Give time a chance to heal you ◆ Julekalender speciel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Det svært at komme videre når ens lillesøster tog sit eget liv, eftersom mobning steg hende til hovedet og ingen kunne redde hende fra hendes dybeste monstre, der gemte sig indeni. Angelica er bare ét af de tusinde af eksempler rundt i London, som sidder med en dyb hjertesorgen og smerter indeni, som hun ikke kan holde ud at bære rundt på. Og det lige derfor hendes far, i alt hemmelighed, har fundet på et kæmpe nyt jultræf, for alle ramte familier. En masse knuste hjerter bliver helet, fremmede bliver til venner, kærligheden hænger i luften og det nu at julemagien begynder. ! Glædelig jul 2014!

125Likes
52Kommentarer
14118Visninger
AA

6. ◆ 5. december


 30 dage inden første december

 "Niall?" "Ja, sir?" Jeg stoppede op, lod de andre drenge, fra mit band, komme ud ad døren. De kigget med et forvirret blik på mig; som om jeg vidste hvad han ville sige. Hvor fra skulle jeg vide det? 

"Sæt dig ned," sagde Clark. Jeg nikkede smilende, for så at sætte mig ned i en stol, som lige var brugt af en af de mange gæster han og hans kollegaer havde haft på besøg. I en længere periode havde vi- eller vores managerment, skrevet over mail med Clark og hans gode ven, om hans projekt. 

Hans projekt, der skulle samle ramte familier sammen, som havde mistet en kær (ligesom ham selv), og led efter oplevelsen. 

Jeg syntes selv fra starten af, at det lød som en god idé, og derfor var jeg meget OBS på, at vi deltog. 

Måske forventede jeg ikke så meget udvikling, så stor succes, så mange deltagende, men det virkede til Clark virkelig fik hans drøm opfyldt. For hans datter, faktisk. Hun vidste det bare ikke. 

"Så, Niall. Jeg kunne virkelig godt bruge en, som vil holde lidt styr og øje med min datter, mens jeg har travlt hele december måned." Jeg rykkede lidt i stolen, skød et øjenbryn i luften. "Jaerh?" svarede jeg, og lod ham selv forsætte. 

"Jeg er blevet anbefalet dig, fordi du er nede til jorden og sød mod alle, samt det kun dig og dit band som skal blive hele træffet igennem, de andre kendte skal hjem efter de har optrådt." Jeg nikkede: Det vidste jeg godt. Vi skulle først spille til allersidst af hele juletræffet, hvilket jeg havde det perfekt fint med, nu hvor det muligvis bliver en stor succes. 

"Ehm, sir. Undskyld, men hvad er det du siger?" Han lod et kort grin undslippe hans læber, får han satte sine hænder på bordet og lænede overkroppen hen mod mig. "Jeg siger, at hvis du går med til at pas på min datter - uden, at I lige pludselig står i et hjørne sammen, så får du hvad som helst du ville, når måneden er slut." "Hvad som helst?" "Hvad som helst," gentog han. 

Jeg sukkede: Det var jo ikke fordi jeg snart ikke havde fået 'hvad som helst'. Men, altså.. "Deal." 

"Men hvad er det helt præcist jeg skal få hende til?" spurgte jeg om, alligevel lidt forvirret. "Du skal bare få hende til at åbne op; til at tro på ting igen; til at danse med fremmede. Gør hende glad igen, eller, bare hjælp hende på vej. Men intet kærlighed indblandet, ingen følelser, intet kysseri, ingen krammende, intet sove-sammen."

Jeg var på vej ud ad døren, da Clark tog fat i min arm, og vendte mig halvt om. "Sidste ting; ikke sig noget til de andre." 


 "Av, av, av, aaav," råbte-grinnede jeg, mens bunken af drenge ovenover mig blev større. Først Louis, så Liam, efterfølgende af Zayn og selvfølgelig skulle Harry hoppe op på os alle. Mig der lå nederst. 

"Hvem er så heldig, at man får Angelica til at følges med, til galla i morgen?" råbte Louis ind i mit øre, "Nårh ja. Ni-i-a-al!" sang han. 

Jeg fik skubbet drengene væk fra mig, med et smil på læberne, og rullede så med øjnene. "Jaja, I har da også fået en pige. Det normalt, Louis. Eller når nej. Ikke for dig," grinnede jeg, og fik de andre med til at grine. 

Liam tog fjernbetjeningen fra mig, da jeg før lå og så tv, inden de absolut skulle hoppe oven på mig, og skiftede kanal. "Ja så faktisk det der?" "For sent," svarede han. Endnu engang rullede jeg med øjnene. 

Det var dejligt, at efter aftensmad, så lå vi bare og snakkede, eller gik en tur, eller hvad end vi kunne få. Skærme os væk fra de andre, og bare nyde tiden med os selv. 

"Hvordan går det egentlig jeres hold? vi oppe på sjette post," spurgte Harry om, mens han sad og gloede ned i hans mobil. Sikkert på Twitter, som altid. 

"Øh, vi kun på den fjerde.." De andre kiggede på mig. Var.. der noget galt med det? "Hold. da. op. I er da godt nok nogle langsomme bananer," grinede Louis. "Godt, at det ikke er mig som er på hold med dig." "Hey!" forsvarede jeg mig selv. Eller, forsvarede og forsvarede. 

 Heldigvis, så havde de allerede glemt om emnet med galla i morgen, for helst, så skulle jeg ikke nævne for drengene, at jeg havde fået til opgave at gøre så Angelica blev glad. 

 

Liam havde taget hans MacBook frem, og sammen sad vi og så på youtube klips, der stod som 'populære i denne måned'. En vane vi havde, når vi intet havde at snakke som sådan om, men bare ville blive sammen og hygge. 

Jeg glædede mig til i morgen. Det ville blive en udfordring og sjovt samtidig. Det var i hvert fald et godt selskab jeg havde haft med Angelica i dag. Hun var meget mere åben end de første dage. 

Hun tog endda med op i London Eye, og det chokerede mig hvor nem hun var at tale igennem hele turen, så hun ikke opdagede højden. 

Jeg vil gerne vide hvad der var sket med hendes søster. Hendes far, Clark, havde intet fortalt til nogle af os igennem forløbet. Vi vidste ingenting, udover hvad Angelicas badge fortalte mig. 

Men jeg vil ikke forhaste mig. Hun skulle have lov til tid. Og vi havde stadig en hel måned foran os.


Alle terminsprøver er oooverstået!!

Jeg havde først tid nu til lige hurtigt ligge det ud, også er det også et kort kapitel; tror faktisk det her er det korteste - eller det ER det :)

Tak for alle favoritterne, kommentarene og I må MEGET gerne blive ved med at like! <3 Vi ses i morgen,

- Laura L.P.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...