Hold me *PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2014
  • Opdateret: 6 jan. 2015
  • Status: Igang
ER SAT PÅ PAUSE... Alma er en almindelig pige på 17 år. Hun er ensom. Det eneste hun ønsker er nogle der kan lide hende og vil elske hende. Hun har ikke rigtig nogle venner, og hun bliver aldrig inviteret til fester. Men en dag sker der noget der vil ændre hendes liv for evigt...Ham.

7Likes
8Kommentarer
715Visninger
AA

6. WHAT?!

Du ville ikke tro det. Jeg haft den mest sindssyge dag. Både opture, men også nedture. 
Det startede som en helt normal dag. Den triste tur i bussen hvor jeg sad alene, og frikvarterne hvor jeg sag helt alene og spiste min mad. Faktisk tilbragte jeg de fleste frikvarterer på toiletterne. Det eneste sted jeg kunne være i fred. Clara var begyndt at være virkelig hård mod mig, og nogle gange var jeg ved at græde. Tankerne kørte rundt i mit hoved. Dengang hun var min bedsteveninde og hvor jeg var hendes bedsteveninde. Efter vi var startet på gymnasiet havde hun haft en nem start og alle ville snakke med hende. Ingen vil med mig. Når hun gik med de andre fik jeg flere og flere ridser i mit hjerte. Hun kunne da ikke bare ignorere mig sådan?! Nu var jeg vant til det. Vant til at se hende som den populære. Hende alle ville være sammen med, og arbejde sammen med. 

Men i dag gik hun virkelig over stregen. Hun havde lagt en besked til ham den lækre vikar oppe på katederet som var underskrevet af mig. Hvor kunne hun? Han skulle selvfølgelig læse den højt og Claras grin lød over det hele. Det blev for meget for mig, og tårene stod ud af mine øjne. Jeg løb ud af klasseværelset, og lige ind i en fyr. En fyr jeg aldrig havde set her før. Vent...Ham. Det var ham. Mathias. Han var startet her på min skole. 
Vi fik øjenkontakt, og han kunne se min røde øjne, og tårene der løb ned af mine kinder. Jeg fik sagt undskyld, mens jeg bare løb videre. Han kunne nok ikke engang høre mit undskyld. "Hey Alma. Vent lige." råbte han. Jeg løb fra ham, og direkte ind på toilettet.  

Jeg blev der hele dagen, og da bussen kom og skulle hente alle os skolebørn tog jeg med den. Høretelefonerne i mine ører og bare fuld styrke. Jeg kiggede ud af vinduet, og prøvede at undgå at få kontakt med nogen. Men pludselig var der en der satte sig ved siden af mig. Efter alle de år, sad en ved siden af mig. Jeg fik en klump i halsen, men kunne ud af min øjenkrog se en mund der bevægede sig. Hvem var den her mund. Hvem ejede den her mund? Jeg synes at jeg havde set den før. Men det var ikke Claras. Det var...Mathias'. 

Han snakkede til mig, og jeg tror ikke han vidste at jeg hørte musik. Jeg tog dem ud, og han sagde plaprede løs. Jeg fik sagt at jeg ikke havde hørt noget af det han havde sagt, og viste ham høretelefonerne. Han grinte. Øhhh, han havde det bedste grin jeg nogensinde havde hørt. Jeg rødmede, da han sagde at han var glad for at have mødt mig, og at han aldrig havde mødt så sød en pige. Jeg kunne mærke små sommerfugle i min mave.  Vi snakkede hele vejen hjem i bussen, men han nævnte intet om det der skete i dag. Det gjorde jeg heller ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...