Hold me *PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2014
  • Opdateret: 6 jan. 2015
  • Status: Igang
ER SAT PÅ PAUSE... Alma er en almindelig pige på 17 år. Hun er ensom. Det eneste hun ønsker er nogle der kan lide hende og vil elske hende. Hun har ikke rigtig nogle venner, og hun bliver aldrig inviteret til fester. Men en dag sker der noget der vil ændre hendes liv for evigt...Ham.

7Likes
8Kommentarer
716Visninger
AA

1. Min fantastiske(lorte) dag

Jeg sad i bussen på vej til skole. Den samme vej hver eneste dag. Jeg sad med høretelefoner og hørte musik. Rundt om mig kunne jeg se folk der sad og grinte og snakkede. Ikke mig. Ingen sad ved siden af mig, og det er 3 år siden en sidst har gjort det. Hvis jeg tog høretelefonerne ud af ørene kom larmen til mig som en atombombe. Så jeg tog dem altid i igen. Intet i mit liv er sjovt. Intet. Det er det samme hver eneste dag. 

Bussen stoppede ved skolen og alle skubbede for de vil alle ud, og op og møde deres venner og det bedste de vidste var frikvarterne. Det bedste jeg vidste var undervisningen. Og nej, jeg er ikke sådan en kæledægge der elsker lektier og alt det. Men mine frikvarterer er ikke sjove. Jeg kiggede på alle dem der gik ud af bussen. Jeg vil ønske jeg bare kunne forsvinde. Blive inde i bussen og bare lad den køre afsted. Men jeg vidste godt at det vil ikke lade sig gøre. Jeg tog min taske og gik ud af bussen. De fleste var kommet ind på skolen. Jeg gik langsomt. Meget langsomt op af stien til skolen. Jeg kom ind og gik hen til alle de andre. Vi sagde alle hej til hinanden. Også selvom vi aldrig havde en samtale med hinanden. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Jeg kunne bare gå forbi dem, men det gjorde jeg aldrig. Det var vel et håb om at jeg vil begynde at snakke med nogle andre.  Håbe at de fandt ud af at jeg ikke bare er en stille og pligtopfyldende som de tror. 

Jeg stod bare og lyttede til deres samtaler, og endelig skulle vi kom læreren. Jeg hadede alle mine lærer. Ingen af dem var bare lidt sjove. Alle så seriøse, og de skulle lave vores pladser. Jeg havde fået plads ved siden af den mest populære og falske pige i klassen. Hvorfor kan læreren ikke se at vi ikke har en skid til fælles? Jeg spørger bare. Og alle fra klassen ved at hun sidder og lave øjne af mig, og efterligner mig. Selvom jeg sidder lige ved siden af hende. Jeg går ikke. Forlader aldrig min plads. Jeg tager det ikke som mobning, for de andre griner ikke af det, eller gør det samme. 

Endelig var skolen forbi og jeg tog bussen hjem. Derhjemme gik mor. Hun havde taget en fridag. Jeg elsker det. Så har hun lavet lækker mad til mig. Jeg elsker mad. Mad er mit liv. Det er nok også det eneste som også kan lide mig. Det forlader mig ikke. Bliver altid ved mig på en tallerken. Heldigvis er jeg snart færdig med gymnasiet. Så skal jeg læse til sygeplejerske. Jeg vil give folk en god oplevelse på hospitalet, og sidde og snakke og lytte til dem. Selvom jeg selvfølgelig også skal stikke dem. Jeg har lidt svært ved tanken om det, men det bliver fedt. Det bliver jo en normal ting for mig. 

Jeg gik i seng. Glad for at dagen var overstået, men ked af at den næste ventede lige på det andet hjørne... 

 

Hej. Det er første gang jeg har skrevet en. Den er ikke så lang og sker ikke det mest spændene. Men det kommer. Bare rolig. Vi skal lige igen med hendes liv. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...