Take Me Here | Harry Styles

Tiden går, og ofte går den hurtig. Det er fem år siden, at Harry og Alexa blev gift og seks år siden deres datter, Annabell blev født. Året er 2023, og naturligvis er Harry og Alexa blevet ældre. Harry er ikke længere i One Direction, og bruger nu sin tid med sin familie. De er flyttet til Harrys hjemby; Holmes Chapel, hvor de lever i fred og ro fra rampelyset. Selvom Harry ikke længere er i One Direction, så vil teenagepiger verden over stadig genkende ham. Annabell starter på den skole hendes far gik på, dengang han var i hendes alder. Det viser sig, at Annabell ikke er ligesom de andre i hendes klasse. Hun holder sig meget for sig selv, og leger ikke med de andre børn. Alexa og Harry undre sig over hvorfor deres datter ikke er social, som hun ellers altid har været. Harrys mor forslår dem, at tage til en børnelæge og der finder de så ud af, hvorfor Annabell ikke er ligesom de andre børn i hendes klasse.

398Likes
812Kommentarer
366437Visninger
AA

12. Kapitel 11

Alexa p.o.w

Harry havde været vildt underlig, de sidste par dage og jeg ved virkelig ikke hvad der stikker ham. Jeg ville godt vide det, så jeg kunne hjælpe ham. Emma var taget hjem i går, og hun havde sgu også opført sig underligt de sidste par dage. Den dag jeg havde været henne ved Gemma, da jeg kom hjem var de så underlige og de sagde ikke specielt meget.

Sidst Harry opførte sig sådan, var efterhånden mange år siden.

Jeg gik ind i stuen, jeg havde lagt Annabell i seng for snart to timer siden. Selvom det var lørdag i morgen, så skulle hun ikke alt for sent i seng. Harry sad henne i sofaen, og så noget fjernsyn. Jeg gik om bag ham, og lagde mine hænder på hans skuldre. ’’Hvad ser du?’’ spurgte jeg, stille. ’’Et eller andet madprogram’’ svarede han, og jeg nikkede og fjernede mine hænder.

’’Harry, hvad er der galt? Du har været så underlig de sidste par dage?’’

Jeg gik rundt om sofaen han sad i, og satte mig ned i den. Harry sukkede, ’’Der er ikke noget galt, Alex’’ sagde han, og kiggede stift på fjersynet. ’’Det kan jeg jo se der er! Du opfører dig underligt, og det er mange år siden du gjorde det sidst’’ påpegede jeg, og Harry kiggede på mig.

’’Alex, der er ikke noget…’’ sagde han, og kiggede mig i øjnene. ’’Der er noget der trykker dig, det kan jeg se. Jeg har kendt dig i snart ti år, Harry – jeg kan se på dig når der er noget’’ svarede jeg, seriøst. ’’Vil du så gerne vide det?’’ spurgte han, og jeg nikkede. Så der var jo noget galt, så var jeg jo ikke helt idiot. ’’Ja selvfølgelig vil jeg det, Harry! Du er min mand, så selvfølgelig interessere jeg mig for, hvad det er der stikker dig!’’ svarede jeg, seriøst.

Et eller andet sted, så bekymrede det mig faktisk, at han sagde det på den måde.

’’Også hvis jeg siger det kan ændre alt?’’

Altså havde manden kræft eller sådan noget? Nu bekymrede han mig altså virkelig meget. ’’Har du kræft?’’ spurgte jeg, alvorligt. Tanken om, at jeg kunne miste ham og Annabell kunne miste sin far – det kunne jeg slet ikke! Harry rystede på hovedet, ’’Nej, det har jeg ikke’’ svarede han, og sukkede. Jeg skulle ikke miste ham, nu var jeg mere rolig.

’’Hvad er det så, Harry?’’

Han sukkede igen, ’’Jeg har..’’ startede han, men stoppede sig selv og satte hans albuer på hans lår og satte sine hænder foran sit hoved. Jeg sukkede og rykkede helt hen til ham, og lagde min højre hånd på hans ryg og min anden hånd på hans venstre lår. ’’Hvad har du, Harry?’’ spurgte jeg, og kørte min hånd frem og tilbage på hans lår.

’’Jeg har lovet Emma, at sige det til dig – også sidder jeg og kører rundt i det..’’

Kan det have været derfor Emma også var så underlig? Han havde lovet hende, at fortælle mig noget – og det er altså ikke normalt for min søster, at hun siger til Harry, at han skal sige et eller andet til mig. ’’Sig det nu, Harry!’’ sagde jeg, bestemt. ’’Jeg har været sammen med en anden’’ sagde han, stille. Slam! Det var som om jeg blev ramt af en stor sten.

Jeg fjernede mine hænder fra ham, og kiggede bare lige ud i luften. ’’Hvem er hun?’’ spurgte jeg. Harry sukkede, ’’Det bliver kun værre, når jeg siger det..’’ svarede han, og jeg kiggede på ham. ’’Hvem er hun?’’ spurgte jeg igen. ’’Sandy’’ nærmest hviskede han. Hans blik vendte ned i gulvet. Sandy? Min søsters veninde? ’’Hende Sandy?’’ spurgte jeg, og Harry nikkede.

Mine øjne blev langsomt blanke, og fyldt med vand. ’’Hvornår?’’ spurgte jeg, hæst. ’’I sommerhuset, det var den dag i alle sammen var ude af huset. Jeg skulle ordne det med Annabells skole. Jeg vidste ikke, at hun stadig var hjemme. Det var derfor, at han også var mærkelig på det tidspunkt. Det er over en måned siden, og jeg får det først af vide nu?

’’Svar mig ærligt! Prøvede du, at afvise hende?’’

Harry nikkede, ’’Ja, det gjorde jeg.. Men til sidst blev det bare for meget’’ svarede han, og jeg nikkede bare. ’’Elsker du mig ikke, er det derfor?’’ spurgte jeg, vredt. Harry kiggede på mig, ’’Jeg elsker dig, Alexa! Det her skulle ikke have været sket!’’ svarede han, hårdt. ’’Du elsker mig jo ikke, når du har gjort det her! Også endda med min søsters veninde! Er jeg blevet for kedelig? For mor-agtig?’’. ’’Jeg elsker dig, Alexa! Jeg elsker dig og Annabell, jeg elsker overhovedet ikke Sandy!’’.

’’Havde I været sammen, da jeg fortalte jeg var gravid igen?’’

Harry rystede på hovedet, ’’Nej, det havde vi ikke’’ svarede han. ’’Hvorfor gjorde du det?’’ spurgte jeg, og tørrede den tåre væk, der havde forladt mit øje. ’’Jeg ved det ikke.. Jeg ved bare, at det aldrig skulle have været sket’’ svarede Harry, stille og kiggede væk fra mig.

Jeg rejste mig op, ’’Jeg kan ikke det her’’ hulkede jeg, og forlod stuen. Jeg gik ned af gangen, og hen til vores gæsteværelse. Jeg gik ind og lukkede døren efter mig, og gik hen og lagde mig i sengen. Jeg lagde mig om på maven, og hulkede ned i puden.

Hvordan kunne han finde på det?

Jeg troede han elskede mig, og kun ville være sammen med mig. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at det her skulle ske. Vi har været sammen i ni år, gift i fem og vi har et barn sammen og skal være forældre igen. Jeg troede virkelig ikke, at han kunne finde på det. Sidst han gjorde sådan noget her, var vi jo ikke rigtig kærester. Det var dengang vi prøvede, at finde sammen igen – dengang alt det med Jessica skete. Da jeg var nitten år gammel. Der var han tog på diskotek, og havde hygget sig med en.

Jeg vil sige, at den her gang var meget slemmere. Nu er vi gift, så nu har han jo været mig utro. Dengang kunne jeg jo enlig ikke tillade mig, at blive sur selvom jeg blev det alligevel.

Jeg ville gøre alt for, at Annabell ikke lagde mærke til noget i morgentidlig. Hun skulle ikke blive ked af det, fordi hendes far havde kvajet sig. Hun skulle ikke mærke noget. Hun ville jo mærke det på et tidspunkt, da jeg ved, at jeg ikke kan det her mere. Jeg kan ikke tilgive ham for det her. Jeg ved ikke hvad han kunne gøre for, at jeg tilgav ham.

-

Jeg vågnede ved, at solen skinnede mig lige i hovedet. Jeg gabte, og satte mig op i sengen. Jeg havde stadig mit tøj på fra i går. Jeg strakte mig, og svingede mine ben udover kanten på sengen. Jeg kiggede rundt, og alt fra i går kom frem.

Harry havde været mig utro.

Med min lillesøsters veninde.

Jeg rejste mig op, og gik hen til døren. Jeg skulle have et bad, og have noget andet tøj på inden jeg skulle vise mig for Annabell. Jeg gik hen til soveværelset og kiggede hen på uret der hang over vores seng. Klokken var halv tolv. Annabell er helt klart oppe nu, og det er Harry også – eftersom han ikke ligger i sengen. Jeg gik ud på vores badeværelse der hørte til værelset. Jeg lukkede døren, og smed mit tøj.

Jeg gik hen og tændte for vandet, og ventede på det blev varmt.

-

Efter badet, tørrede jeg mig og tog et sæt hvidt undertøj på. Jeg gik ind i vores fælles walk in closet, og begyndte, at finde et sæt tøj.


Jeg tog et par sorte bukser med et hul på hver knæ, en sort Calvin Klein t-shirt, og til sidst et par hvide strømper også tog jeg mit Michael Kors ur på i guld. Jeg tog det hele på, og viklede mit hår ud af håndklædet og smed det over i vasketøjskurven. Jeg tog min børste og kørte den igennem mig hår og lagde den tilbage på mit makeupbord – som var placeret inde i walk in closet.

Jeg fandt min føntørre frem, og gik ind gang med at tørre mit lange lyse hår.

Efter jeg havde tørt det, flettede jeg det i en stor franskfletning.

Min makeup gad jeg ikke gøre så meget ved, så det blev til noget eyeliner og noget mascara. Jeg gad ikke tage noget på min hud, da den var ren i forvejen så jeg smurte bare noget creme på den i stedet. Til sidst sprøjtede jeg noget parfume på min hals og håndled. 

Da jeg færdig med det hele, gik jeg ud af soveværelset og ned af gangen til køkkenet. Jeg trådte ind i køkkenet, hvor Annabell sad henne ved bordet og Harry stod og lavede noget frokost. Sikkert til Annabell.

’’Heeej mor!’’ råbte Annabell, og hoppede ned fra stolen og løb hen til mig. Jeg smilede, og løftede hende op i et kram, ligeså snart hun kom hen til mig. ’’Hej lille skat’’ sagde jeg, og Annabell lagde sine arme stramt om min hals.

’’Mor?’’ spurgte Annabell, og kiggede på mig. ’’Ja?’’. ’’Henne i skolen, vil de ikke tro på, at jeg skal være storesøster’’ sagde hun, trist. ’’Det skal du da, du skal være storesøster’’ svarede jeg, og kyssede hende på kinden. Jeg var omkring de to måneder henne, og havde fået en meget lille bule på maven. Det var ikke noget man lagde mærke til. Det lignede faktisk bare, at jeg havde taget lidt på.

’’Det sagde jeg også, men de vil ikke tro på mig’’

’’Du skal ikke hører på dem, bare du ved at du skal være storesøster’’ sagde jeg, og gik hen og satte hende ned på den stol hun lige havde siddet på. Jeg gik hen og tog en kop og gik hen til kaffemaskinen og hældte noget op i koppen.

Jeg gik hen til bordet igen, og satte mig overfor Annabell. ’’Har du sovet godt, mussepige?’’ spurgte jeg, og hun kiggede på mig. ’’Ja, jeg har sovet sammen med alle mine bamser’’ svarede hun, stolt. Jeg smilede, ’’Alle dine bamser?’’ spurgte jeg, og hun nikkede. ’’Har du sovet godt, mor?’’ spurgte hun, og Harry kom hen og satte en tallerken foran hende med nogle rygbrødsmader på. ’’Jeg har sovet fint’’ svarede jeg, og smilede til hende.

’’Værsgo og spis, prinsesse’’ sagde Harry, og satte derefter glasset med saftevand ved siden af Annabells tallerken. ’’Tak far!’’ svarede Harry, og Harry smilede og rodet hende i håret og satte sig ned på sin egen plads. Jeg tog en slurk af min kaffe, og betragtede Annabell spise sin mad. ’’Smager det godt, skat?’’ spurgte jeg, og hun nikkede.

’’Godt’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...