op – i mens Harry satte hendes sko på.

’’Hvad har du så lavet, mor?’’ spurgte Annabell, og kiggede op på mig. ’’Jeg har slappet af’’ svarede jeg, og smilede til hende. ’’Må jeg gå ind og se fjernsyn?’’ spurgte hun, og jeg nikkede. ’’Selvfølgelig må du det, må din gamle mor være med?’’. Annabell smilede, ’’Jaaa!’’ hvinede hun, og hoppede. Jeg grinte, og Annabell løb ind i stuen og jeg gik efter hende.

’’Alexa?’’

Harrys stemme fik mig til, at stoppe op og vende mig om. Jeg kiggede på ham, ’’Ja?’’ spurgte jeg, og lænede mig op af dørkarmen. ’’Det kan ikke blive ved det her’’ sagde han, og kiggede mig i øjnene. Jeg sukkede, ’’Hvad vil du have jeg skal gøre for, at gøre det godt igen?’’.

’’Lige nu er der ikke så meget du kan gøre. Du har knust mig så meget, jeg har aldrig troet, at du kunne finde på det – også med Emmas veninde. Jeg troede virkelig mig og Annabell betød mere for dig’’ svarede jeg, ærligt og sukkede. Harry sukkede, og kom helt hen til mig. ’’Jeg elsker jer, Alexa! I betyder alt for mig, okay? Jeg ved godt, at jeg har lavet noget lort – og jeg ville sådan ønske, at jeg kunne gøre noget for du tilgav mig. Jeg elsker dig!’’

Jeg sukkede, han betød jo så meget for mig – men det han havde gjort, kunne jeg bare ikke acceptere.

’’Jeg elsker også dig, men det du har gjort kan jeg bare ikke acceptere og slet ikke lige nu’’

Harry sukkede, og tog mine hænder. ’’Hvad kan jeg gøre? Jeg vil gøre hvad som helt for, at du tilgiver mig. Jeg har været sådan et svin, jeg kan ikke holde det her ud, Alexa! Jeg elsker dig så fandens meget, du er det bedste der nogensinde er sket for mig. Dig og Annabell – og den lille’’. Han lagde en hånd på min mave, og kiggede mig i øjnene.

’’Giv mig noget tid..’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...