Forbandelsen 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2014
  • Opdateret: 15 nov. 2014
  • Status: Færdig
Christian er blevet stor og gør sig klar til at komme ud i den virkelige verden - som viser sig at være fyldt med forhindringer, som han end ikke havde drømt om. Læsning på eget ansvar.

2Likes
0Kommentarer
377Visninger
AA

9. 8

Sneen havde lagt sig i et tykt lag og blev ved med at dale blidt ned. Christian og Johnas stod i forhallen, med jakkerne på gulvet ved siden af taskerne og med hænderne dybt begravet i lommerne. Modet til at gå ud i kulden havde ikke indfundet sig endnu, og begge drenge trak tiden, så længe som muligt.

Jo længere tid de stod der, jo flere elever kom og holdt dem med selskab. Ingen af dem var meget for at forlade skolen nu, hvor der var så koldt. Heller ikke selvom juleferien lige var blevet skudt i gang.

”Nogle planer for ferien?” spurgte Laura og gik hen og tog Johnas i hånden.

”Nej, ikke rigtig,” svarede han og gav hende et kys.

Rose gik forbi dem i det samme og hev Laura til sig, væk fra Johnas. Han nåede dog at hale fast i sin kæreste, inden veninden smuttede alt for langt væk med hende.

”Slip, jubelnar. Jeg skal tale med Laura,” vrissede Rose af Johnas.

Christian kunne ikke lade være med at sende hende et bebrejdende blik, som hun totalt valgte at overse.

”Slip selv, jubelluder,” vrissede Johnas tilbage og efterabede Roses tonefald helt perfekt.

”Rolig, I to,” sagde Laura i et forsøg på at glatte vandene ud. ”Johnas, jeg har en aftale med Rose i dag, men vi ses i ferien, ikke?”

”Helt klart,” smilede han drømmende.

”Mine forældre holder noget hygge for familie og venner juleaftensdag. Hvis du har lyst, må du meget gerne komme forbi,” sagde Laura med et bedende blik.

“No go, baby,” sagde Johnas. “Skal til fødselsdag.” Han lagde venskabeligt armen om Christians skulder, der nu havde alles øjne rettet mod sig. Roses blå brændte sig især ind på ham. Hendes vibrationer havde ændret sig fra kamplyst til noget mere kærligt, som han ikke umiddelbart kunne sætte navn på.

”Et julebarn,” smilede Laura til ham, og han blev helt varm indvendig. Hvis det var dét, hun ville kalde ham, så var det helt i orden. Hun stod der med håret løst hængende ned over den ene skulder, med en tyk strikket trøje, der stadig komplimenterede hendes smalle talje, et par jeans, der sad helt perfekt, og det lyse smil, der varmede helt ind i sjælen.

”Tillykke på forhånd,” sagde hun og vendte sig derefter over mod Johnas, der stadig holdt hende i hånden. ”Og nu bliver jeg nødt til at smutte med Rose.”

”Med djævlen, mener du,” rettede han hende.

”Stop det, Johnas,” sagde Laura bestemt. ”Vi ses.” Hun kyssede ham, og ville hurtigt have vendt sig om, men Johnas holdt fast i hende og lod kysset vare lidt længere, til Christians store ærgrelse. Til sidst blev han dog nødt til at give slip på hende, da Rose hev hende til sig.

”Jeg lærer aldrig at forstå, hvad det er de to har sammen,” sukkede han.

”De er piger. Jeg tror, det er meningen, det skal være sådan,” mumlede Christian og tog sin jakke på. ”Vil du med?”

Johnas tog også sin jakke, og sammen forlod de gymnasiet for resten af året. En tiltrængt juleferie ventede dem.

 

”Tillykke, Møffe!” Mor satte sig hårdt i sengen og omfavnede Christian, inden han nåede at vågne ordentligt. Han var lige ved at skubbe hende af sengen i ren forskrækkelse, men kom hurtigt nok til sig selv, til at kunne se, at det bare var mor, der angreb ham og ikke en eller anden afviger, som det så ofte var i hans drømme.

”Åh, tænk at det allerede er seksten år siden, du blev født,” sukkede hun og kiggede på ham, som kun mor kunne. Med det der bedende bliv-aldig-større-blik, som i reglen blev efterfulgt af historien om, hvordan han kom til verdenen i en voldsom masse blod, men at hun til hver en tid med glæde havde ofret sit liv for ham.

Hun skulle da også lige til at begynde, men han satte sig helt op og fik stoppe hende i tide.

”Mor,” sagde han advarende. ”Ikke igen. Jeg orker det simpelt hen ikke. Jeg kender historien til hudløshed.”

”Men det var så stor en dag. Der var så mange ting, der kunne været gået galt, og alligevel –”

”- kom jeg til verdenen,” afsluttede han for hende. ”Og hold så op.” Han masede sig forbi hende, strakte sig og tog sine brune linser i, inden han lod sig vælte ned på gulvet, klar til armbøjninger og mavebøjninger.

”Jeg har lavet morgenmad til dig, skat,” smilede hun, mens hun betragtede ham. Hun sad stadig på kanten af sengen iført det, der efterhånden var blevet normen for hende: alt for stramme bukser og en alt for stram bluse. I hvert fald efter hans mening. Han havde forsøgt flere gange, at tale hende fra det, men hun var fast besluttet på, ikke at lade ham diktere, hvordan hun så ud. Og hun var meget smuk. Til tider kunne han godt forstå, hvorfor Johnas gloede efter hende, men så vendte realiteterne tilbage, og han blev bevidst om, at det var mor.

”Hvad er klokken,” spurgte han, mens han løftede sig op fra gulvet med højre arm hvilende på ryggen, så det kun var den venstre, der gjorde arbejdet.

”Næsten 13,” sagde mor og rejste sig. ”Jeg lod dig sove længe, fordi det er din fødselsdag. Og vi skal ikke andet end at hygge os. Hvornår komme Johnas?”

”Senere. Han sagde omkring kl. 15, så når vi regner hans obligatoriske forsinkelse med, er han her vel omkring aftensmadstid,” smilede Christian.

I det samme ringede det på døren, og de kiggede begge spørgende på hinanden. Johnas kunne vel ikke tænkes rent faktisk at komme før tiden? Christian rejste sig med et skuldertræk og gik ud til døren. Uden videre omsvøb åbnede han den, og fandt sig selv stående foran Rose kun iført sine sorte boxershorts med den løse elastik i livet. 

Hvorfor, hvorfor, hvorfor havde han ikke tjekket, hvem det var inden han åbnede? Hvis han kunne, ville han sparke sig selv noget så voldsomt, han ville grave sig ned i et hul, han ville gå op i røg, hvis det bare havde været én af hans åndssvage afvigerevner. Men nej. Han kunne læse folk, en nyttig gave at have, som han så valgte slet ikke at bruge. En gave, der nu kunne have sparet ham for en frygtelig pinlig situation. Blodet strømmede til hans ansigt, og han var uhyggeligt bevidst om, at det farvede hans kinder blussende røde.

Rose stod med en lang frakke trukket stramt omkring sig. En hvid hue skjulte det meste af hendes lyse hår, og i den ene behandskede hånd havde hun en lille æske, der var fint pakket ind. Hun strammede munden sammen, da hun så ham, og han turde slet ikke række ud efter hendes sind, for at finde ud af, hvad hun tænkte. Det var tydeligt, at hun også var pinligt berørt af situationen, men samtidig morede sig.

I et desperat forsøgt på at skjule sig bare lidt, lukkede han døren en lille smule i og stillede sig halvt bag den.

”Tillykke med fødselsdagen,” smilede Rose og rakte ham gaven.

”Hvad laver du her?” stammede han uden at tage imod foræringen. Hvordan vidste hun, hvor han boede? Hvorfor var hun kommet?

”Hvem er det, skat?” lød det pludselig inde fra hans værelse.

Og hvad ville mor ikke sige? Fuck, fuck, fuck.

”Jeg kom bare for at sige tillykke,” sagde Rose stille og trak på skuldrene. Hendes holdning var blevet lidt hårdere, attituden tangerede til hoven. ”Jeg vidste ikke, du havde besøg.”

Besøg? Hvad snakkede hun om?

”Jeg har ikke besøg,” sagde han fåret.

”Du er god til mange ting, Christian. At lyve er ikke én af dem,” sagde hun spidst og gjorde mine til at gå.

Han måtte komme ud af sit skjul for tage fat i hendes hånd og hive hende tilbage, mens han samtidig måtte hanke op i de åndsvage boxershorts.

”Jeg er lige rullet ud af sengen, Rose. Hjælp mig, hvad snakker du om?” sukkede han, inden han krabbede sig tilbage bag døren.

Rose lagde hovedet på skrå og lagde armene over kors. ”Du lukker op for mig iført ingenting, og der er en tøs på dit værelse. Jeg er ikke dum, Christian. Skuffet over, at du ikke har turdet sige det til mig, men ikke dum.”

”Det er min mor,” sagde han lettet og smilede skævt. Han var ikke længere den eneste, der så tåbelig ud. Roses kinder brændte også rødt nu, og det var ikke udelukkende på grund af kulden.

”Hvem er det, Møffe?” Mor var kommet ud til dem nu og stoppede op, da hun så Rose stå i døren. Mors sindsstemning forandrede sig som ved et trylleslag. Hendes glæde forsvandt fra øjnene og blev erstattet af en hård kulde, der ikke lod sig gennemtrænge. Meget bevidst krydsede hun armene og lagde vægten over på det ene ben, mens hun blev ved med at kigge skiftevis på Christian og Rose med et spørgende og irettesættende blik.

”Det her er Rose Witt,” hakkede Christian, alt for bevidst om sin nøgenhed. ”Hun går i min klasse.”

”Hej mrs. Chasedin,” smilede Rose venligt og rakte hånden frem mod hende.

Åh, mor, opfør dig nu ordentligt. Lad være med at gøre det mere pinligt end det allerede er, bad han i sit stille sind. Dette var en opskrift på katastrofe.

Langsomt tog mor et par skridt frem og gav nølende Rose hånden, mens hun skulede over på Christian. ”Jeg troede ikke, du havde inviteret andre end Johnas.”

”Det har han heller ikke,” sagde Rose hurtigt og sukkersødt. Hun havde en forbløffende god situations-fornemmelse lige pludselig. ”Jeg kom bare lige forbi med den her.” Hun skubbede gaven ind i brystet på Christian og tog hurtigt hånden til sig igen, næsten som om hun var bange for at røre ved hans bare overkrop.

Taknemmelig for hendes fintfølelse overfor situationen, begyndte Christian at takke for gaven og lige så stille lukke døren i. Rose havde også allerede vendt sig for at gå, da mor tog fat i døren.

”Kom indenfor og få varmen, Rose,” sagde hun til Christians store rædsel. Helt ærligt. Han var praktisk taget nøgen, og så inviterede mor hende ind. Og så Rose af alle mennesker.

”Gå ind og få noget tøj på, Møffe. Så finder jeg noget varmt kakao imens. Sæt dig ind i stuen, Rose,” fortsatte mor og åbnede døren helt, så Christian for alvor stod blottet i sine boxershorts.

Roses blik tog en tur op og ned af ham, og hendes smil fortalte tydeligt, at hun kunne lide hvad hun så. Forfjamsket sprang Christian ned af gangen og knallede døren i til sit værelse.

Det skete bare ikke, det kunne ikke passe. Menneskefjendske mor, der aldrig i livet ville lukke nogen ind, havde uden varsel åbnet sit hjem op for – Rose. Forbandet være Rose og hendes yndige smil. Mor var faldet pladask for det. Og Møffe. Hun havde kaldt ham for Møffe. Hurra for pinlige forældre og iturevne egoer.

Hektisk og fumlende hev han tøj ud af sit skab og hoppede adræt i det. Han tog et par dybe vejrtrækninger, inden han hurtigt åbnede døren og næsten sprang ud på badeværelset med et flygtigt glimt over skulderen. Her forsøgte han at sætte håret bare en anelse pænere, end den uglede bunke han var vågnet op med, men han kunne ikke gøre det umulige. Han så længe på sig selv i spejlet, mens han støttede sig til håndvasken. Dette var en potentiel ulykke, der bare ventede på at ske. Hvis han skulle have den mindste chance for at overleve mellem disse to yderpoler, var han nødt til at bruge sine evner. Derfor lod han sit sind strække sig ud til mor, der stod i køkkenet og varmede kakao til Rose og ham selv.

Hendes tankerække var ikke svær at følge. Hun havde klart sine forbehold overfor Rose, helt klart. Hun anede ikke, om hun kunne stole på hende, men på den anden side, stolede hun på ham, og når han nu snakkede med Rose og oven i købet modtog en gave fra hende, måtte hun være okay. Hendes lille dreng var ved at blive så stor. Seksten år. Havde kun gået på gymnasiet i et halvt års tid og have allerede fået sig en meget køn kæreste. Og hvis han virkelig kunne lide hende, ville mor også forsøge at tage godt imod hende.

Kæreste? Hvad fanden var nu det? Rose var ikke hans kæreste. Aldrig i livet. Hendes kys og kærtegn gav ham noget, som ingen andre kunne lige nu. Hun gav ham et sus, et fix, som han efterhånden var blevet trælbundet af. Men de var ikke kærester.

Han trak sig tilbage og lod sit sind finde Rose inde i stuen. Hun havde taget sit overtøj af og sad nu i en fin rød kjole. Benene var dækket af helt sorte strømpebukser. Og hun var nervøs, meget nervøs. Det havde faktisk bare været hendes mening at komme forbi med gaven, ønske tillykke og så gå igen. Hun ville slet ikke have sat alt det her i gang. Men hun havde godt nok fået sig en behagelig overraskelse, da han havde åbnet døren halvnøgen. Hendes tanker kredsede mest af alt om ham og hans krop. Hun havde måttet virkelig beherske sig for ikke at glo på hans veltrænede mavemuskler, hans store overarme og kraftige benmuskler. Hver gang hun havde kigget på ham, havde hun måttet tvinge sit blik op til hans brune øjne og ikke ned over hans brystmuskler. Hun sad og fik helt hjertebanken.

Han trak sig igen.

Godt så. Alle var lige nervøse for udviklingen af det her. Det trøstede ham lidt. To dybe indåndinger for at dulme nerverne, og han åbnede døren. Det måtte briste eller bære.

”Nå, der er du, Møffe,” smilede mor og satte kopperne med kakao på sofabordet.

Ja, her var han. Klar til at blive slagtet.

”Hvad var der i pakken?” spurgte mor og satte sig i lænestolen ved siden af sofaen.

Han havde glemt pakken inde på sit værelse, så han småløb ind efter den og fik akavet sat sig i sofaen ved siden af Rose. Ikke helt tæt op af hende, mor skulle nødig bekræftes i sin mærkværdige mistanke. Bedre at holde afstand.

Da papiret nænsomt var blevet revet af, sad han med en lille sort æske og bange anelser. Han åbnede den og fik præsenteret en halskæde af sølv. Hvert led var banket fladt, så kæden ville lægge sig pænt ind til halsen, når man tog den på.

”Det er alt for meget,” sagde han og mente det. Han anede ikke, hvordan han skulle reagere på det, så han smilede sit skæve smil og fik et lyst smil tilbage fra Rose.

”Hvor der den flot,” sagde mor glad.

”Her,” sagde Rose og tog kæden ud af æsken. Inden han kunne nå at gøre indvendinger, havde hun lænet sig ind mod ham og var ved at lukke låsen bag hans nakke. Hun var alt for tæt på ham, alt, alt for tæt. Hendes duft startede en masse tanker i hans hoved, hendes bryster var få centimeter fra at røre ham, og det var næsten ulideligt ikke at læne sig frem og kysse hende. Han havde ikke smagt hende siden den sidste skoledag inden ferien, og det havde kun været kort, da de var blevet afbrudt. 

”Tusind tak,” sagde han og måtte kæmpe for at holde sit bankende hjerte i ro.

Hun smilede genert. Hun var helt klar over, hvilken indvirkning hun havde på ham. ”Det var så lidt.”

Telefonen ringede i det samme og mor rejste sig hurtigt og tog den. Hun indikerede at det var en samtale, der nok ville tage lidt tid og pegede ind mod Christians værelse.

Nej, han havde ikke lyst til at tage Rose med ind på sit værelse. Det var hans private sfære, og ingen tøs skulle komme og invadere den. Desuden havde han bare smidt sine boxershorts på gulvet, for at komme hurtigt i tøjet.

Men mor blev ved, og til sidst rejste Rose sig, så han var tvunget til at gøre det samme. Slukøret førte han an ned til sit værelse. Heldigvis var mor flittig til at rydde op overalt, så det var kun boxershortsene, der lige skulle skubbes ind under sengen, inden Rose kom helt ind. Hun lukkede døren efter sig og kiggede rundt.

”Christian Chasedins værelse,” smilede hun for sig selv. ”Jeg havde måske regnet med at det så lidt mere nørdet ud. Du ved, tegneserier, gamle actionfigurer i original emballage, måske en stjernekikkert ved vinduet.”

”Sjovt,” mumlede han og satte sig i sin seng. Alt i alt havde Christian ikke gjort meget ved værelset, efter han overtog det. Væggene var lyse, gulvtæppet var mørkt. Et skrivebord i den ene ende af rummet, en seng i den anden. Reoler med bøger og et klædeskab, begge dele holdt i mørke farver.

”Er du vred over, at jeg er her,” spurgte hun usikkert.

”Nok mere forundret,” svarede han og lagde hovedet på skrå. ”Og en smule pinlig berørt.”

Hun grinede lettet og satte sig over ved siden af ham.

”Jeg har savnet dig,” sagde hun stille.

Og egentlig burde han sige det samme. Bortset fra at det var hendes kys han havde savnet, ikke hende som sådan. Desuden havde han et mellemværende med hende, som skulle gøres op.

”Holder møgkællingen juleferie?” spurgte han og så trodsigt på hende.

”Hvad mener du?” spurgte hun undrende.

”Sidst vi så hinanden, var møgkællingen i gang med at svine min ven til, hvis du husker det.”

Hun kiggede ned på sine hænder og vred dem lidt ængsteligt. ”Han ville ikke slippe Laura.”

”Og derfor var du i din gode ret til at kalde ham – hvad var det? – jubelnar?”

”Han er en nar,” mumlede hun.

Mørket i Christian begyndte at sprede sig. Det blandede sig faretruende med lysten til at kysse hende, lysten til at mærke hende helt tæt på. Lige nu var det mere kroppen, der trængte til et fix, end det var sindet, og følelsen var for stærk til at han kunne ignorere den. Han lænede sig ind over hende, fik hende presset op af væggen, var så tæt på, at deres næser næsten rørte hinanden.

”Din mund er for sød til at snakke så grimt, Rose.” Han kunne så godt som høre hendes hjerte rase af sted, og han behøvede ikke være afviger for at kunne tolke hendes hungrende blik.

”Hvis du er kommet for at tale grimt, kan du godt gå igen,” hviskede han i hendes øre. Hendes sult efter ham var voldsom. Og den blev bestemt ikke mindre af, at han var så tæt på. Det var tydeligt at mærke. Han elskede at lege med hende, elskede at få hende kørt helt op. Derfor havde han heller ikke tænkt sig at kysse hende. Ikke endnu i hvert fald. Hun havde godt af at lide lidt.

”Jeg kom bare for at sige tillykke og give dig gaven,” kvækkede hun uden at tage øjnene fra hans.

”En gave, som du ikke havde behøvet at give.”

Hun trak på skuldrene, som om hun ikke vidste, hvor han ville hen med det.

”Gaver bliver sjældent givet, uden at man forventer noget til gengæld,” sagde han med sin melodiøse stemme og kiggede intenst på hende.

Hun rødmede under hans blik og kiggede forlegent væk.

”Hvad er det, du forventer at få til gengæld?” Han kørte ganske flygtigt sin næse mod hendes, og han kunne mærke, hvordan hun stivnede. Men hun nægtede at møde hans blik.

”Ingenting,” sagde hun så helt stille.

”Du er god til mange ting, Rose. At lyve er ikke én af dem,” smilede han skævt.

Ved brugen af hendes egne ord, kunne hun ikke lade være med at kigge op på ham igen, og hans smil afvæbnede hende, så hun måtte smile tilbage.

”Jeg forstår ikke, hvad det er, du gør ved mig,” begyndte hun forsigtigt. ”Af en eller anden grund, er det næsten som om, jeg er – afhængig af dig.”

Interessant ordvalg. Præcis som han var af hende.

”Når du rører ved mig…” sukkede hun og lod sætningen dø ud.

”Når jeg kysser dig?” hviskede han og vidste, at det ville sætte alle hendes erogene zoner på overarbejde. Hendes lyst vibrerede ud mod ham, slørede hans egne tanker, blandede sig med hans egen lyst, med mørket.

”Kys?” sagde hun åndeløst og kiggede på hans læber. ”Det er som om, du ser lige igennem mig, når du kysser mig. Alting bliver lettere, jeg glemmer alt det negative. Jeg får ro til at være mig…”

”Som om intet andet eksisterer. Kun lysten…” sagde han uden at tage blikket fra hende.

Hun nikkede og trak vejret tungt. Så tungt at hendes bryst hævede sig voldsomt, strejfede hans krop.

”Hvad ville der ske, hvis jeg kyssede dig nu, Rose?” spurgte han og lod en finger langsomt køre ned over hendes kind, lod den følge hendes kæbeben.

”Med mit held ville din mor komme ind og afbryde os, når det var aller mest dejligt,” sukkede hun med et lille smil.

”Min mor kommer ikke og forstyrrer.”

”Hvordan kan du vide det?”

”Det kan jeg bare,” smilede han. Med sit sind opfangede han, at mor var gået i gang med at kokkerere, til jule- og fødselsdagsmiddagen. Hun var travlt optaget, og havde ikke tænkt sig at forstyrre dem foreløbig.

”Men hvis du helst vil være fri,” sagde han og skubbede sig væk fra hende, velvidende at hun ikke ville kunne holde sig fra ham. Hun var for tændt.

”Christian,” sukkede hun og satte sig ud på kanten af sengen. ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg lader dig gøre det her mod mig. Du får mig til at føle mig lille, uværdig. Og det hele skal altid foregå på dine præmisser, når du vil. Jeg har haft kærester før, som bestemt ikke behandlede mig på denne her måde. Det var ligeværdige forhold.”

”Og det er det her ikke?” spurgte han forundret.

Hun rystede opgivende på hovedet og rejste sig. ”Jeg må hellere gå hjem,” sukkede hun og bevægede sig over mod døren.

Christian rejste sig hurtigt og stillede sig foran den, så hun ikke kunne komme ud. Tanken om, at hun bare sådan ville forlade ham, uden at han havde fået lov til at smage hende igen var næsten ubærlig. Det var som at nægte en tørstende mand et glas vand. Hendes ankomst havde uden tvivl været alarmerende, men nu hvor hun var her, kunne han ikke sådan uden videre lade hende gå.

”Bliv,” sagde han og lagde sine hænder på hendes skuldre. Han bøjede hovedet og lod sin pande støtte sig til hendes. ”Jeg er glad for, du er her.”

Hun sukkede og lagde sine slanke hænder på hans overarme, mens hun langsomt rystede opgivende på hovedet.

”Undskyld, hvis jeg kludrer i det,” sagde han og mente det overraskende nok. ”Jeg har aldrig...”

Hun kiggede forbavset op på ham. ”Du har da haft kærester før?”

”Nej,” sagde han flovt. Burde han det? Var det noget, man skulle have haft inden man kom på gymnasiet? Var det et optagelseskrav?

Hendes blå øjne afsøgte hans, forsøgte at finde ud af, om han løj.

”Hvorfor ikke?” spurgte hun så.

”En paranoid mor, der har sørget for, jeg blev hjemmeskolet,” sagde han med et skuldertræk.

”Så den dag bag ved skolen, da jeg kyssede dig,” sagde hun forbløffet. ”Det var dit første kys? Ikke underligt, du flippede sådan ud,” smilede hun.

Han smilede skævt tilbage, følte sig lidt flov og alligevel lettet. 

”Du ved godt, samtlige piger på Hagen vil have dig, ikke?” sagde hun så pludselig.

”Nej,” løj han og grinede fjoget.

”Det vil de.”

”Og hvad så? Jeg nægter at tro på, at de kan give mig, det jeg vil have,” sagde han og lod sine fingre lege med hendes hår.

”Og hvad vil du have?” spurgte Rose og lænede sig helt ind til ham i forventningen om et kys, som hun havde hungret efter siden hun ringede på døren. Han kunne ikke styre trangen mere. Hendes krop var alt for tæt på hans, sendte alt for mange signaler igennem ham, fik det til at sitre og dirre i samtlige lemmer. Blidt lagde han en hånd om hendes nakke og lod hende endelige få det kys, hun tørstede sådan efter. Helt bevidst lukkede han af for sindet. Det her skulle føles med kroppen, kun kroppen. 

Hendes hænder arbejdede sig op fra hans overarme, op til hans skuldre og derfra ned over hans brystkasse, ned over hans mave og listede sig ind under hans t-shirt. Det gav et næsten elektrisk stød at mærke hendes bløde hænder mod hans bare hud, men han blev ved med at kysse hende, lod deres tunger finde sammen. Og hvor smagte hun sødt. Præcist så sødt, som han huskede.

Hun hev sig lidt væk fra ham med et smil, hvorefter hun trak hans t-shirt op over hans hoved og smed den på gulvet.

”Jeg kunne godt lide det, jeg så, da jeg kom,” sagde hun udfordrende og lagde hænderne på hans brystkasse igen.

Han smilede til hende, glad for komplimenten, men usikker på, hvor dette helt præcist ville føre hen. Hun trak ham ind til sig igen, genoptog kysset, mere lidenskabeligt denne gang, og hans krop kunne næsten ikke holde til det. Hans busker strammede pludseligt, og der var intet andet han hellere ville end at mærke hende fuldstændig, nøgen hud mod nøgen hud. Hun havde allerede taget det første skridt, så han tillod sig at finde lynlåsen på hende kjole. Den sad på ryggen og var let at lyne ned. Han forventede mest af alt, at hun ville løbe skrigende bort, men hun lod kjolen falde til gulvet. Og før han vidste af det, havde hun selv smidt strømpebukserne og stod foran ham i sit cremefarvede undertøj. Bh matchede den lille trusse, der ikke dækkede mere end højst nødvendigt.

Det var for meget det her. Hun var for smuk, for villig. Han ville ikke udnytte hende. Det kunne han ikke.

”Rose,” sagde han og blev forbavset over, hvor grødet hans stemme lød. ”Ved du, hvad du laver?”

Hun nikkede og gik helt hen til ham igen, lod sin næsten nøgne overkrop møde hans.

”Du skal ikke gøre noget, du ikke vil,” sagde han mellem hendes hede kys, mens hun trak ham over mod sengen. ”Du skal ikke føle dig forpligtet til noget…”

Hun stoppede op og stirrede alvorligt på ham. ”Jeg har brug for dig, Christian,” sukkede hun.

Og det blev for meget for ham. Mørket i ham sprang ud i lys lue tvangs hans fornuft til side. Instinktet tog over, og selv om hans hjerne kæmpede for at følge med, kæmpede for at analysere, karakterisere – for fanden – kæmpede for bare at forstå, var kroppen ikke til at standse. Han greb hende om livet og flåede hende ind til sig, kyssede hende voldsomt, mens han fik åbnet hendes bh og smidt den fra sig. Hendes lille gisp af overraskelse, da han tvang hende ned på sengen æggede ham endnu mere. Han kyssede hende på hagen, ned over halsen, lod sin tunge lege med hendes brystvorter, hvilket resulterede i et halvkvalt støn fra hende, inden han lod sine kys fortsætte ned over hendes mave. Grådigt fik han krænget trusserne af hende og lod sine kys bevæge sig op af hendes ben. Hun rakte ud efter ham, begravede sine hænder i hans sorte hår og hev ham op til sig, inden han nåede at kysse hendes aller helligste. For helvede, hvor ville han gerne vide, hvordan hun smagte dernede.

Hendes mund fandt hans igen, mens hendes nøgne krop gned sig op af ham, vred sig under ham. Han støttede sig på sin højre underarm, mens hans venstre hånd gik på opdagelse, lagde sig over hendes ene bryst og masserede den bløde masse. Hun stønnede ham ind i øret. Hånden arbejdede sig ned over hendes flade mave, kildede hende og fandt vej ned til hendes køn. Da han strejfede hende dernede, gav det et lille sæt i hende, og hun gispede af vellyst. Og hvor var hun klar til ham. Ganske forsigtigt lod han sin langefinger glide op i hende. Det gik så let, selvom hun var helt stram og blød omkring hans finger. Hun borede fingrene ind i hans ryg og lagde hovedet helt tilbage med et lydløst hikst. Langsomt, uendeligt langsomt, lod han sin finger glide næsten ud igen, inden han førte den helt ind igen, lidt dybere denne gang.

”Christian,” stønnede hun ind i hans øre.

”Mere?” spurgte han. Hendes vellyst sitrede over i ham, og hun kunne næsten ikke styre sin egen krop. Han tog fingeren ud af hende, kun for at lade en ekstra finger glid med ind igen. Hun skød ryg som en kat, mens han fortsatte med at pirrede hende, ind og ud, langsomt og dybt, mens han nød hendes blødhed og hendes salighed. Tænk, at hun kunne give sig sådan hen, og så til ham.

”Christian,” gispede hun igen, da han lod sin tommelfinger arbejde i små, lette cirkler omkring hendes klitoris, alt imens pege- og langefinger fortsatte deres langsomme tortur ind og ud. Hendes sind var fuldstændigt åbent for ham nu. Han kunne uden nogen problemer læse, alt hvad han havde brug for at vide til at stimulere hende bedst. Derfor lod han igen sin mund søge ned over hendes hals og ned til hendes bryst og tog det forsigtigt i munden. Hun forsøgte at hive hans ansigt op mod sit eget igen, hun var bange for, at hun ikke kunne kontrollere sin krop ret meget længere, men samtidig bange for at miste den vidunderlige følelse, der var ved at bygge sig op i hende. En følelse hun sendte videre over til ham. Hårdt fjernede han hendes hænder, tog fat om begge hendes håndled med én hånd og holdt dem fast ned mod madrassen over hendes hoved. Hun var lige ved at være der, så tæt på, så tæt. Han lod sine fingere arbejde hurtigere, satte tempoet mere og mere op, indtil hun krampagtigt måtte overgive sig og kom. Hun åbnede munden for at lade sin orgasme komme til udtryk, men han lagde hurtigt sin højre hånd for den og kvalte hendes skrig.

”Stille, Rose,” hviskede han og smilede til hende. ”Du vil vel ikke have, at min mor kommer ind nu?”

Hun rystede på hovedet med et lille smil og han fjernede sin hånd.

Forsigtigt trak han sine fingre ud af hende, mens han kyssede hende på næsen, på munden. Han tog sin venstre hånd op for at kigge på den fugtighed hendes indre havde efterladt på hans fingre og opdagede, at det var blod.

Det var som om hans sjæl trak sig ud af ham, væk fra ham, som om han kunne betragte hele scenariet fra oven. Herfra så han et par liderlige teenagere, der havde givet efter for deres hormoner, og nu, hvor det var for sent, opdagede drengen, at han havde frarøvet pigen hendes mødom. Hans hjerte dumpede helt ned i maven, og han kiggede forfærdet på den pige, der lå nøgen under ham.

”Rose?”

Hun havde lukket øjnene, for at falde lidt ned igen. Hun var udmattet af at gispe efter luft.

”Se på mig, Rose,” sagde han alvorligt.

Hun gjorde som han bad om, så ham ind i øjnene og kiggede derefter skamfuldt på hans blodige fingre.

”Jeg troede, du havde prøvet det før,” sagde han forfærdet.

Hun trak på skuldrene, ubehagelig til mode over hans pludselige humørskift.

”Du sagde da, at du har haft andre fyre…” begyndte han lidt befippet.

”Det betyder ikke, at jeg har været samme med dem,” sagde hun stille, og famlede efter hans dyne, som hun tog over sig for at skjule sin nøgne krop.

”Vær ærlig overfor mig, Rose, det er vigtigt det her,” sagde han og låste hendes ansigt fast med sin højre hånd om hendes hage, lidt hårdere end nødvendigt. ”Har jeg tvunget dig til at gøre noget, du ikke ville?”

Hun kiggede skræmt på ham, mest fordi han holdt hende fast.

”Svar mig,” vrissede han. Ikke de divanøkker, ikke nu. Han skulle vide, om han var et udyr som det monster, der havde tvunget mor til at… Nej! Det måtte ikke være sådan. Han var bedre end det. ”Rose, jeg beder dig, svar mig,” tryglede han med et tungt hjerte.

Forsigtigt fjernede hun hans hånd fra sin hage, og kom langsomt op at sidde. Han måtte flytte sig lidt væk fra hende, så hun kunne få dynen med sig. Hun lagde sine hænder mod hans kinder og kiggede ham dybt i øjnene.

”Det her var helt fantastisk, Christian, fuldstændig som jeg har drømt, det ville være. Jeg havde brug for dig,” sagde hun uden at tage øjnene fra hans. ”Jeg havde brug for dig, og du gjorde intet, som jeg ikke ville have dig til at gøre. Problemet er bare nu, at jeg bestemt ikke tror, det gør min afhængighed af dig lettere at komme af med.” Hendes smil fik det til at lette om hjertet på ham. Han kunne pludselig trække vejret igen, kunne høre igen, kunne fornemme den virkelige verden, der for et øjeblik siden bare havde været uklar og diffus.

”Undskyld, jeg ikke sagde det,” mumlede hun. ”Jeg burde have fortalt dig det, men jeg var bange for, at du så ikke ville røre mig.”

”Hvad så nu?” sagde han usikkert. Hendes chancer for at finde en ordentlig mand var minimeret betragteligt. Hvis det her kom ud, ville hun for alvor have problemer. Han elskede hende ikke, som hun fortjente at blive elsket, han kunne ikke, ville ikke, låse sin fremtid fast med hende.

”Nu,” sagde hun fattet. ”Nu går du ud og vasker dine fingre, mens jeg venter på dig her. Vi er vist ikke helt færdige,” smilede hun og lagde en hånd mod hans bukser. Overraskende nok virkede det som en startknap, og han mærkede, hvordan han langsomt begyndte at blive hård igen.

”Jeg mener, på lidt længere sigt end lige nu, Rose,” smilede han og tog hende hånd nænsomt væk.

”På længere sigt håber jeg, at du en dag bliver modig nok til at fortælle Johnas, at du er sammen med mig, så vores forhold kan blive lidt mere offentligt.”

”Men én ting af gangen,” sagde han og kiggede på sin hånd.

”Én ting af gangen,” smilede hun, kyssede ham og lod ham komme op at stå.

Han gik over til døren, lyttede efter mor, inden han listede sig ud og hastede ud på badeværelset. Han vaskede hænderne flere gange for at være helt sikker på, at blodet kom af. Han syntes, han kunne blive ved med at lugte det. Sikke en dag.

Så ringede det på døren, og Christian så bange op, så ind i sine egne skræmte øjne i spejlet.

Johnas.

Christian lod sit sind fare ud mod hoveddøren og fik bekræftet, at det var Johnas. Af alle dage i hele verden, valgte han selvfølgelig at komme til tiden i dag, hvor Rose lå nøgen, villig og ventende inde på værelset.

”Pis og helvede,” bandede han og sprang ud af badeværelset, kun for at se mor for enden af gangen, på vej ud mod døren. Hans oprindelige kurs ind til Rose blev omlagt, og han styrtede ned til mor.

”Hey,” fik han sagt lidt for højt, lidt for lystigt og tog hende i armen for at føre hende tilbage til køkkenet.

Mor vendte sig spørgende mod ham. ”Hey?”

”Jeg skal nok åbne, mor. Jeg ved, du har travlt i køkkenet.”

”Fint, fint. Du behøver ikke skubbe sådan, skat. Er du okay? Du virker lidt nervøs,” sagde hun og så bekymret på ham.

”Jeg har det fint, mor,” smilede han, men kunne selv mærke at smilet ikke var ægte nok, til at hun troede på det. ”Rose kom bare bag på mig.” I allerhøjeste grad. ”Og det er stadig rimeligt nyt mellem os. Johnas ved ikke noget om det, og jeg vil foretrække, hvis det kunne blive ved med at være sådan lidt endnu. Bare indtil vi har lært hinanden lidt bedre at kende.” Han snakkede alt for hurtigt, gjorde han ikke?

Det ringede på igen.

”Jeg ved godt, Johnas kan være lidt sløv i optrækket, men tror du ikke, han opdager det, når han ser hende her?” smilede mor.

”Hun er taget hjem igen,” løj han og kunne ikke lade være med at tænke på, at hun lige nu lå nøgen i hans seng. Det begyndte at sitre i kroppen igen.

”Det har jeg slet ikke opdaget,” sagde mor forundret.

”Du havde travlt i køkkenet.”

”Hvor er din trøje, Møffe?”

Han kiggede hurtigt ned af sig selv og bandede indvendigt. ”Jeg har spildt på den.”

Endnu et ring efterfulgt af en insisterende banken.

”Kommer,” råbte Christian og skubbe mor det sidste stykke ud mod køkkenet. Han skyndte sig hen til døren og åbnede den pustende. Johnas stod udenfor pakket ind i tyk jakke, hue og vanter, og med skuldrene trukket op om ørene.

”Tillykke med fødselsdagen,” mumlede han bag halstørklædet og klemte sig forbi Christian for at komme ind i varmen. ”Fy for helvede, hvor er der koldt. Du kunne godt have valgt en lidt varmere dag, at blive født på.”

Christian grinede. For meget? For nervøst?

”Jeg skal lige ind og slukke computeren og have en ren trøje på,” sagde han og vendte sig om for at gå, indtil han så Roses frakke hænge hånende på stumtjeneren og hendes lange støvler stå under den. Johnas var begyndt at lyne sin jakke ned, så det var kun et spørgsmål om tid, før han så dem. Uden at have de mindste skrupler ved det, puffede han til sin ven, så han fik overbalance og væltede forover. I det samme fejede Christian frakken og støvlerne op i favnen og satte i løb mod sit værelse.

”Undskyld, Johnas. Jeg er så klodset i dag,” råbte han, lige inden han smækkede døren efter sig til sit værelse.

”Hvad sker der?” spurgte Rose forskrækket. Hun stod ved én af hans reoler og kiggede på hans bøger med hans dyne svøbt om sig. Hun havde aldrig set dejligere ud. Hendes lyse hår var uglet efter deres leg i sengen, og gjorde hende mere naturlig at se på end ellers. Hun rødmede igen under hans blik og krammede dynen lidt tættere om sig, da han blev ved med at stirre på hende.

Hvorfor skulle Johnas også komme til tiden?

Christian lagde hendes frakke på sengen og stillede hendes støvler ved siden af den. ”Johnas er her,” sukkede han. Det var som om, de befandt sig i en helt anden verden, når døren ind til dem var lukket. Luften var ladet med en elektricitet, der ikke sådan uden videre lod sig tæmme, og han ville ønske, at de have mere tid til at udforske det ukendte land, de kun lige var begyndt at se nærmere på.

”Og tiden er ikke inde til at fortælle ham om os,” konstaterede hun, da hun så på ham.

”Ikke endnu,” samtykkede Christian og gik hen og lagde armene om hende. ”Men snart.”

”Er du glad for gaven?” spurgte hun stille og rørte ved halskæden, som han stadig havde på.

”Meget,” smilede han og lagde en hånd under hendes hage og tvang hendes ansigt op mod sit for at fange endnu et blidt kys, mens tiden var til det.

Han skammer sig over mig.

Maven strammede sig sammen til en hård knude. Han skammede sig ikke over hende. Men han elskede hende heller ikke. Han havde brug for hende.

”Tag dit tøj på. Jeg kommer ind igen lige om lidt. Så må vi se, om vi ikke kan få sneget dig ud,” sagde han og plantede et sidste kys på hendes pande, inden han smuttede ud af døren igen.

Og i sidste øjeblik viste det sig. Johnas stod lige foran den, og havde været klar til at gå ind. Christian hoppede forskrækket.

”Langsom computer?” spurgte vennen med et drillende smil.

”Forbandet langsom.”

”Og du har ikke flere rene t-shirts?”

Christian så ned af sin stadig bare overkrop og kunne have sparket sig selv – for anden gang den dag.

”Øjeblik,” sagde han og maste sig ind på værelset uden at lade Johnas komme med eller kigge ind.

Rose stod i sit undertøj med det ene ben løftet og halvt nede i sine strømper. Hun kiggede forskræmt op på ham og afslørede et par meget våde øjne. Hans hjerte stoppede med at slå i et kort øjeblik ved synet af hende. Som hun stod der, så hun utrolig sårbar og smuk ud. Trangen til at holde om hende var overvældende.

Han åbnede døren på klem og kiggede ud på Johans, der stod derude. ”Kan du ikke lige se om mor har brug for hjælp i køkkenet?” At sende ham derud alene, mens mor var klædt som hun var, var det samme som at sende et barn ind i en slikbutik uden opsyn. Men det måtte han bekymre sig om senere. ”Jeg kommer om lidt.”

Johnas trak på skuldrene og gik.

Christian vendte sig om mod Rose, der i mellemtiden var kommet helt i sine strømper og var i gang med at vende sin kjole rigtig.

”Rose,” sagde han og gik over mod hende.

”Lad være,” sagde hun med et snøft og bakkede et skridt væk uden at se på ham.

”Du må ikke være ked af det,” sagde han bekymret.

”Hvad havde du regnet med, Christian? Jeg kommer her for at give dig en gave, jeg bliver inviteret ind, og jeg giver mig selv til dig fuldt ud, bare for at blive smidt ud det sekund den forpulede åndsamøbe kommer rendende.” Hun trak vredt kjolen over hovedet og gik over efter sine støvler.

Mørket og vreden ulmede i ham. Selvom hun var sart at se på, lurede møgkællingen lige under overfladen.

”Rose,” begyndte han, men hun bremsede ham.

”Du skal ikke begynde!” vrissede hun. ”Lige nu er jeg fucking ligeglad med om han er din ven eller ej. Jeg er træt af at blive kastet til side, hver gang det drejer sig om ham. Kald mig bare en møgkælling. Jeg er ligeglad.” Hun kæmpede først for at se forskel på højre og venstre støvle og derefter med lynlåsen, som valgte at gøre knuder. Det måtte heller ikke være nemt, når ens syn var sløret af tårer.

”Søde, søde Rose,” sagde han og gik helt hen til hende, selvom hun blev ved med at bakke væk fra ham. Han trak hende ind til sig og holdt hende tæt, mens hun kæmpede for at komme fri.

”Slip,” hvæsede hun.

”Ikke før du slapper af. Du er vred, og jeg kan godt forstå hvorfor,” hviskede han til hende.

Langsomt stoppede hun sin modstand.

”Hvad kan jeg gøre, for at gøre det her godt igen?” Han ville ikke miste hende, ikke nu, hvor hun i så høj grad kunne tilfredsstille så mange af hans behov.

”Ingenting,” snøftede hun. ”Du kan lade mig være i fred, din nar.”

Og så var hun der igen, møgkællingen. Og sammen med hende dukkede hans mørke også op til overfladen igen.

”Det er jo ikke dét, du vil,” smilede han skævt til hende.

”Du aner ikke noget om, hvad jeg vil!”

Han lagde hovedet på skrå og lod sit sind vælte ind over hendes. Han vidste præcis, hvad hun ville. Med en hård hånd skubbede han hende op mod reolen, og holdt hende fast med en arm over hendes kraveben. Hendes blå øjne stirrede skræmt op på ham, og hun tog fat i armen, der holdt hende fast. Imens lagde han sin anden hånd mod hendes køn og mærkede hende stivne. Ganske sagte begyndte han at bevæge sin hånd i små cirkler hen over de tynde stykker stof, der dækkede hende. Det sendte små stød op gennem hendes krop.

”Jeg ved præcis, hvad du vil,” hviskede han intenst. ”Du vil have det voldsomt, du kan lide, det er farligt. Du vil have møgkællingen sat på plads, og det er jeg den eneste, der kan. Og det ved du.”

”Christian” stønnede hun i en blanding af angst og nydelse.

”Ti stille, Rose,” sagde han hårdt. ”Jeg kommer hjem til dig i aften. Sørg for at være på dit værelse ved midnat.”

Hun nikkede med store øjne, inden hun trak ham helt ind til sig og kyssede ham lidenskabeligt. Han skubbede sig væk fra hende og smed hendes frakke over til hende. Hun trak rystende i den, mens han blidt kyssede hende i nakken.

”Du må ikke være vred, Rose,” sagde han stille.

Hun rystede på hovedet, mens hun lukkede frakken om sig. Så tog han hende i hånden og lyttede ved døren, inden han åbnede den. De listede sig sammen ud på gangen, og Christian kunne tydeligt høre mor og Johans ude i køkkenet. De lo af et eller andet. Hurtigt lukkede han af for Johnas’ tanker, der var ved at tage en drejning, han bestemt ikke brød sig om.

Rose gik forsigtigt ud i sneen, men vendte sig om i døren og så undrende på ham.

”Hvad?” spurgte han blidt.

”Nogle gange tror jeg, du er to forskellige personer.”

Han kunne ikke lade være med at smile.

”Jeg mener det, Christian,” sagde hun alvorligt. ”Du er den fantastiske, vidunderlige, generte Christian, der vil gøre alt for, at alle har det godt. Men samtidig er der en mørkere side af dig, en voldsom side, der bare tager.”

”Lidt lige som Rose og møgkællingen.”

Hun så ned med et smil og nikkede.

”Tak for gaverne. Dem begge,” sagde han og løftede hendes hoved igen. Et sidste kys plantet ganske nænsomt mod hendes læber, og hun blev sendt hjemad.

Nu var det vist også på tide at få fundet den t-shirt… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...